Overgangsalder og sexlyst: Er det slut med den spontane lyst eller ...?

”Sex har altid været en vigtig del af mit liv, og min sexlyst har altid været der. Som nyforelsket gør man det fire gange om dagen, og så ender det med at finde en balance på cirka tre gange om ugen. Det har jeg også haft lyst til i hele mit liv – indtil nu, hvor en enkelt gang om ugen er fint for mig. Så der er altså sket noget med min lyst,” fortæller Kristina Trolle.

Hedeture og svedeture. Dårlig nattesøvn og humørsvingninger. Menstruationsstop og hvad skete der lige med min sexlyst? Overgangsalderen er en helt naturlig del af et kvindeliv, nogle opdager den nærmest ikke, hvor andre oplever tydelige forandringer.

49-årige Kristina Trolle kan mærke overgangen i sin krop. Hun sover dårligere, slimhinderne er tørre, og så er menstruationen blevet ustabil og dermed også hendes lyst til sex.

”Overgangsalder er ikke tabubelagt for mig, og jeg synes, at det er vigtigt at tale om, for det er noget, vi alle sammen gennemgår på et tidspunkt. Fasen er forskellig fra kvinde til kvinde. Jeg var midt i 40’erne, da jeg begyndte at mærke lidt forandringer. I dag oplever jeg, at min menstruation er blevet meget uregelmæssig – faktisk er den udeblevet det sidste halve år. Jeg har en lille smule kløe i mine slimhinder. Min vægt er øget, og så har jeg svært ved at sove.”

Læs også: Sexbrevkasse: Hvad kan jeg gøre for at min partner holder erektionen i længere tid ad gangen?

Østrogenerne i frit fald

Ifølge sexolog og parterapeut Ditte Winkel går man typisk i overgangsalderen omkring 50 år – plus minus to år. Men op mod 60 % af alle kvinder oplever symptomer på overgangsalder allerede syv år, inden de går i overgangsalderen.

”Det er selvfølgelig ikke for fuld udblæsning, at noget begynder at forandre sig i dem. De sover måske lidt dårligere, sveder lidt mere. Sådanne gængse symptomer, som man ellers ville opleve under overgangsalderen, men som begynder at komme drypvis.”

Og der kan sexlysten også være påvirket.

”Det er værd at have med i baghovedet som kvinde, at selv om jeg ikke er gået i overgangsalderen, er der noget i mig, der kan være påvirket af den transition, som kommer eller venter forude,” forklarer Ditte Winkel, der også har en forklaring på, hvorfor lysten til sex bliver påvirket.

Under overgangsalderen vil kvinder nemlig opleve et fald i deres østrogen-produktion, og østrogen-produktionen er bl.a. noget af det, som giver sexlyst. Østrogen kan bl.a. få dig til at føle dig mere energisk, i godt humør og attraktiv. Mange kvinder har 60 % mindre østrogen-produktion i overgangsalderen, end de havde, da de var 20 år. Det vil sige over halvdelen af det, der skal hjælpe os til at finde vores sexlyst, er væk. Derudover spiller østrogen også en fysisk rolle.

”Når vi ikke producerer så meget østrogen, producerer vi mindre skedesekret, og derfor oplever mange kvinder at blive tørre i slimhinderne, bl.a. i skeden. Man kan opleve, at skedevæggen bliver lidt mere porøs, fordi den ikke har den samme tykkelse og smidighed. Og derfor kan man nemmere få rifter, og det kan begynde at svie under penetration – og det kan også spænde ben for sexlysten,” forklarer Ditte Winkel.

Hun understreger dog, at et østrogenfald ikke kan stå alene som den endegyldige faktor for en mindsket sexlyst – den kan nærmere understøtte en allerede eksisterende adfærd.

”En dårlig nattesøvn eller svedeture kan også spille ind. Hvis jeg er en kvinde, der i forvejen ikke tager ret meget initiativ, og som har det bedst med, at det er min partner, som lægger op, vil overgangsalderen formodentligt ikke gøre mig noget godt i den retning. Så vil den nærmere forstærke en uhensigtsmæssig adfærd, som jeg har i mig,” siger Ditte Winkel og fortsætter.

