Maria jagter vild løberekord - og håber indsatsen sætter sit præg på hendes to sønner

For de fleste er et halvmaraton noget, man træner op til i flere måneder. For Maria Bech er det blevet en daglig rutine. Hun er nemlig i gang med at slå rekorden for flest gennemførte halvmaratoner på et år.

– Jeg kan godt lide at udforske mine egne grænser. Prøve forskellige ting af. Finde ud af hvad der er fysisk muligt og udfordre min mentale og fysiske udholdenhed. På den måde udvikler jeg mig. 

LÆS OGSÅ

Prutter du tit eller sjældent? Tarmlægen afslører, hvad det betyder for din sundhed

At slippe en vind, at prutte eller slå en fis. Dét er bare få af de mange dagligdagsudtryk, der beskriver den kropslige funktion, der finder sted, når du slipper luft ud forneden. Men hvad betyder det mon for din sundhed, hvis du sjældent slipper en vind? Eller hvad, hvis du er én af dem, der prutter mange gange dagligt? Nu svarer tarmlægen.

Jeg lærer mig selv at kende på nye måder og finder ud af, hvordan jeg agerer og reagerer i pressede situationer, siger Maria om grunden til det eksperiment, hun har kastet sig ud.

Det er kun tre år siden, at den 41-årige kvinde begyndte at løbe for alvor. Egentlig havde hun bestilt en motions- cykel, fordi hun gerne ville i bedre form, men den var så svær at samle, at hun i mellemtiden tog en løbetur for at prøve det af.

– Jeg rykkede hurtigt frem, fordi jeg fandt ud af, at jeg kunne løbe lange distancer og stadig være klar til at løbe igen dagen efter. Og så gør løb mig glad. Det udløser en masse glædeshormoner og en masse god energi, og det giver mig en mental ro. 

Inden jeg startede med at løbe, havde jeg været ret forbeholden overfor det, fordi jeg troede, at det ville være virkelig hårdt. Men det var ikke så slemt, som jeg havde frygtet, og derfor begyndte jeg at prøve forskellige ting af for at se hvor meget, jeg kunne holde til, fortæller Maria, der på de få år, der er gået, siden hun hoppede i løbeskoene første gang, har fået så mange kilometer i benene, at de er svære at tælle.

I løbet af 2024 løb hun 290 halvmaratoner, otte maratoner og otte ultraløb, og det var derefter, at ideen til rekorden blev født. Maria ville gerne sætte et stort mål for at se, hvor langt hun kunne nå. Hun undersøgte Guinness’ løberekorder, og valget faldt på halvmaraton-distancen på 21,0975 kilometer. Maraton og ultraløb blev for tidskrævende, og 10 kilometer var lige underkanten.

– Et halvmaraton er godt, fordi det er langt nok til, at jeg bliver udfordret, og kort nok til at kunne overskue, og går det helt galt, kan jeg altid gå den hjem.

Ved årets begyndelse lå årsrekorden for antal løbede halvmaratoner på 366. Midt på året blev den markant sat op, da en mand løb 465 halvmaratoner. Derfor blev Marias endelige mål 480.

– Jeg behøvede egentlig ikke at slå den nye rekord, fordi den blev sat af en mand, og jeg kan måle mig med kvinderne, men fra starten havde jeg meldt ud, at jeg gik efter at slå rekorden, og så kan jeg jo ikke stoppe midt i det hele, siger Maria.

Disciplin er kernen

For at få tingene til at gå op rent praktisk, ringer Marias vækkeur de fleste morgener kl. 5. Her tager hun løbesko på og løber dagens første halvmaraton på løbebånd. Maria er tekstforfatter, så hun arbejder hjemme, og det gør, at hun andre dage først løber kl. 8.00, når hun har afleveret sine to sønner i skole. 

På de dage, hvor hun bliver nødt til at løbe to halvmaratoner for at nå i mål, løber hun det andet om eftermiddagen eller om aftenen. Hun skifter mellem at løbe på løbebånd og i naturen for at variere underlaget i forhold til skader og for afvekslingens skyld. 

– Det er faktisk bedre at løbe halvmaraton nummer to, for så er kroppen varmet op. Ofte skal jeg trække mig selv mere op til at løbe det første. Det kan især godt være hårdt, hvis jeg har løbet to dagen før. Men jeg ved, at jeg bliver nødt til at løbe et halvmaraton om dagen, for ellers bliver der for mange dage, hvor jeg skal løbe to. 

Hellere være et skridt foran end at løbe bagud, så jeg bliver nødt til at holde mig selv til ilden, siger Maria, der har fundet en række gode måder at gøre netop det på.

Den første er sætte mange delmål.

– Ved hvert 10. halvmaraton gør jeg noget ekstraordinært i form af at give mig selv en lille belønning. Det kan være sushi eller kage eller et par nye løbesko. Det kan være virkelig hårdt at holde gejsten oppe et helt år, hvis ikke man har nogle delmål at se frem til, siger Maria, der også har fundet ud af, at løb ikke kun handler om fysik, men i høj grad også om den mentale indstilling.

