Skiferie uden ski: Fatbiking & snowhiking

Vinden river i kinderne, og lungerne fyldes med krystalklar bjergluft, når jeg suser ned gennem det stejle, sneklædte vinterlandskab. Jeg træder i pedalerne − for ja, jeg er faktisk på cykel og ikke på ski. Jeg befinder mig langt fra pisterne, på et mountainbikespor i Dolomitterne, på en fatbike − vinterens svar på mountainbike − med ekstra tykke dæk, som griber godt fat i underlaget og gør det lettere at holde balancen. 
Et par timer forinden er jeg ankommet til Dantercepies skicenter, hvor der udlejes cykler. Efter at have justeret sædehøjden hopper jeg på cyklen, som er overraskende let at manøvrere. Det minder meget om at køre mountainbike, bortset fra ét enkelt punkt: Cyklen er en e-Bike og dermed forsynet med en lille motor. Det giver effekten af et let og blidt skub fremad med jævne mellerum, hvilket naturligvis gør det lettere at holde cyklen i fremdrift − selv når det går op ad bakke, eller du rammer en snedynge. Jeg nyder udsigten over den hvide dal med granskove på skråningerne og miniaturehuse i bunden. Stien, der bugter sig langs bjerget, udfordrer min balance og sætter pulsen i vejret. 
“Selv om det er en e-bike, får man alligevel motion,” fortæller min guide Walther. Vi kører op ad bjerget i skarpe hårnålesving og suser derefter ned igen i høj fart. Bjergene i baggrunden danner en fabelagtig kulisse for et adrenalineventyr på to hjul, og jeg føler mig nærmest euforisk, da vi efter et par timers køretur nærmer os turens afslutning.

UNESCO-BESKYTTET NATUR
Vi befinder os i Val Gardena, en del af Dolomitterne i Norditalien, hvis karakteristiske bjerglandskab med lodrette bjergvægge, spektakulære klippeformationer og skiftende farver er under UNESCOs verdensarvsbeskyttelse. Vi bor i udkanten af den største by i dalen, Ortisei, som emmer hyggeligt af feriestemning. Her er alt, hvad hjertet kan begære fra små personlige familiedrevne Bed & Breakfast til overdådige, elegante femstjernede hoteller. Her er spisesteder for enhver smag, heriblandt hele to Michelin-stjernerestauranter. 
I midtbyen findes et stemningsfyldt torv med en gammel kirke og små butikker med italiensk charcuteri, specialiteter og vine samt et bredt udvalg af mode- og sportsbutikker. En aften spiser vi på en restaurant med tilhørende vinotek. Her smager vi et udvalg af lokale egnsretter, blandt andet en indbydende pizza på kold brødbund med skinke. Under middagen får vi serveret lokale, delikate vine med mange smagsnuancer, heriblandt en vin med en kraftig smag af chokolade. Afslutningsvis en flamberet hindbærspecialitet, som serveres med en fin, blå stikflamme.

PÅ VANDRETUR I SNEEN 
På vandretur i sneen Næste dag skal jeg prøve at vandre med snesko for første gang. Jeg møder op i det lokale turistbureau, hvor jeg møder min instruktør, Peter, samt et par andre vandreentusiaster. Sneskoene minder mest om et par store plastikskosåler, som bliver monteret direkte på vandreskoene. Piggene på undersiden griber ned i underlaget og gør, at du kan bevæge dig ret stejlt op og ned ad skrænter uden at skride eller falde. Den fleksible form følger fodens bevægelser og gør det muligt at vandre i al slags terræn. Efter at have snøret dem fast er vi klar til afgang. 
Turen foregår i roligt tempo. Vi lægger ud på en let stigende bakkeskråning tæt på løjpen. Det føles lidt pudsigt med sneskoene, som er så store, at du bevæger dig fremad med lange seje skridt. Kort efter drejer vi væk fra skiløberne og kommer ud i et åbent område, hvor sneen ligger uberørt som skinnende puder i landskabet. Til højre åbner et tæt skovareal sig, og til venstre knejser bjergene mod blå himmel. Vi passerer en grøft, hvor vandet risler sagte under snedynerne, det kræver et langt skridt at krydse over, men er ikke svært. Sneen knaser og brager til min overraskelse højlydt under os, jeg havde nok forventet en mere tyst naturoplevelse.

