Anders Thimm 'Robinson'
Anders Thimm "Robinson"

Anders Thimm kæmper med smerter: "Jeg bad flere gange om at blive taget ud"

Anders Thimm havde rygsmerter allerede fra dag to på ekspeditionen, og han forsøgte at få produktionen til at hive ham ud, fordi det gjorde så ondt. 

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" sætter Anders for første gang ord på nogle smerter i ryggen, og man ser ham modtage behandling, men smerterne har været der længe. Det fortæller Anders til HER&NU. 

LÆS OGSÅ: "Ex on the beach"-Liv indrømmer: Dømt for at bide dørmand

 Artiklen fortsætter under videoen. 

– Allerede efter dag to fik jeg ondt i ryggen af at ligge på de der bambuspinde. Jeg fik en nerve i klemme, og produktionen overvejede flere gange, om jeg skulle have en times massage på stranden, men jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig fik det, siger Anders og tilføjer:

– Jeg tænker også, at det er derfor, jeg kan se ret sur ud og trist ud, for jeg havde virkelig mange smerter. Jeg fik smertestillende hele vejen igennem ekspeditionen, men når man ikke får mad, så virker smertestillende heller ikke. Det var bare noget pis. 

Foruden smertestillende fik Anders smurt varmecreme på ryggen. 

Ifølge Anders var smerterne tæt på at gøre en ende på hans ekspedition. 

– Jeg bad flere gange om at blive taget ud, fordi jeg havde så ondt, men jeg kunne ikke selv give op, så det skulle være dem (produktionen red.), der tog mig ud. Men lægen blev ved med at sige, at det var ansvarligt, jeg fortsatte, fordi det var en nerve, jeg ville jo ikke dø af det. Det gjorde bare så ondt, slutter Anders.