Antibiotika eller ej: Nogle gange skal du selv stille spørgsmål ved, om det er nødvendigt.
SPONSORERET indhold

Derfor er det bedre at tage en ekstra dag i sengen end at tage antibiotika

Antibiotika eller ej? Her er grunden til, at det kan gøre mere skade end gavn.

Af: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Alamy
16. dec. 2015 | Sundhed

Du går til lægen, fordi du hoster, og doktoren giver dig en recept på en antibiotikakur. Men ni ud af 10 gange kunne du faktisk have sparet dig selv – og især din krop – for den hårde kost, det er at fylde sig med f.eks. penicillin. I langt de fleste tilfælde virker medicinen slet ikke ved luftvejsinfektioner med hoste, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. Og hvad værre er, så risikerer du at bakterier i din krop bliver resistente overfor antibiotika og måske senere udvikler sig til en infektion. Og så virker medicin pludselig ikke længere.

LÆS OGSÅ: Atjuh: Er du forkølet? Her er 5 ting du kan gøre for at blive rask

- En antibiotikakur vil uundgåeligt påvirke de mange bakterier, vi har i tarmen, på vores slimhinder og på huden. De gavner os på mange forskellige måder, forklarer overlæge og forskningsleder ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Det er for eksempel derfor, du efter en krads penicillinkur kan opleve at have problemer med maven eller, hvis du er kvinde, får svamp i underlivet, når de bakterier, der passer på din krop, bliver slået ihjel af antibiotika.

- Der er nogle enkelte skurke imellem, som giver sygdomme, og dem skal man selvfølgelig bekæmpe. Men man skal vide, hvad man gør, og derfor skal der selvfølgelig være en god grund til at give antibiotika, siger Kolmos.

Det kan f.eks. være svært at vurdere, om det er nødvendigt, hvis du har halsbetændelse. Sådan en kan nemlig være forårsaget af både en virus og af bakterier. Det første kan antibiotika ikke stille noget op imod, og er det bakterier, der er synderen, er der faktisk god chance for, at din krop selv kan komme sig. I mange tilfælde opnår du ikke andet end at afkorte din sygdomsperiode med en dag eller to med en antibiotikakur.

- Problemet er at finde ud af, om man har virus eller bakterier i halsen. De praktiserende læger kan finde ud af det ved en undersøgelse, men det bliver ikke altid gjort, og dermed bliver patienten behandlet lidt på lurenkig. Undersøgelser viser, at det kan man faktisk ikke, og derfor er der en del, der får antibiotika, uden der er grund til det.

Er de praktiserende læger for hurtige til at udskrive antibiotika?

- Nu jeg vil ikke kritisere de praktiserende læger. De befinder sig i en situation, hvor det skal gå lidt hurtigt og patienterne har en vis forventning til at blive behandlet, så der er mange ting der går i retningen af, at man så udskriver en recept. Men det er nu mit indryk, at langt de fleste praktiserende læger er meget fornuftige.

Hvis ansvar er det så?

- Selvfølgelig er det den ordinerendes læge ansvar, men når det er sagt, er der også måder at påvirke den praktiserende læge på. Patienterne kommer også med en forventning om, at der skal ske noget. Om ikke andet kommer man med sit barn, som er syg på Gud ved hvilken dag, og man skal på arbejde. Der kan der godt være et vist pres på, nu skal der altså ske et eller andet.

Derfor bør du selv, når du går til læge, stille spørgsmål ved, om antibiotika nu også er nødvendigt. Kan du måske komme dig ved blot at blive i sengen en dag eller to ekstra?

Der er selvfølgelig tilfælde, hvor det er særdeles nødvendigt at få en recept på antibiotika med fra doktorens konsultation. En lungebetændelse er f.eks. ikke noget at spøge med, og er du ældre, er en infektion mere alvorlig, end hvis du er ung og generelt sund. Derfor kan det til tider være svært at vurdere, om antibiotika er nødvendigt.

- Hvis du som patient eller mor eller far til et sygt barn føler dig i tvivl og utryg, så skal du selvfølgelig kontakte lægen og få lavet en undersøgelse for at finde ud af, om der er grund til at gribe ind, siger Kolmos.