LÆS OGSÅ

Rikke tabte 25 kilo på 9 måneder ved at gå ture

Efter at have prøvet at utal af diæter, fandt 50-årige Rikke Stobberup en sund livsstil, der virkede. Ved at skrue op for det grønne og gå masser af ture, tabte hun sig 25 kilo på ni måneder.

– Jeg er min egen største cheerleader. Jeg taler altid positivt til mig selv. Generelt er jeg meget positiv i den måde, jeg anskuer det her projekt, og jeg tænker altid, at det her, det kan jeg godt klare. Det vigtigste er, at man tror, at man kan, og at man ved, at man kan. 

Jeg har løbet distancen tilpas mange gange til, at jeg går ind til det med attituden ”det er bare et halvmaraton – det klarer jeg.” Jeg siger ”godt klaret” til mig selv hver gang, jeg har gennemført et løb.

Allervigtigst har Maria dog fundet ud af, at motivation kommer og går, og derfor kræver hendes rekordforsøg også noget andet.

– Du kan ikke regne med at være motiveret et helt år, så disciplin er langt vigtigere. Jeg ved, hvad jeg skal nå på et år, på en uge og på en dag. Jeg har gjort løb til en vane, så jeg ikke er så afhængig af, hvordan jeg har det på dagen. 

Det handler bare om at få det gjort ligesom så mange andre ting i hverdagen, og så får jeg det godt bagefter, siger Maria, der på de meget svære dage har lært at snyde hjernen til at tænke, at det ikke er så hårdt.

– Hvis jeg har svært ved at få det gjort, kan jeg bruge fem minutters-reglen, der går ud på, at jeg bare skal ud at løbe fem minutter. Det kan hjernen bedre håndtere. Jeg kan jo altid stoppe efter de fem minutter. Ofte er det sværeste at komme ud af døren, og når de fem minutter er gået, vil jeg næsten altid løbe videre. Hvis ikke, har jeg fået fem minutters motion.

Det er meget sjældent, at Maria føler, at hun decideret rammer muren.

– Der har været dage, hvor fem kilometer føles som 50, men jeg er erfaren nok til at vide præcist, hvad der skal til. Jeg har prøvet alle slags situationer, og det ved min hjerne, og den ved derfor også, hvad jeg er i stand til. Har jeg en dårlig dag, tager jeg en pause, drikker noget vand og spiser noget lækkert. 

På den måde får jeg lidt energi, og så er jeg klar igen.

Mærker sin krop

Da Maria skulle træne op til sit første halvmaraton, valgte hun at styrketræne særligt sine ben og sin core. Hun har tidligere også cyklet for ekstra cardiotræning, men i dag dyrker hun ikke andet end løb. Hun spiser sundt og varieret med masser af grønt, sushi, ris og pasta for at få kulhydrater. 

Hun drikker også vand med elektrolytter for at holde sukker- og saltbalancen i orden.

– Jeg kan mærke, hvad min krop har brug for, og det giver jeg den. Normalt vil jeg godt kunne løbe et halvmaraton uden at gøre det store i forhold til kosten, men når jeg skal løbe så mange, skal jeg have noget energi, så jeg spiser en del, også snacks som chokolade.

Maria har også lært sig selv at løbe på en særlig måde for ikke at blive skadet. Typisk løber hun distancen på mellem halvanden time og én time og 45 minutter. 

– Jeg tror, at jeg har en god løbekrop, og jeg har bygget en høj tolerance op for, hvor meget min krop kan klare. Jeg starter altid med fem minutters opvarmning i langsomt løb, og så løber jeg generelt relativt langsomt og i samme tempo hver dag, og jeg jogger med små skridt i stedet for at skyde mig selv fremad. 

LÆS OGSÅ

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

I lang tid troede både Jane og hendes læge, at hun var udbrændt, men grunden til, at hendes krop lukkede ned, viste sig at være noget helt andet.

Vil du undgå skader, er det godt at holde de lange ture i et langsomt tempo. Man skal ikke både løbe langt og hurtigt. Jeg har haft ondt i benene nogle gange, men det er hurtigt gået over, og selvom jeg godt kan være træt efter et løb, føler jeg samtidig, at jeg får en masse energi af at løbe, siger hun og tilføjer, at hun også sørger for at skifte mellem forskellige løbesko, men altid vælger sko, der er stødabsorberende og ikke for tunge

– Det vigtigste element i restitution er søvn og ernæring, så jeg prioriterer min søvn. Går tidligt i seng, når jeg har brug for det og får hvilet benene. Jeg forsøger at sove så tungt som muligt ved at have mine ben presset godt ned i sengen om natten.

Maria har igennem sine mange løb lært sin krop så godt at kende, at hun kan mærke, når den har brug for ekstra hvile. På den måde er hun blevet sin egen løbecoach.

