Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Krop som Christiane: Flad mave
Krop som Christiane: Flad mave

Maveøvelser Christiane Schaumburg-Müller

Krop som Christiane: Flad mave

Hvis du kæmper med for meget fedt på maven, skal du have fat i de inderste og de skrå mavemuskler, når du træner.

Vi elsker den mest om morgenen. De fleste af os. Foran spejlet, før morgenmaden og med synlige kurver. På en god dag kan du ligefrem se linea alba, som er den lige linje, der strækker sig midt ned på forsiden af kroppen oppe fra de øverste ribben helt ned til skambenet. Linjen markerer de lige mavemuskler og er allermest tydelig, når du er gravid. Knap så begejstrede for synet af maven er vi syv timer og to måltider, adskillige kopper kaffe og maverumlen senere: Oppustet og spændt. Maven er det ømme punkt for mange, og kvinder har uretfærdigt nok også en genetisk tilbøjelighed til at samle fedt om maven. Et vist fedtlag skal der til for at producere hormoner og beskytte de indre organer, men for meget fedt er ikke bare en kosmetisk skønhedsplet, det er også sundhedsskadeligt.

"Der skal laves masser af maveøvelser," tænker du måske så. Men maveøvelser giver faktisk ikke en flad mave. Det er først og fremmest fedtet, du skal af med, og så skal du lægge den gode basis for en flad mave ved at træne især de inderste mavemuskler. De inderste mavemuskler hedder transversus, du kan få fat i dem ved at spænde i bækkenbunden. De to muskelgrupper arbejder nemlig sammen som par, når bækkenbunden er "på", er transversus også "på". Øvelserne på næste side tager de inderste mavemuskler med sammen med de vigtige skrå og de lige. Plankeøvelsen er alle tiders øvelse til dig, der aldrig har tænkt på de inderste mavemuskler, fordi den tvinger dig til at bruge dem – især hvis du også kniber.


PLANKE MED KNÆSTRÆK
Stå i håndstand
Træk så det ene knæ skråt ind under maven mod den modsatte arm
Sæt foden tilbage og træk det andet ben mod den modsatte albue
Gentag 20 gange, ca. 30 sekunder


MAVETWIST MED MÅTTE
Rul måtten sammen og læg den helt nede i lænden, hvor numsen starter
Læn dig lidt ind i måtten og spænd i maven, sid med benene let bøjet foran dig
Tag hænderne i nakken
Twist så din højre albue og løft dit venstre knæ, så de næsten mødes
Skift til venstre albue og højre knæ
Husk at spænde godt i maven
Lav 10 på hver side, 30 sekunder


SIDELØFT MED BEN:
Læg dig på ballen, næsten på siden, støt let på albuen
Stræk benene over jorden, med samlede ben
Tag den øverste hånd i nakken
Spænd så i maven, og løft benene op, mens du laver et crunch med overkroppen og løfter den med mod benene
Sænk langsomt ned igen
Husk at gentage på den anden side også

PULS: SPRÆLLEMAND
Stå med samlede ben og armene ned langs kroppen
Hop ud med benene i hoftebredde og sving armene ud fra siderne

Sådan gør du:
Planke 30 sekunder + 30 sekunder sprællemand + 30 sekunder mavetwist med måtte + sprællemand 30 sekunder + sideløft med højre ben 30 sekunder + 30 sekunder sprællemand + sideløft med venstre ben 30 sekunder. Gentag alle øvelserne én gang til. I alt 7 minutter.


LÆS OGSÅ:
Krop som Christiane: Sexede skuldre

Det skal du bruge:

 En sammenrullet træningsmåtte