Kvinde sveder
SPONSORERET indhold

Sådan undgår du uren hud, når du træner

Får din træning også din hud til at slå ud? Og hvordan ved man, hvilken hudtype man har? Vi har spurgt eksperten.

Af: Redaktionen Foto: Getty
22. okt. 2020 | Sundhed | Fit living

I perioder får jeg uren hud under træning. Hvordan undgår jeg det?

Huden kan slå ud hormonelt i forbindelse med blandt andet menstruation, men også træning kan trigge den, hvis du ikke plejer den fornuftigt både før, under og efter. Før træning er det vigtigt altid at rense huden. Mascara har ikke nogen betydning, men cremer, foundation og pudder kan være med til at tilstoppe dine sved- og talgkirtler, så huden ikke naturligt kan komme af med de affaldsstoffer, den danner under træningen, og det kan få huden til at slå ud.

Træningscentret er desuden et mekka for bakterier, som du får på hænderne, når du rører ved maskinerne, og hvis du rører og piller dig i ansigtet, ender de på din hud. Efter træning er det en god idé at rense huden med en mild rens og bagefter bruge en let fugtighedscreme. Huden sveder længe efter træningen, og derfor skal du kun bruge en let fugtgivende creme, som ikke tilstopper huden.

Hvordan ved jeg, hvilken hudtype jeg har?

Har du tendens til fedtet hud i T-zonen, urenheder og tørre kinder, så har du en kombineret hudtype. Hvis du er født med tør hud, vil porerne være meget små, og huden vil hele tiden trænge til fugt. Det er altid en rigtig god idé at få sin hudtype og hudtilstand vurderet hos en kosmetolog, så du får de rigtige produkter til lige netop din hud.

Læs også: 7 grunde til kvinders hårtab

Hvordan vænner jeg mit hår til færre hårvaske uden at få fedtet hår?

  1. Brug tørshampoo et par gange om ugen, især i afvænningsperioden. Brug det ikke hver dag.
  2. Lav en god stram hestehale, så håret kommer væk fra ansigtet. Det vil næsten se ud til, at håret blot er stylet.
  3. Brug ikke hårkur og balsam i hovedbunden. De er kun egnet til længderne (der findes dog enkelte, som kan kommes i hovedbunden).
  4. En rigtig god hårbørste som for eksempel Mason Pearson er med til at fordele fedtet i håret, så det ikke er så synligt.

Er det godt at sove med håret i en knold?

Det er ikke godt for blodcirkulationen i hovedbunden at sove med håret i en knold. Det kan føre til hovedpine og i værste tilfælde føre til hårtab/skaldethed. Lav i stedet en løs fletning til natten.

Anbefalet til dig