Sådan får du arbejdsglæden tilbage
Foto: Foto: Bulls

Sådan får du arbejdsglæden tilbage

Se, hvad du selv kan gøre for at vende en dårlig arbejdskultur og få arbejdsglæden tilbage.


Hænger du med hovedet, når vi når til onsdag, og vækker tanken om at skulle i gang igen i morgen begrænset begejstring, så trænger du måske til at kunne se en mening med dit arbejde. At opleve arbejdsglæde hænger i høj grad sammen med, hvorvidt vi føler, vores arbejde giver mening, forklarer cand. psych. og erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen.

“Når vi sidder med konkrete arbejdsopgaver dagen lang, kan det nogle gange være svært at se det store billede: Hvad er egentlig formålet med det, jeg laver? Det at vores arbejde har værdi er dybest set det, der gør os glade for vores arbejde.”

Så hvad kan du selv gøre?

Prøv at finde ud af, hvordan dit arbejde påvirker andre mennesker, lyder rådet fra erhvervspsykolog. Måske du skal spørge den afdeling, der har kontakten til kunderne, måske skal du spørge i omgangskredsen. Du vil finde ud af, du rent faktisk gør en stor forskel og er en del af en større sammenhæng, forklarer erhvervspsykologen og nævner et eksempel.

”Jeg var engang ude hos telefon-servicepersonalet ved en stor avis, der sad med folks klager dagen lang over manglende levering, hvilket kunne være meget hårdt. Når tingene blev for tunge hentede de en liste frem med alle de positive mails, folk havde skrevet i tidens løb, hvor de takkede for den gode service, den menneskelige respekt og også for den daglige hyggestund med avisen. Det gav dem meningen tilbage i forhold til deres arbejde, og de kunne se, de gjorde en positiv forskel,” siger Marianne Bach Lauridsen.

Gør du det rigtige for at rumme din stress?

Sidst men ikke mindst: Hvis der er noget, du er træt af, så find ud af hvad det handler om.
”En god huskesætning lyder: Bag enhver aggression ligger der en frustreret drøm,” siger Marianne Bach Lauridsen og tilføjer:
 
Derfor lad være med at brokke dig, men bed om det, du har brug for og husk at være konkret!”

Læs på næste side: Sådan vender du en brokkekultur

 

Sådan vender du en brokkekultur

Netop brokkekulturen har det med at slå arbejdsglæden på målstregen, og du kender det godt: Chefen er lige gået, og straks standser al arbejde, og brokkeriet begynder:
 
”Hvor er det bare typisk, at han lige får nævnt sidste års dårlige resultat, mens vi taler om, at vi glæder os til sommerferien,” lyder det blandt andet, og snart summer kontoret af kommentarer om, hvad der mere gik galt på morgenmødet.

Efter frokost fortsætter snakken om, hvor utrolig ringe kantinen er blevet, efter virksomheden har skiftet cateringfirma, og inden dagen er omme, har du bagtalt flere af dine nærmeste kolleger i tekøkkenet. Hvordan kan det være, at vi så nemt falder ind i 'brokkekulturen'?

”Der er givetvis flere faktorer involveret, men en væsentlig årsag til at vi begynder at brokke os, er at vi har det med at dyrke problemerne. Vi vil så gerne løse problemerne, og derfor fokuserer vi på at finde ud af, 'hvad er det, der er galt her?',” forklarer Katrine Dahl Clement, der er ph.d. i retorik og arbejder som konsulent inden for organisationskommunikation og -udvikling.

Hun uddyber sin forklaring med, at det ligger i hele den vestlige videnskultur, at vi orienterer os efter problemer, det er et såkaldt akademisk paradigme.

Vi sporer os helt tæt ind på, hvad der er problemets kerne, og så går vi i gang med at finde løsninger. Vi tænker simpelthen i problemformuleringer, og pludselig er det blevet måden, vi taler sammen på.

”Problemet er, at vi styrer hen imod det, vi fokuserer på. Det fungerer på samme måde, som hvis du kigger på vejtræet i svinget, mens du drejer bilen - ja så styrer du også uvilkårligt hen imod træet,” siger Katrine Dahl Clement og tilføjer, at det er muligt, vi løser nogle problemer på den måde, men undervejs overser vi alt det gode, vi kunne lære af noget af.
 
”I en brokkekultur finder vi aldrig ud af, hvad det er, vores leder gør godt for eksempel, og vi finder heller ikke ud af, om vi egentlig er enige om, hvad det gode så er,” fortæller Katrine Dahl Clement.

Læs på næste side: Tre gode måder at indføre en god kultur på

 

Tre gode måder at indføre en god kultur på:

1. Hav et fast indslag på afdelingsmødet eller lignende, hvor I sætter ord på noget, der er lykkes. Vend brokkekulturen til en 'best practice'-kultur ved at fokusere på præcist, hvad din kollega gjorde, der var godt.

”Sidste torsdag da den urimelige borger kom ind, da så jeg dig Joan, og det du sagde til ham, det var bare så godt, og fik ham til at falde helt ned.” Det vigtigste er, at man mener det, og at man husker, at i denne sammenhæng er småt også godt.

2. Ros hinanden i plenum. Det er godt at rose hinanden, mens andre hører på, fordi det er en måde at dele det, der er lykkes på. Vi andre kan også lære noget af, at nogen har gjort noget godt. Der udover får ros os til at have det rigtig rart.

3. Bliv bedre til at rose hinanden på skrift. Send den hurtige mail, og sig: ”Nej, hvor var det fedt, det du sagde på mødet i morges.” Gør det spontant, og giv dine kolleger mulighed for have en 'smile-file' i deres indbakke.
Kilde: Katrine Dahl Clement

 Sådan starter du dagen med god energi

Bliv afklaret med dit job:
Hvis du føler dig træt af dit arbejde, bør du blive afklaret med, om der er en god grund til det - eller om du bare er kørt lidt sur i rutinerne. Her er 3 spørgsmål, du kan stille dig selv i den proces:

A: Er der en god balance?
Er der balance mellem de krav der bliver stillet og de ressourcer, du har til rådighed: har du den bl.a. den tid, de redskaber, den hjælp og støtte, du har brug for til at løse dine opgaver tilfredsstillende? Er der balance mellem kravene fra privatlivet og dit arbejde?

B: Er der en konstruktiv kultur?
Hvordan er stemningen generelt? Er der en kultur præget af positivitet, anerkendelse og glæde - eller en kultur præget af mistro, usikkerhed og negativitet? Hvordan er ledelsen?

C: Kan du stå inde for dit arbejde?
At kunne stå inde for sit arbejde betyder mere for mennesker, end man skulle tro. Det handler i bund og grund om, hvorvidt man føler at der bliver handlet i overensstemmelse med ens værdier. Det kan både være på det personlige og overordnede plan.
Kilde: Marianne Bach Lauridsen 

Dem spurgte vi

Stresseksperten:
Cand. psych. og erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen
er specialiseret i bl.a. personlig udvikling og stressbehandling. Hun hjælper både ledere, ansatte og hele virksomheder med at få det bedste ud af deres potentiale og arbejdsliv. Læs mere om hendes baggrund og kompetencer på hendes hjemmeside.

Retorikeren:
Katrine Dahl Clement er cand.mag. og ph.d. i retorik. Hun arbejder som konsulent inden for organisationskommunikation og -udvikling med særligt fokus på samarbejde, respons og skriveprocesser. Hun blogger på katrinedahlclement.wordpress.com og er desuden fast bidragyder til retorikbloggen på videnskab.dk.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur