Sådan tabte Lone Wiggers 28 kilo på 5 måneder
SPONSORERET indhold

Sådan tabte Lone Wiggers 28 kilo på 5 måneder

Se hvordan Lone tabte 28 kilo på få måneder, og få hendes bedste slanketip.

Af: Majbritt Lacuhr Foto: Jacqueline Fluri
20. jan. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

Hvor tilfreds er du med din krop og din sundhed?
– Jeg ville godt tabe de sidste kilo. Men set i forhold til, at jeg vejede mere for et år siden, er jeg godt tilfreds.

Hvor længe har du gået op i at leve sundt ?
– I 25 år på kosten især, men jeg har levet særligt sundt de sidste to år, hvor jeg også har haft fokus på at få motion og er begyndt at løbe og træne vægte.

Hvordan kom du i gang?
– Sidste år holdt jeg orlov fra mit job som direktør i et arkitektfirma, og der benyttede jeg chancen til at få boostet min sundhed og tabe mig. Jeg lagde en plan, fik en rigtig god træner og gik i gang, målrettet i fem måneder og tabte i alt 28 kg, som jeg havde taget på over en årrække.

LÆS OGSÅ på Vaegtkonsulenterne.dk: Kirsten Mikkelsen "Jeg skal aldrig være tyk igen"

Hvorfor var du så længe om at komme i gang?
– Min overvægt forhindrede mig i mange ting, men jeg havde for travlt til at afsætte energi til at skabe en forandring. Da jeg selv var mentalt klar, kom jeg igang.

Kan man sige, at dit job ikke rigtig animerede til en sund livsstil?
– Ej, arkitekter har en kultur med stillesiddende arbejde og nyder livet, men mange af mine kolleger er i supergod form.

Hvor er dit ”udgangspunkt”?
– Som barn og ung var jeg konkurrencesvømmer, og jeg spillede badminton og var meget ude i naturen som spejder og til sejlsport. Vi fik rugbrød med pålæg, kød og kartofler, traditionelle danske retter med friske og kogte grøntsager. Helt gennemsnitligt 70’er-agtigt.

Hvad gør du i forhold til din mentale sundhed?
– Jeg reflekterer dagligt over tilværelsen i pauser og sørger for at få dejligt socialt selskab et par gange om ugen. Jeg øver mig i at være ren og autentisk i mine relationer, og så prøver jeg at grine af – og tilgive – det meste.

Hvordan får du balance i dit liv og undgår stress?
– Jeg siger til mig selv, at det sgu’ nok løser sig. Eller beder om hjælp.

Hvad har det betydet for din psyke og krop, at du har lagt stilen om?
– Jeg er blevet et mere ”helt menneske”, hvor krop og psyke hører sammen og ikke er adskilt. Jeg har fået stor respekt for min krop – at den kan alt det, den kan. Men også, at det er mig, der bestemmer over kroppen, – den er mit ansvar.

LÆS OGSÅ: Sådan tabte nyhedsvært Karen-Helene Hjort 30 kilo