– Jeg er god til at lytte til min krop. Det bliver jeg nødt til at være, ellers kan jeg ikke holde til det. Jeg bruger en del tid på at sætte mig ind i alle i aspekter – både det mentale og det fysiske. Jeg er sikker på, at jeg ikke ville være kommet så langt med en løbecoach, der ikke delte min vision. 

De fleste trænere vil jo gerne have, at man tager hviledage og træner på en bestemt måde. Jeg kan godt lide at klare det hele selv og har indtil videre ikke haft behov for en træner eller fysioterapeut.

Maria har dog andre med på sidelinjen. Hun har nemlig opbygget et løbefællesskab på Instagram, hvor hun bliver motiveret både af at se andre løbe, men også af at få credit for egne løb, og fællesskabet er med til at opretholde disciplinen.

Stor selvindsigt

Hvor disciplinen og viljestyrken ellers kommer fra, ved Maria egentlig ikke. Hun har altid været resultatorienteret og kan godt lide at have konkrete mål, så der er et formål med de ting, hun gør. På den måde arbejder hun mere fokuseret og målrettet med de ting, hun gerne vil opnå.

– Der skal meget til, før jeg giver op. I den her forbindelse skal det være en varig skade, før jeg stopper. Jeg er generelt ret stædig, når jeg gerne vil gennemføre noget, og nu er jeg kommet så langt, og har brugt så lang tid på det, at det vil være ærgerligt ikke at nå i mål.

De mange løb kræver ikke kun disciplin. De kræver også, at Maria siger nej til mange ting med familie og venner, for at hun får tid til at løbe. Det giver et afsavn, og derfor er hun også ved at være klar til, at rekordforsøget snart er slut, så der kan komme mere ro på løbefronten.

– Det fylder meget i mit liv. Løb, restitution og at være klar til dagen efter. Der er mange sociale arrangementer, jeg har givet afkald på, for jeg kan ikke nå det hele. 

Jeg har ikke tid til at sidde til alle fødselsdage og spise boller og kage, og rent mentalt fylder løbeprojektet meget. Min familie har heldigvis taget det virkelig pænt, og de synes også, det er lidt sejt, at jeg har kastet mig ud i det her. Jeg føler ikke selv, at jeg er gået glip af noget, jeg har bare fået nogle andre oplevelser, siger Maria, der håber, at hendes indsats sætter sit præg på hendes to sønner på otte og 10 år.

– Jeg vil gerne være et godt eksempel for dem i forhold til sport og sundhed, men jeg vil også gerne vise dem, at man kan sætte sig store mål og opnå dem, hvis man arbejder for det.

Det, der selv har overrasket Maria mest i løbet af året, er, hvor meget hun kan holde til. Og at hun har kunne holde gejsten oppe gennem så lang tid.

LÆS OGSÅ

Blodprop: Her er symptomerne, du skal holde øje med

En blodprop i hjertet er livstruende, men alligevel er mange kvinder for langsomme til at reagere på symptomerne. Se, hvad du skal være opmærksom på.

– Et år er lang tid, og da jeg pludselig skulle løbe 100 ekstra halvmaratoner, fordi rekorden blev slået, var det ikke den bedste nyhed. Men jeg er glad for, at jeg valgte at fortsætte, selvom jeg kunne have givet op. Det viser mig, at jeg går efter mine mål uanset hvilket ændringer, der måtte komme, og uanset hvordan livet går, og at jeg kan tilpasse mig de situationer og udfordringer, som opstår. 

Jeg ved nu, at jeg er fysisk og mentalt stærkere, end jeg troede. At jeg ikke giver op, og at jeg er viljestærk og ret stædig, siger Maria, der har mærket vigtigheden af at gå efter det, der gør hende glad.

– Man skal gå efter sine drømme, for man kan ikke fejle. Kun lære en masse på vejen dertil. Og hvis ikke man når det første gang, må man op på hesten igen. 

Det her forsøg har været en pærevælling af lykke, smerte, håb, frustration og glæde, og jeg er i et konstant limbo, fordi jeg ikke ved, om jeg når målet, men jeg gør mit bedste, og det er en spændende proces at gennemgå

Hvad næste år byder på af løbedistancer, er lidt uklart, men Maria ved, at hun kommer til at sætte nye mål.

– Rekorder betyder noget for mig, da det er vigtigt at nå mine mål, men det er processen dertil, der er vigtigst. Det, jeg lærer undervejs. Det betyder noget for mig at være den bedste version af mig, og det mener jeg, at jeg bliver ved at udfordre mig selv. 

At nå et mål giver selvtillid til at sætte endnu større mål, og derfor er der en stor selvudvikling i det. 

Jeg vil leve mit liv fuldt ud og fortsætte med at føre mine drømme ud i livet, og jeg kommer i hvert fald til at fortsætte med at gøre det, der gør mig glad og giver mening.

Ved årsskiftet – efter redaktionens slutning – havde Maria Bech løbet sit halvmaraton nr. 503 i 2025, og hun nåede dermed et stykke over sit mål.