Krop som Christiane: Faste balder
SPONSORERET indhold

Krop som Christiane: Faste balder

En høj, rund og ufattelig fast bagdel er svær at overse – men forholdsvis nem at forme. På få uger kan du løfte din bagdel betragteligt med et parsuper effektive øvelser. Gå, spring og gå – bogstavelig talt.

Af: Christina Bølling
15. maj. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Hvis der er én ting, din bagdel ikke kan lide, så er det, at du sidder for meget på den! En undersøgelse fra Tel Aviv University peger på, at de kropsdele, vi belaster ved at f.eks. sidde på dem, lagrer op 50 procent så meget fedt. Har du rejst dig fra sofaen og kørt skrivebordet op, så du kan stå op og arbejde? Gør du det, er du allerede godt i gang.

Dernæst har du gavn af næsten alle former for fysisk træning, for det er svært at undgå at træne bagdelen – der er af kroppens største muskelgrupper. Christiane Schaumburg-Müller O' Connor og Anne Bechs øvelser på de næste side sikrer dig en velformet, stærk og højtsiddende bagdel. Men først lidt fakta: Bagdelen er som nævnt én af kroppens største muskler – gluteus maximus, gluteus medius og gluteus minimus er de tre muskler, der tilsammen udgør dine balder. Jo, mere du træner dem, jo flottere bliver de at se på – og jo flere kalorier forbrænder du også. Hvis du kun går på kur, får du i stedet en kedelig og flad røv og ingen sexet fedtforbrændingsmotor lige dér bagpå. For du ved godt, at store muskler forbrænder masser af kalorier, også mens du slapper af?


BUTT SQUEEZE
Lig på ryggen med fødderne i gulvet, arme ned langs siden
Stræk venstre ben lige op i luften
Pres så din numse opad, ved at spænde i højre ben
Sænk kroppen langsomt ned igen, men ikke helt i gulvet
Gentagelser højre: 15 stk. eller ca. 30 sekunder
Skift fod

LÆS OGSÅ: Krop som Christiane - Flad mave


WALKING LUNGES
- Stå med hænderne i siden og samlede fødder
- Tag et langt skridt frem på højre fod
- Bøj ned i begge ben, så begge knæ er i 90 grader (højre knæ må ikke komme ud over højre fod)
- Spænd så højre balle, træd frem på benet og løft venstre knæ op, så du er klar til at tage næste skridt frem med venstre ben.
- Gentag så det samme med venstre og bliv ved med at tage skridt frem.
- Lav 10 den ene vej, vend – og tag 10 den anden vej.

PULS: BURPEES
Sæt dig på hug
Sæt hænderne i gulvet
Hop tilbage med fødderne, så du er i håndstand
Spænd så i maven, og hop tilbage i hug
Rejs dig op, og lav evt. et lille hop med armene over hovedet
Gentag, ned på hug

Sådan gør du:
30 sekunder butt squeeze + 30 sekunder burpees + 30 sekunder walking lunges + 30 sekunder burpees. Gentag serien i alt 4 minutter.

Går du til fitness? Her er tre gode træningsmaskiner for din bagdel: Stairmasteren, CrossTrainer og skimaskinen.

 
LÆS OGSÅ: Krop som Christiane - Tonede arme