Natasha Brock & Rasmus Bjerg.
Natasha Brock & Rasmus Bjerg.

Rasmus Bjerg og Natasha Brock bliver nyt værtspar

Rasmus Bjerg og Natasha Brock bliver nyt værtspar på Mofibo Awards 2026. 

logo herognu HER&NU HN

 

For første gang i prisuddelingens historie bliver det ikke én, men to stærke profiler, der indtager scenen, når Mofibo Awards 2026 løber af stablen den 11. marts i Cirkusbygningen.

Værtsroret deles i år mellem skuespiller og entertainer Rasmus Bjerg og komiker og forfatter Natasha Brock, der sammen skal guide publikum gennem aftenen, når Danmarks dygtigste forfattere og indlæsere skal hyldes. Det afslører Mofibo i en pressemedelelse

De seneste fem år har Cecilie Frøkjær, Ellen Hillingsø og senest Anne Glad stået alene ved roret. Men i år brydes traditionen, når værtsrollen for første gang bliver et makkerskab.

Artiklen fortsætter under videoen:

Udover at være vært på showet, så er Natasha selv nomineret i kategorien Biografi og dokumentar for sit værk "Åh Gud! Hvad Vorherre glemte at lære mig".

- Jeg glæder mig virkelig meget til at være vært for showet, sammen med Rasmus, og få lov til at hylde de mennesker, der giver os spændende, rørende og vilde historier at lytte til i hverdagen, fortæller Natasha.

Ved årets Mofibo Awards er der i alt seks hovedkategorier lige fra de dybdegående biografier til romantiske fortællinger og eventyrlige børnebøger. I år udvides prisfeltet desuden med en helt ny kategori, nemlig True Crime. Årets prismodtagere bliver, udover hæderen, belønnet med en statuette samt 10.000 kr.

Mofibo Awards 2026 bliver afholdt onsdag d. 11. marts kl. 19:00-23:30 i Cirkusbygningen i København. 

Se alle de nominerede her.