LÆS OGSÅ: 11 råd du ikke kendte i forvejen: Sådan slipper du af med din blærebetændelse

 

Hvornår skal du have antibiotika?

 

Halsbetændelse – måske antibiotika

Her er det ofte svært at bestemme, om ondet skyldes en virus eller bakterier. I de fleste tilfælde forsvinder smerterne igen efter tre til fem dage. Er du samtidig snottet og hoster, er det sandsynligvis en virus, der er på spil, oplyser kampagnen Antibiotika eller ej. Du kan lindre med pastiller og halstabeletter, men de har ikke nogen helbredende effekt i sig selv. Får du problemer med at trække vejret, er det vigtigt, at du tager kontakt til din læge.

Forkølelse – aldrig antibiotika

Forkølelse skyldes en virtusinfektion, og her gør antibiotikabehandling som bekendt ingen nytte. Det giver tværtimod risiko for bivirkninger og for udvikling af resistens i den naturlige sunde bakterieflora, du har i din krop. Få nok med hvile, bliv hjemme fra job og sørg for at vaske hænder ofte, så du ikke smitter andre.

Bihulebetændelse – måske antibiotika

En bihulebetændelse er ofte en ubehagelig efterfølger til forkølelse, men selv om det kan give både feber og hovedpine, kan kroppen i mange tilfælde selv bekæmpe betændelsen. Udvikler dine symptomer sig meget hurtigt, eller strækker de sig over mere end 10 dage, så tag kontakt til din læge. Er du voksen, kan du evt. bruge et næsehorn til at skylle bihulerne. Kan købes på apoteket.

Mellemørebetændelse – måske antibiotika

Mellemørebetændelse kan skyldes både virus og bakterier, men selv om antibiotika ofte er et effektivt middel mod det sidstnævnte, er det sjældent, det hjælper i dette tilfælde. Giver man 20 børn antibiotika mod sygdommen, vil kun et af dem få gavn af behandlingen. Varer syptomerne i mere end tre dage, eller har du mellemørebetændelse mere end seks gange om året, er antibiotika en god idé. Det samme gælder, hvis patienten er et barn under seks måneder eller et barn under to år med smerter i begge ører.

Influenza – aldrig antibiotika

Igen en virusinfektion, men selv om antibiotika ikke virker, så findes der faktisk medicin, der gør. Antiviral medicin bliver kun ordineret til personer, der er i risiko for at udvikle alvorlig influenzasygdom, og medicinen skal tages inden for de første to døgn efter, du er blevet syg. Så er du f.eks. gravid, har nedsat immunforsvar eller en hjerte-lungesygdom, skal du overveje at gå til lægen.

Øjenbetændelse – måske antibiotika

I de fleste tilfælde går sygdommen over af sig selv i løbet af to til fem dage, hvis det skyldes en bakterieinfektion. Er årsagen en virus, kan du regne med, at der går op til to uger. Er dine øjne meget røde med meget puds, bør du søge læge. Indtil da kan du forsøge at skylle øjnene med sterilt saltvand og sørge for at have god håndhygiejne, så du ikke giver infektionen videre. Bruger du kontaktlinser, så gå ikke med dem indtil symptomerne er væk.

Akut bronkitis – aldrig antibiotika

Akut bronkitis skyldes virus og kan derfor ikke behandles med antibiotika, men går næsten altid over af sig selv uden behandling. Regn med, at infektionen forsvinder i løbet af en til to uger. Indtil da: Drik masser af væske og læg en ekstra pude under hovedet, når du skal sove, så du bedre kan trække vejret.

Kilde: Antibiotikaellerej.dk. Her kan du læse mere om, hvornår det er nødvendigt at få antibiotika.

LÆS OGSÅ: 8 råd: Sådan får du hovedpinen til at lette uden at spise piller

LÆS OGSÅ: Sådan laver du en immun-boostende te

LÆS OGSÅ: 7 årsager til at din skede klør noget så forfærdeligt