I PAGT MED NATUREN
Vi traver videre ad en flad sti og møder flere på tur i almindelige vandresko og stave. Men da vi drejer ind i skoven og op ad en skråning overstrøet med høje, slanke fyrretræer, efterlader vi de andre vandrere bag os. Vi bevæger os ubesværet rundt i den ellers meget dybe sne. Vi følger ikke en sti, kun Peters fodspor. En mindre bakke viser sig at være menneskeskabt. “Vi befinder os på en dæmning bygget af de lokale i tidernes morgen for at forhindre vandet fra de nærliggende bjerge i at oversvømme byen” fortæller Peter. Han viser os dyrespor fra både harer og fugle. Ved en gråbrun træstub peger han på hullerne fra en spætte, som finder sin føde her i form af termitter. Jeg føler mig så tæt på naturen på en helt anden måde end på en løjpe omgivet af skiløbere. Det langsomme tempo gør mig mere nærværende og bevidst om omgivelserne, og jeg bemærker, hvor mange forskellige slags sne vi passerer. Tyk, dyb og blød sne, svævende puddersne, stivfrossen knasende sne og hård, flad sne. Efter et par timer rundt i landskabet går turen tilbage til byen.

PANORAMAUDSIGT FRA TOPPEN
Vi tager gondolen Dantercepies op til topstationen, hvor vi nyder den formidable udsigt over de majestætiske bjerge, der står knivskarpe mod horisonten og de mange skiløbere, der stryger ned ad pisterne. Her ligger en populær café med glasruder fra gulv til loft og panoramaudsigt over området. Jeg køber en dampende, italiensk kaffe og et glas mascarponecreme toppet med bær − en delikatesse, som smager aldeles vidunderligt. Jeg sætter mig til rette i en af de udendørs liggestole, lytter til lyden af snak og latter omkring mig og misser mod den stærke sol, der varmer mit ansigt. Da vi vender tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen, er jeg træt på den gode måde. Nu venter spaen.

KITSCH OG ROMANTIK
Vi bor på det romantiske, grænsende til kitschede, hotel Alpin Garden. Et femstjernet hotel med store og komfortable værelser, beklædt med lyst træ i bedste alpestil. Hotellets luksuriøse spa er egyptisk inspireret med store bløde relax-stole og indbydende bassiner. Her er et udvalg af saunaer, heriblandt en saltsauna, hvor du skrubber de døde hudceller af med groft salt. Derudover findes der biosauna, finsk sauna og et fugtdrivende dampbad, hvor duften fra æteriske olier med eukalyptus breder sig i rummet og renser luftvejene.

SPAOVERRASKELSER
Til min store overraskelse er spaen fællesareal for mænd og kvinder, hvoraf de fleste er nøgne. Min blufærdighed befaler mig at beholde badetøjet på, mine rejsefæller har det på samme måde. Vi sniger os langs panelerne blandt nøgne mænd, der slentrer afslappet rundt med let fornærmet mine over vores afvigelse fra traditionen. Så er det om at finde en grimasse, der kan passe og et sted at placere sit blik uden alt for meget flakken og fnisen.
Hotellets spa har en opvarmet udendørs pool. Man tilgår den indendørs og svømmer så ud i det fri via automatiske glasdøre. Følelsen af det varme vand, der omslutter min udmattede krop kombineret med iskold luft og udsigten til bjergene er formidabel. Denne livsstil kunne jeg hurtigt vænne mig til. Jeg er ikke længere i tvivl; der er skønne oplevelser for enhver smag i Val Gardena. Med eller uden ski. 

LÆS OGSÅ: 3 sundhedseksperter: Her er vores bedste rejsetips

LÆS OGSÅ: Den store guide til flad mave: 16 tips, der virker

LÆS OGSÅ: fit tester: Kan et lille armbånd booste din sundhed?