Har du sunde kostvaner?

Allerede som barn tyede Lone Rasmussen til søde sager, når hun følte sig ensom, frustreret eller vred. I mange år kæmpede hun mod trangen til at overspise, men først da hun blev bedre venner med sig selv, slap hun af med den dårlige vane.

Hvorfor havde du et problematisk forhold til mad?
Det begyndte allerede, da jeg som barn sad ude på mine forældres badeværelse, hvor der var varme i gulvet, og proppede mig med chokolade og kiks, mens jeg drak Ribena og læste De 5-bøger. Jeg er et utroligt følsomt menneske, så jeg mærker meget i min krop. Det var ikke rart for mig at være barn, og mad blev en måde at dæmpe følelsen af ensomhed, afmagt og frustration. Så for mig har trøst og mad altid hængt sammen. Det fortsatte hele vejen op gennem folkeskolen. Da jeg kom i gymnasiet, gik jeg fra at være ked af det til at være vred – vred på mig selv, på andre og på verden. Men vrede er en følelse, der larmer, så for at overdøve den, overspiste jeg. At overspise er en måde at gøre sig selv fortræd på. Jeg spiste, til jeg fik kvalme og fik på den måde dæmpet følelsen af vrede og tomhed. Samtidig var det in at være tynd og spise salatblade til frokost, og det gad jeg på ingen måde være en del af, så jeg spiste også i trods. Jeg tænkte aldrig, at der måske fandtes en gylden middelvej, at man faktisk godt kan passe på sin krop og samtidigt have noget mellem ørerne.

Hvad ændrede dit dårlige forhold til mad?
– Da jeg var 15-16 år, fik jeg bogen ”Vejen til kraft – fast food til sjælen" af Barbara Berger. Bogen lærte mig, at vejen til et bedre liv starter med at tænke bedre tanker. Den tankegang var helt ny for mig. Fem år senere begyndte jeg at gå til meditation hos Barbara Berger og fik her redskaber til at udfylde tomheden. Jeg lærte visualiseringsteknikker, hvilket gav mig fred indeni. Den følelse af fred øvede jeg mig i at opnå i løbet af de næste otte år, og pludselig stoppede jeg med at trøstespise.
Jeg begyndte at være sødere ved mig selv, hvilket ikke var nemt. Det var som en stor DFDS-færge, der skulle vendes. Jeg orkede ikke at stræbe efter at være den bedste udgave af mig selv, og da jeg droppede selvudviklingen og besluttede mig for at blive bedre venner med mig selv, som jeg var, så kom der automatisk en bedre stemning i mit system. Min indre borgerkrig sluttede stille og roligt, og da de grimme følelser forsvandt, forsvandt behovet for usundt mad også. Det ændrede mit dårlige forhold til mad, at jeg ændrede mit forhold til mig selv.

Læs også: Vi har begge to haft noget at slås med i mange år

Hvordan ændrede dine kostvaner sig?
– Da jeg mødte min kæreste Umahro (der er kostekspert, red.) var trøstespisningen på plads, men jeg oplevede stadig at sidde til et møde og udelukkende fokusere på slikket i skålen og vide, at hvis jeg først gik i gang, så kunne jeg ikke stoppe. Jeg kunne måske godt overtale mig selv til at lade være med at tage det første stykke, men så gik der ikke længe, før jeg stod nede i 7-Eleven og købte en pose matadormix. Umahro vælger helt bevidst, hvad han vil have i sin krop. Han er ekstremt kvalitetsbevidst. Da jeg mødte ham, fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne fortsætte med at spise kæmpe mængder af syntetisk slik, for det er ikke kærlighed til kroppen at spise noget, som er lavet af skodingredienser. Men sådan tænkte jeg aldrig før, jeg mødte ham!

Hvad betyder det for dig og din livskvalitet, at du har fået et sundt forhold til mad?
– Alt! Jeg har fået frigivet energi. Tidligere var jeg besat af slankekure og købte uge efter uge dameblade, når rubrikken på forsiden handlede om vægttab. Jeg spiste for eksempel kun brune ris i 10 dage og var på alverdens slankekure, jeg ikke kunne holde. Jeg havde konstant dårlig samvittighed, og det er hårdt hele tiden at prøve noget, der aldrig lykkes. Det er jeg holdt op med. Det var to forskellige ting, trøstespisningen og ønsket om at være tynd, men kærligheden til mig selv var nøglen til at give slip på begge dele.

Hvordan er dine spisevaner nu?
– Jeg er ikke særligt optaget af at lave mad, så når jeg ikke er sammen med min kæreste, spiser jeg rugbrøds-madder eller take away, ofte sushi. Jeg nægter ikke mig selv noget, men det er altid kærligheden til mig selv, der er udgangspunktet, når jeg spiser. Jeg går ikke så meget op i ikke at spise fedt og sukker, så længe det er ren mad, jeg spiser. Autentisk mad. Slikhylderne i supermarkedet ænser jeg ikke mere, hvilket er et mindre mirakel – for nogle år siden fyldte de alt.

