-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Karina tabte 8 kilo med KISS-kost
KISS-kostens hovedprincip er at sænke indholdet af insulin i blodet. Et lavere insulinniveau betyder bl.a., at dit blodsukker bliver stabilt, så du føler dig mindre "sukkersulten", og kan også lindre eller fjerne migræne, træthed, højt blodtryk og forhøjet kolesterol. Den kur prøvede Karina.
Hvem: Karina Ascanius
Job: Sygeplejestuderende
Startvægt: 111,1 kilo
Vægttab efter 8 uger: 8,1 kilo
Højde: 158 cm
Alder: 33 år
Der er stadigvæk et stykke vej til de 62 kg, som er Karinas drømmevægt. Men hun føler sig sikker på, at hun kommer i mål, for KISS-kurens fokus på et stabilt blodsukker har hjulpet hende af med sukkertrangen.
Karina fik pludselig bare nok af de overflødige kilo. Hun savnede at have overskud og føle sig glad og tilpas i sin krop, og derfor tog hun en beslutning om at lade klinisk diætist Hanne Juul hjælpe sig med at smide dem. Kuren har indtil videre levet op til de forventninger, Karina havde om at få mere overskud, både fysisk og psykisk – ikke mindst til sin knap 3-årige søn Albert. Derudover håber hun, at hun på længere sigt kan komme af med den medicin, hun får mod forhøjet blodtryk, og slippe ud af risikozonen for at udvikle type 2-diabetes.
– Jeg tænker, at overvægten forkorter mit liv. Og det duer jo slet ikke, når man har en lille dreng, siger hun.
Involverede familie og venner
Karina valgte fra starten at involvere sin familie og omgangskreds, og de har været en rigtig god støtte undervejs – både når hun har været inviteret til kagebord, hvor de har holdt hende til ilden med et kærligt "nej, du må altså ikke få noget", og når hun selv har haft mad med, fordi der er blevet serveret ting, hun ikke "måtte" spise i forhold til kuren.
– Jeg har også anbefalet det videre til andre, så både min mor, far, tre søstre og min svoger spiser efter principperne i KISS-kosten nu, siger hun.
– Jeg har vitterlig altid haft en rygrad som en regnorm, men den gode følelse, jeg har fået i min krop, er begyndt at stoppe mig, før jeg falder i. Og de gange, jeg alligevel er faldet i, har det ramt mig som en hammer – både fysisk og psykisk. Dels har jeg følt mig oppustet og ubehageligt tilpas, og dels har jeg ærgret mig, for den pizza, kage eller hvad, det nu har været, var slet ikke det værd, fortæller hun.
Nemt at følge kostplanen
Efter de otte uger føler hun sig meget glad.
– Det, som passer mig rigtig godt ved denne her kur, er, at jeg får en masse at spise – og ikke bare skal sidde og slikke på en selleri. Og så er det faktisk rimelig nemt at følge kostplanen i det daglige, når bare jeg planlægger. Jeg fortsætter med at gå hos diætisten Hanne, så jeg kan nå mit endelige mål på 62 kilo. Sværere er det heller ikke – og det er klart det hele værd, siger Karina.
Karinas bedste råd
Karinas bedste råd: Husk på, at kostændringer ikke er noget, der bliver gjort mod dig for at straffe dig – det er noget, du gør for dig selv. Og du kan virkelig forandre dit liv meget bare i løbet af 8 uger.
LÆS OGSÅ: Så meget kan du tabe dig med Dukan-kuren