”Er jeg derimod en kvinde, som normalt er meget stærk på min sanselighed og min sensualitet, vil jeg fysisk kunne opleve, at der kan opstå nogle frustrationer i mig, fordi min fysik ikke vil spille med mig. Men jeg vil ikke opleve, at østrogenfaldet fratager mig min sexlyst fuldstændig. Jeg vil stadig have sexlyst, men det, at det fx gør ondt, eller jeg har problemer med at klare penetrationen, kan blive en frustration for mig.”

Cyklus som et urværk

Kristina Trolle oplever ikke smerter eller problemer med tørre slimhinder. Derimod er det den manglende menstruation, der spiller ind. For hende er lysten til sex nemlig altid blevet forstærket i hende, når hun har ægløsning og under menstruation.

”Min lyst er helt klart afhængig af min menstruation. Og selv om jeg ikke får menstruation, sker der noget i kroppen. Jeg er heller ikke gået helt i overgangsalder endnu, så min hjerne forsøger stadig at sende signal til æggestokkene om at producere. Derfor tror jeg, at jeg stadig kan mærke en ekstra lyst, når jeg får menstruation og omkring ægløsning.”

Sexolog Ditte Winkel fortæller, at vi skal forstå kvinders cyklus, som et meget fint urværk, hvor de forskellige udsving i kønshormonerne både kan påvirke dig fysisk og psykisk. De kvindelige kønshormoner er nemlig vigtige for reproduktion og dit generelle velbefindende.

En kvindes cyklus kan deles op i tre dele. Den første del varer syv dage og begynder, når menstruationen starter. Der vil man typisk opleve, at man er nede på en eller anden måde – man er moody, træt eller ugidelig. Det er hormonproduktionen, der spiller ind.

De næste syv dage kaldes for det fertile vindue, hvor ægget gør sig klar til at blive befrugtet. I den periode vil man opleve, at man kommer op igen, man bliver glad, ovenpå og flirtende, fordi østrogen-produktionen stiger, og kroppen instinktivt ved, at den skal være udadvendt, hvis det fertile vindue skal lykkedes, og jeg bliver befrugtet.

De sidste 14 dage er der, hvor mange kvinder vil synes, at de er mest dem selv, hvor de ikke er påvirket, de er hverken oppe eller nede. De kan være sig selv, indtil de rammer nulpunktet igen, og det hele starter forfra.

”Det, der sker for kvinder, når de går i overgangsalderen, er, at de ikke har de hormonudsving, fordi hele produktionen ryger ned. Der er mange, som derfor er glade i en overgangsalder for, at de slipper for nedturen. Men det kan også være trist for de kvinder, som har brug for opturen og at mærke den spontane sexlyst, som lige pludselig ikke bliver hjulpet på vej,” siger Ditte Winkel.

Slut med spontanitet

Men hvad skal man stille op, hvis man stadig vil have et intimt forhold til sin partner, men lysten ikke længere melder sin ankomst? For Kristina Trolle er et aktivt sexliv stadig en høj prioritet, og nu hvor den spontane lyst er nærmest ikke-eksisterende, skal der lidt mere planlægning til.

”Lysten kan sagtens fremkaldes, der skal bare arbejdes mere for det. Det er en bevidst handling, der skal tages, for at min partner og jeg dyrker sex. I den periode har jeg ekstra meget brug for forspillet, fordi lysten ikke kommer af sig selv. Jeg tager heller ikke initiativet i den periode, fordi den spontane lyst ikke kommer op i mig. Det har jeg talt med min kæreste om, så han ved, at han i den periode godt må være lidt mere aktiv,” siger Kristina Trolle.

Læs også: Unge mænd kan ikke præstere i sengen: Salget af potensmidler er fordoblet på seks år

Ditte Winkel genkender Kristina Trolles problematik med, at den spontane lyst er forsvundet. Der findes nemlig to former for lyst; den spontane og den responsive. Den spontane lyst er den, som bare opstår, og hvor man kan mærke, at der ikke skal meget til for at tænde den.

