GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Maveinfluenza kvinde
Foto: Getty Læs om symptomer på maveinfluenza og på, hvordan du undgår at blive syg.

Hvad er maveinfluenza? Og se, hvordan du undgår at blive ramt

Maveinfluenza eller Roskildesyge, som sygdommen også kaldes, er en virus, der sender rigtigt mange af os et par dage i sengen - særligt her om vinteren. Og selvom det bestemt ikke er behageligt, mens det står på, så er sygdommen ikke farlig, hvis du ellers er sund og rask.

I takt med, at det bliver koldere og mørkere udenfor, så trives sygdommene indenfor, og en af vinterens helt store plager er maveinfluenza.

Maveinfluenza, omgangssyge, Roskildesyge er forskellige navne for samme sygdom, nemlig en infektion eller influenza i maven.

I modsætning til madforgiftning eller andre typer ondt i maven, som opstår, hvis du spiser madvarer, der er fordærvede eller inficerede med bakterier - ofte colibakterier eller salmonella - svamp eller parasitter, så skyldes maveinfluenza altid udelukkende en virus.

Symptomer på maveinfluenza

  • Opkastninger
  • Smerter i maven og mavekramper
  • Diarré
  • Ondt i hovedet
  • Feber
  • Smerter i led og muskler

Hvordan smitter maveinfluenza?

Maveinfluenza er meget smitsom, og der skal meget lidt virus til at føre smitten videre. Derfor er den svær at komme udenom - særligt her i den mørke tid, hvor vi opholder os meget indendørs, og hvor virus derfor har gode betingelser for at blive spredt.

Sygdommen skyldes en infektion med Novovirus, der overføres direkte eller indirekte ved kontakt med spyt, opkast, afføring eller hoste. Fx kan du blive smittet ved at give hånd til en smittet person eller røre ved bleer, snavset undertøj eller afføring fra smittede.

Virussen findes også i en lang række fødevarer, herunder grøn salat, skaldyr og østers og frosne hindbær og kan forurene fødevarerne, særligt hvis der bliver brugt forurenet vand, eller hvis fødevarerne har været opbevaret ved uhensigtsmæssige temperaturer. En anden hyppig årsag til, at vi bliver smittet af er dårlig hygiejne omkring håndvask og toiletbesøg.

Læs også: symptomer på prostatakræft

Hvad er symptomerne?

Er du ramt af maveinfluenza, er du ikke i tvivl. Symptomerne viser sig nemlig meget hurtigt, efter at du er blevet smittet.

I England kalder man den for ”winter vomiting disease”, fordi sygdommen især forekommer om vinteren og er karakteriseret ved pludseligt opståede opkastninger.  Der går typisk 48 timer, fra du bliver smittet med virus, og til symptomerne viser sig.

De mest almindelige symptomer er kvalme, opkastninger, smerter i maven, mavekramper og diarré. Men mange får også feber, og nogen vil opleve, at de desuden får ondt i hovedet eller smerter fra led og muskler.

Hvornår bør du søge læge?

Maveinfluenza går typisk over af sig selv i løbet af 2-3 dage. Der findes ikke nogen behandling, der kan slå virussen ihjel eller noget, som du kan gøre for at komme dig hurtigere. Det er altså en skrøne, at antibiotika hjælper, da maveinfluenza skyldes en virus, og antibiotika udelukkende virker mod bakterier.

Sygdommen rammer både børn og voksne, og hvor voksne typisk vil være syge i et par dage, kan børn være syge i helt op til en uge. Ifluenzaen er som sådan ikke farlig, hvis du er sund og rask, men i helt særlige tilfælde bør man kontakte lægen.

Det gælder især, hvis maveinfluenza rammer spædbørn og børn under to år. Her kan sygdommen nemlig udvikle sig kritisk, fordi små børn typisk ikke får tilstrækkeligt væske og dermed risikerer at dehydrere. Du bør desuden også søge lægehjælp, hvis du oplever tegn på væskemangel, udtalte mavesmerter, høj feber og blod i opkast eller afføring.

Læs også: Hvordan føles hjerteflimmer?

Hvad skal man spise og drikke, når man har maveinfluenza?

Det er først og fremmest vigtigt, at du drikker masser af vand. Når du har dårlig mave med diarré og kaster op, mister din krop nemlig meget væske, og det kan give risiko for, at du dehydrerer.

Er din urin mørk, eller tisser du slet ikke, er det tegn på, at du mangler væske. Da sukker hjælper til, at kroppen bedre kan optage salt og vand, kan det være en god ide at drikke vand, der er tilsat lidt salt og sukker. Du kan også drikke te med sukker, juice eller saft. Sodavand og andre kulsyreholdige drikke bør du derimod gå udenom, da de giver luft i maven og kan forværre dine symptomer.

Et gammelt husråd siger, at cola hjælper mod diarré og dårlig mave, men det er en sejlivet myte. Da cola er væske, kan drikken naturligvis hjælpe mod dehydrering, men cola indeholder ingen aktive stoffer, der i sig selv kan slå bakterier ihjel.

Selvom det vigtigste er, at du drikker masser af væske, så kan det også hjælpe på maven at spise lidt.  Forsøg derfor at spise igen så hurtigt som muligt. Start forsigtigt de første par dage med at spise mad, der er nemt at fordøje, fx kogte ris eller pasta, ristet brød, bananer, revet æble, lidt kogt fisk eller kylling.

Ved diarré kan tarmene heller ikke bearbejde den mad, som du spiser, og dermed mister du ikke kun væske men også masser af vitaminer, næring - og ikke mindst salt. For at holde saltbalancen i orden kan det derfor også være en god ide at salte kiks og chips eller andre salt fødevarer.

Kilder: Netdoktor.dk, Apoteket.dk, Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen

Sådan kan du forebygge maveinfluenza

Du kan forebygge – eller måske helt undgå at blive smittet ved:

  • At sørge for at vaske hænder med sæbe så ofte som muligt, fx før maden og efter toiletbesøg
  • At være omhyggelig med god hånd- og køkkenhygiejne
  • At bruge desinficerende middel, fx håndsprit
  • At vaske toilettet grundig hver gang, det har været i brug. Husk at rengøre både kummen og toiletbrættet – ovenpå og under.
  • At være opmærksom på at rengøre fx computer, fjernbetjening eller andet, som andre er i kontakt med
  • At undgå at spise fra buffeter, hvor mange har rørt ved maden
Se, hvad vi ellers skriver om: Sygdom og Influenza