Lone Rasmussen, 34 år, er forfatter til bogen "Fra pæn pige til powerprinsesse" og indehaver af et inspirationssite for kvinder, Powerprinsesse.dk. Hun er kæreste med sundhedsrevolutionær Oscar Umahro Cadogan.

Læs videre på næste side.

Maden styrede Charlotte Juls liv. Der skulle altid være et eller andet spiseligt i nærheden af hende. For mange måltider og for meget sukker resulterede i, at hun vejede fem kilo for meget og døjede med hovedpine. Men en dag stillede en klog kvinde hende et afgørende spørgsmål.

Hvorfor havde du et problematisk forhold til mad?
– Jeg gik tit sukkerkold, fik ondt i hovedet og blev umulig at være sammen med. Derfor havde jeg altid mad med i tasken, alt fra et æble, hvis det skulle gå hurtigt, til en decideret madpakke. Jeg var slave af frygten for at stå uden noget at spise, for hvad hvis jeg blev sulten? Det handlede ikke så meget om, hvad jeg spiste, men om at der skulle være mad tilgængelig, når jeg havde brug for det. Det var en slags psykisk blokering, som jeg ikke kunne komme fri af.

Hvad ændrede dit dårlige forhold til mad?
– En vinter havde jeg fem streptokok-halsbetændelser i træk og proppede mig med penicillin. Det var hårdt hele tiden at kæmpe sig ovenpå, og jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget for at opbygge mit immunforsvar. Jeg tror, det var stressrelateret, og helt tilfældigt kom jeg i kontakt med June Ottosen, som er healingsmassør. Jeg fortalte hende, at jeg ikke havde det godt med min krop, syntes jeg vejede fem kilo for meget og følte mig oppustet. Jeg led meget af hovedpine, som jeg kædede sammen med mine madvaner – jeg skulle spise for, at den gik væk. Det var egentlig ikke så meget en snak om mad, men om mig og mit velbefindende, men June stillede mig spørgsmålet: "Lever du for at spise, eller spiser du for at leve?" – som i "styrer maden dit liv, eller er maden blot en del af dit liv?" Hun sagde faktisk ikke så meget andet, men det fik mig til at ændre mine kostvaner radikalt.

Hvordan ændrede dine kostvaner sig?
 – Jeg ændrede stort set ikke på det, jeg spiste, men måden, jeg spiste på. Jeg begyndte at være mere tilstede i mine måltider. Mærkede efter, om jeg egentlig var mere sulten til portion nummer to. På den måde fik jeg tilpasset det, jeg indtog, med det, jeg forbrændte. Jeg mærkede simpelthen efter, om jeg rent faktisk havde behovet, når jeg puttede mad i munden. Jeg fik flyttet fokus. Og så skiftede jeg chokoladen om aftenen ud med alternativer som tørret frugt, nødder eller yoghurt. Jeg tabte fem kilo uden egentlig at gøre noget for det, og min hovedpine forsvandt. Jeg har siden været bevidst om mine spisevaner og spiser f.eks. kun sødt om eftermiddagen, så jeg kan nå at forbrænde det inden aften. Men det er helt klart ved aftenhyggen, disciplinen kommer på prøve.

Hvad betyder det for dig og din livskvalitet, at du har fået et sundt forhold til mad?
– Jeg slap kontrollen for at få kontrollen. I dag er jeg tilpas med hvor meget, jeg spiser og hvornår, jeg spiser.

Hvordan er dine spisevaner nu?
– Jeg er på barsel, og fordi jeg ikke får sovet nok, skriger min krop på sukker. Så jeg spiser alt for mange kager og søde sager lige nu, men jeg har en grundliggende tro på, at det nok skal tilpasse sig, når jeg stopper med at amme og igen kommer til at sove syv-otte timer i stræk om natten. Det har det gjort de andre gange, men dermed ikke sagt, at der ikke skal ydes en indsats. For mig handler det om balance – og om at gøre tingene lækre. Jeg er f.eks. selv begyndt at bage rugbrød, og pludselig vil jeg hellere spise det end alt det søde. Gode madvaner hænger sammen med kvalitet. Lidt, men godt.

Charlotte Jul, 40 år, er redaktør og indehaver af det virtuelle showroom for design og kunsthåndværk, Items.nu. Hun er gift med kokken Michael og mor til Malthe, 10 år, Solvej, 3 år og Anker, 4 måneder.

Læs også: Sådan styrer du sukkertrangen