”Den responsive lyst skal der derimod arbejdes mere for. Her mærker jeg ikke sexlyst, men jeg har lyst til at have lyst. Der er noget i mig, som er nysgerrig for at prøve at se, om det kunne opstå i mig, men jeg er klar over, at der er nogle fysiske eller mentale udfordringer, som gør, at jeg ikke kan være i kontakt med min spontane lyst. Når jeg er i min responsive lyst, skal jeg derfor huske at have fokus på og bevidsthed omkring, at noget i mig måske kunne have lyst,” siger Ditte Winkel.

Derfor giver det god mening, at Kristina Trolle ufrivilligt er røget ind i en periode, hvor det er den responsive lyst, der dominerer, fordi den fysiske del, der skal trække lysten op, ikke er til stede, forklarer Ditte Winkel.

”Mange kvinder oplever, at de skal redefinere dem selv, især hvis de har været et enormt seksuelt menneske før, og de har kunne stole på deres spontane lyst, og de har haft en tryghed i, at den nok skulle melde sig. Nu skal de pludselig til at finde en ny identitet i deres sanselighed og seksualitet. Hvem er de så, når de ikke er hjulpet på vej af det drive, der normalt bor i dem?”

Ved, hvad der tænder

Kristina Trolle har valgt at tale åbent med sin partner om, at der er noget, som har ændret sig.

”Jeg kan sagtens fremkalde lysten, når jeg er in the act, og det er ikke ubehageligt, for lige så snart vi går i gang, kommer lysten. Jeg ved jo, hvem jeg er i dag, og jeg kender min krop virkelig godt, så jeg ved også, hvordan jeg får en orgasme, og jeg ved, hvad der tænder mig, og hvad der ikke tænder mig. Jeg er også blevet meget bedre til at sætte ord på, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Det kan være et ømt punkt at tale om i et forhold, medmindre man har været gift i 20 år, og det har jeg ikke. Det forhold, jeg er i nu, har jeg været i i tre år, så det er noget med at turde at sætte ord på.

Min partner og jeg har fået en meget større åbenhed omkring det seksuelle og vigtigheden af det seksuelle. Det er nogle dybe samtaler, som jeg føler mig meget fortrolig med at tage. Det kræver selvfølgelig også, at man har en partner, der er med på den.”

Mange af os kan nikke genkendende til, at lysten til sex kan være flyvsk i perioder, hvor der ikke er meget overskud til lagengymnastik og intimitet med partneren. I sådanne perioder er det vigtigt at tale om den manglende intimitet, så parforholdet ikke udvikler sig til udelukkende at være et venskab – også selvom det kan føles lidt mindre sexet, at det hele skal planlægges mere end tidligere.

”For mig handler det om at få det italesat, og så læner jeg mig lidt op af ham og hans lystbarometer, fordi han har jo ikke fået mindre lyst. Min lyst er heller ikke væk, den skal bare sættes i gang. Det er mere det, at den ikke opstår ud af det blå, men at der skal tages en aktiv handling. Det kan virke lidt usexet, men det behøver det ikke at være. Vi har grint lidt af setuppet, fordi vi i dag skal tale om, at nu er det tid til sex, hvor vi før i tiden ikke behøvede at sætte ord på det – det var bare noget, der skete,” fortæller Kristina Trolle, og Ditte Winkel supplerer.

”Vi har en forestilling om, at det spontane er det sexede. Og jeg synes simpelthen, det er en ærgerlig kobling. Jeg synes, at der er noget enormt sexet i, at der er en kvinde, som siger, at hun vil sin mand, hun vil sit sexliv og deres intimitet – det er da pivhamrende sexet.”

