Hvilken effekt har mælkesyrebakterier på din form?
SPONSORERET indhold

Kan denne "bakterie" gøre dig slank?

Man ved ikke helt præcist, hvad bakterierne i din tarm betyder for din vægt. Men man har bl.a. fundet ud af, at nogle overvægtige har et nedsat bakterieantal i tarmen.

Af:: Christina Bølling Foto: Alamy
15. jun. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

– Og hos dem så man en højere grad af overvægt og en mild form for betændelse i kroppen, siger professor, dr. med. og forskningsdirektør på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Oluf Borbye Pedersen.

Han understreger, at der kan være mange andre årsager til overvægt.

Men hvordan opretholder vi så en sund (og mest muligt slankende) bakterieflora?

– Mange forhold spiller en rolle for din bakteriesammensætning. Ser man på kosten, er en fedtholdig kost ikke hensigtsmæssig, fordi den skaber en kronisk betændelsestilstand. Fiberrig og grøntsagsholdig kost har den modsatte virkning. Men det er noget, vi endnu ikke ved tilstrækkeligt meget om, siger Oluf Borbye Pedersen, der anbefaler, at vi spiser grønt, fedtfattigt og varieret.

Men skal vi spise mælkesyrebakterier?

– De har vist sig at have en sundhedsfremmende effekt på forsøgsdyr, men resultaterne på mennesker er knap så overbevisende, siger han.

Anette Harbech Olesen, forfatter og sundhedsblogger på Madforlivet.com er dog overbevist om, at de spiller en vigtig rolle for sundheden.

– Der er tilpas meget forskning, der viser, at de har betydning for sundhed og immunforsvar. Derfor anbefaler jeg også, at du spiser kefir eller yoghurt, der er syrnet i lang tid – f.eks. Acido. Eller at du spiser probiotika som kosttilskud, særligt hvis du har fået antibiotika, siger hun.

3 facts om bakterierne i din tarm
1/ Din tarm indeholder et komplekst økosystem af over 100 trillioner bakterier. Omkring 90 procent af dem er gavnlige.

2/ Bakterierne idanner utallige stoffer,som passerer tarmvæggen og via blodbanen påvirker alle kroppens organer og celler. På den måde har de også indflydelse på hormonproduktion, nervefunktion og psyken.

3/ Der findes i alt mindst 160 forskellige slags.

LÆS OGSÅ: Må du spise mere sukker, når du træner?