neglesvamp
Foto: Getty Images

Svamp i neglene

Neglesvamp: Sådan kommer du svamp i neglene til livs

Neglesvamp ser både grimt ud og kan gøre ondt, men rigtig mange beholder sko og strømper på og undlader at gøre noget ved det. Bliv klogere på neglesvamp og få gode råd til, hvordan du kommer neglesvamp til livs.

Selvom neglesvamp er den mest almindelige neglesygdom, så kan det være rigtigt flovt at lufte sine fødder i et par sommersandaler, hvis neglene er tykke, misfarvede og ødelagte.

Det skønnes, at mellem 10-20 % af alle voksne danskere lider af neglesvamp, og mænd har større tendens til at få lidelsen end kvinder. Neglesvamp kan ramme alle, og det skyldes ikke dårlig hygiejne.

Risikoen for at få svamp i neglene stiger med alderen, ligesom idrætsudøvere og andre, der går for længe i tætsluttende sko, hvor fødderne ikke kan ånde, er særligt udsatte for at få neglesvamp.  Neglesvamp giver sjældent alvorlige symptomer, men selvom lidelsen for mange mest er kosmetisk, så bør du alligevel forsøge at komme svampene til livs, så du ikke risikerer at smitte dine raske negle.

Hvad er neglesvamp?

Neglesvamp eller onykomykose, som det også kaldes, er en svampeinfektion, der ødelægger neglene og gør dem tykke, sprøde og misfarvede. Du kan få svamp i både tånegle og fingernegle, men i langt de fleste tilfælde er det neglene på tæerne, der angribes. Det skyldes, at fingerneglene oftest får mere luft, og at der er bedre blodforsyning til fingerneglene end til tåneglene.

Hvad skyldes neglesvamp?

Lidelsen er meget almindelig og skyldes infektionen med en bestemt type svamp under neglenes overflade. Disse svampe udskiller et særligt enzym, som kan nedbryde det hårde keratin – et protein, der findes i neglecellerne og som er med til at opbygge stærke og hårde negle – og det er med til at ødelægge og nedbryde neglen.

Hvorfor får man det?

Svampe trives rigtig godt, hvor der er varmt og fugtigt. Så hvis du ofte går i tætsiddende fodtøj som fx gummistøvler eller sneakers, hvor fødderne ikke kan ånde, giver det gode betingelser for, at neglesvampen kan udvikle sig. Svampen kan angribe gennem selv den mindste lille revne i huden eller neglen, hvor den så begynder at vokse. Neglesvamp rammer ofte idrætsudøvere eller andre, der går i gummisko eller kondisko eller personer, der er tvunget til at gå i tætsiddende fodtøj, som huden ikke kan ånde igennem.

neglesvamp 2.jpg
Ved neglesvamp kan neglen bl.a. blive gullig og misfarvet. Foto: Getty Images.

Hvordan ser neglesvamp ud?

Ved neglesvamp bliver neglen gullige og misfarvet, og efterhånden kan den også blive fortykket og ujævn. I visse tilfælde kan du opleve, at neglen revner, og at neglekanterne smuldrer, og sommetider løsner neglen sig fra huden. Svampeinfektionen starter ofte yderst eller på siden af neglen, og breder sig ind over den. I sjældne tilfælde går neglen helt i opløsning og forsvinder. Desuden kan der i visse tilfælde opstå svie, kløe og udslæt i huden rundt om neglen, og neglen kan begynde at lugte lidt.

Kan neglesvamp smitte?

Neglesvamp kan godt smitte, men er ikke den mest smitsomme svampeinfektion. Dog kan en ubehandlet neglesvamp sprede sig fra den angrebne negl til de andre raske negle og eventuelt også videre til huden omkring neglene, huden mellem tæerne og fodsålen. Så for at undgå det, er det vigtigt, at du behandler neglesvampen, så snart du opdager den.

Sådan stilles diagnosen neglesvamp?