For Kristina Trolle har det været vigtigt at kunne tale åbent om alle de forandringer, hun oplever. ”Generelt tror jeg, at det skal være kvinden, der tager initiativet og ansvaret for at sætte den snak i gang, fordi manden kan jo ikke selv starte den. Men vi forsøger at holde det så meget nede på jorden, så det heller ikke overdramatiseres. Det er jo naturligt, at det ændrer sig. Det, der kan være svært, er, at jeg føler mig, som om jeg er 25 år indeni, min krop har altid tjent mig, og jeg har altid kunnet stole på den, og pludseligt sker denne transformation. Jeg har haft brug for at sætte ord på det. De samtaler, min partner og jeg havde i starten, har også betydet, at jeg fandt ud af, at jeg skulle give slip og gå med det nye,” siger Kristina Trolle.

Lagengymnastik for fulde gardiner eller …

Ditte Winkel er stor fortaler for, at man som par kommunikerer og har tålmodighed. Det handler også om at acceptere at det sexliv, man som par kommer fra, ikke nødvendigvis vedbliver, men derimod forandrer sig med alderen.

”I vores parforhold er vi måske kommet ind i nogle vaner og en selvforståelse af, at vores ægteskab eller samliv tørker lidt, og det har vi slået os til tåls med. Man har måske haft store børn, og der kan være mange forskellige grunde til, at det kan være svært at folde et seksualliv ud i en længere tidsperiode. Og så siger historikken desværre ikke, at den dag, hvor børnene forlader reden, går vi i gang med at knalde som kaniner,” fortæller Ditte Winkel, som dog understreger, at der er kvinder, som oplever overgangsalderen modsat.

”Når de ikke har menstruation mere og ikke længere kan blive gravide, så bliver alt det, som før har været omkostningen eller risikoen ved sex, pludselig ryddet af bordet. For dem kan det føles som om, at nogen har givet dem et fripas til buffeten, for nu kan de bare æde uden at tage på. Sådan er der også nogle kvinder, som oplever overgangsalderen, og det er måske lige netop det, der sætter gang i sex-akten igen. Det har også noget at gøre med, hvor man mentalt er henne. Trives man? Er man sund og rask generelt, og hvordan er ens almene helbred? Er man sammen med en partner, som man kan se en fremtid sammen med, eller er man i et ulykkeligt ægteskab?” siger Ditte Winkel.

Kristina Trolle har altid været i tæt kontakt med sin krop, og den intuition gør hun stor brug af i denne tid, hvor den ændrer sig.

”Jeg er af den overbevisning, at kroppen er det allervigtigste måleinstrument, vi har. Hvis man er til stede i sin krop, fortæller den dig alt, du skal vide – både fysisk og følelsesmæssigt. Jeg har altid været meget forbundet til min intuition og mavefornemmelse, så jeg mærker selvfølgelig også alle forandringer virkelig meget. Men jeg har haft perioder, hvor det har været svært at kunne kende min krop. Og det kan dræne os, fordi vi skal være mødre, kærester, veninder, kolleger, og pludseligt har vi også en krop, der ændrer sig, og som vi ikke forstår. For mig er det blevet meget lettere, efter jeg bevidst valgte at gå med forandringerne i stedet for at kæmpe imod. Overgangsalderen er en kraft, der kommer indefra, som vi ikke kan stoppe, og jeg oplever, at der åbner sig nye indsigter og ny visdom, også i forhold til min egen krop. Så jeg vil opfordre alle til at lade være med at holde fast i det gamle, men i stedet at gå med i det nye,” råder Kristina Trolle, og Ditte Winkel er enig.

”Skal vi være helt ærlige, er der ikke mange af os, som bryder os om, når alderen banker på døren. Der er noget, der føles hæmmende at skulle vedkende sig, at jeg ikke er 20 år længere; så skulle 30’erne være de nye 20’ere, og nu skal 50’erne være de nye 40’ere. Nogle kigger tilbage med sorg på, at vi gerne vil have det, som vi havde en gang, i stedet for at kigge frem og acceptere, at det aldrig kommer igen, men vi kan få noget andet i stedet. Det kan være et nyt kapitel, en ny rejse, vi slår ind på, og det kan være en ny måde, hvorpå vi får muligheden for at lære hinanden at kende og finde hinanden på en anden måde.”