Langt de fleste negleforandringer skyldes neglesvamp, men ikke alle. Hvidlige eller gullige negle og fortykkede negle kan skyldes andet end neglesvamp, fx psoriasis. Et hudskrab og en negleprøve hos lægen kan afgøre, om det er svamp, eller det skyldes noget andet. Lægen kan ikke med det blotte øje afgøre, om negleforandringerne skyldes neglesvamp. Det er derfor nødvendigt med en prøve af neglen og huden under neglen, som så dyrkes i et laboratorium.

Hvordan behandler man neglesvamp?

Neglesvamp forsvinder ikke af sig selv, og uden behandling kan du risikere, at det spreder sig til dine andre negle. Der findes mange forskellige gode råd og medikamenter mod neglesvamp, og nogle er mere effektive end andre. Behandlingen består enten i lokalbehandling, typisk en slags neglelak eller andet svampedræbende middel, som du smører på neglen, eller tabletbehandling. Når det kommer til medicinsk behandling, bør du altid i samråd med din læge finde den behandling, som passer dig bedst. Mange foretrækker dog at prøve med naturlige midler først, eftersom det kan være en dyr fornøjelse at behandle neglesvamp med midler fra apoteket eller lægen.

Symptomer på neglesvamp

Der findes nogle tydelige tegn på neglesvamp. Her er nogle af dem, som du skal holde øje med:

  • Neglen ser mat ud og har mistet sin naturlige blankhed
  • Misfarvning på neglen eller langs neglens kanter
  • Hvide eller gullige pletter/belægning på neglen
  • Neglen er fortykket og kan være porøs/sprød
  • Neglen smuldrer eller revner og kan endda løfte sig fra huden
  • Ubehag når du bruger sko, går eller står stille i længere tid.

5 gode råd: Sådan forebygger du neglesvamp

Da neglesvamp kan være svært at slippe af med, er det allerbedste at undgå at få neglesvamp. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan forebygge neglesvamp:

God hygiejne:

Vask dine fødder dagligt og sørg for at tørre dem grundigt, især mellem tæerne, inden du tager dine strømper og sko på.

Tørre fødder hele dagen:

Brug fortrinsvis sokker, der er fremstillet af bomuld, bambus eller uld. Sørg for at skifte sokker jævnligt, hvis du sveder meget. Skift dem gerne mindst to gange dagligt og hver gang, de bliver fugtige.

Sørg for at fødderne kan ånde:

Undgå at bruge fodtøj, der er fremstillet af kunstige materialer, fx gummistøvler. Brug så vidt muligt sko og støvler, der er lavet af læder. Sørg for at få luft til dine fødder, fx ved at gå i sandaler eller åbne sko.

Brug svampedræbende spray eller pudder:

Hvis du døjer med svedige fødder eller går meget i gummisko, kan du eventuelt overveje at bruge et svampedræbende middel på dine fødder eller i dine sko.

Brug badesko:

For at undgå at blive smittet med neglesvamp, kan det være en god idé at undgå at gå på bare fødder i fx svømmehaller og omklædningsrum.

Produkter mod neglesvamp

Der findes en lang række produkter, der kan hjælpe dig af med generne, hvis du er blevet smittet med neglesvamp.

Scholl Neglesvamp Behandling

En alt-i-en svampebehandling, der udrydder neglesvamp i løbet af fire uger. Køb det her, 300 kr.

Nilocin Serum pen

Nilocin kan anvendes både til behandling af tå- og fingernegle og er en nem og effektiv behandling af både neglesvamp og misfarvninger af neglene. Køb det her, 199 kr.

Nalox

Modvirker neglesvamp og giver synligt resultat efter 2-4 uger. Køb det her, 300 kr.

Fungex plaster

Neglesvampplaster til behandling af svamp samt misfarvede og deforme negle. Køb det her, 330 kr.

Apotekets neglesvampbehandling

Indeholder aktive svampehæmmende ingredienser, der blødgør og reparerer både finger- og tånegle. Fås på Apoteket. Køb det her, 200 kr.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sygdom og Fødder