24 timer i Athen

24 timer i Athen: Byen der har det hele

Fra historiens vingesus til topmoderne OL-arkitektur og hippe restauranter. Tag med til Athen.

9.30 Historiens vingesus

Begynd dagen med at besøge Akropolis og mærk historiens vingesus. Det er herfra, vores demokrati og kulturarv udspringer. De 2500 år gamle templer og bygninger er ufattelig imponerende, og udsigten er storslået, men turisterne kan være mange og varmen massiv, så kom tidligt på dagen, og husk vand. Indgang koster 12 euro.

Storslåede Akropolis

11.00 Kølige ruiner

Vil du tættere på Akropolis, så besøg Akroplis Museum, der blev nybygget for nogle år siden. Her får du en kronologisk gennemgang af Akropolis' historie og kan komme helt tæt på en del af de originale bygningsdele, som er blevet nedtaget for at beskytte dem mod totalt forfald. Entre koster 5 euro.

Theacroplismuseum.gr/en

Akropolis Museum

13.00 Ægte, græsk taverna

I gåafstand fra Akropolis ligger området Plaka med historiske bygninger og mange gamle tavernaer og caféer. De ligger pittoresk op ad stejle gader og smalle trapper, hvor man kan hænge ud på terrasserne. Spis på Of Psara's, der er anbefalet af Michelin. Særligt aubergine-rullerne kan anbefales. En frokost kan klares for 200-300 kr.

Psaras-taverna.gr

Spis på Of Psara's

15.00 Shop luksus eller budget

Athen er ramt af økonomisk krise, men byen har stadig et overvældende udbud af butikker. I området Koloniaki ligger alle luksusbutikkerne side om side, mens du finder high street shopping på Ermou street. Området er storbyhektisk med biler og tung trafik, men også livligt og vibrerende. Husk også at nyde en frappé – græskernes svar på iskaffe – i solen.

17.00 Besøg forstæderne

Iudkanten af Athen ligger det mondæne område Kiffisia, hvor luksusbutikker og gode restauranter er centreret på et lille sted. Pulsen er rolig og niveauet højt. Metroen går direkte derud, og på vejen passerer du det Olympiske Stadium. Et fantastisk spisested er P-box, der også har en filial i centrum.

P-box.gr

Agora Olympic promenade

21.00 Sen middag

Grækerne spiser sent, så booker du bord kl. 19, vil du være alene i restauranten. Prøv trendy restaurant Spiti, hvor græske indslag blander sig med italienske. Fantastisk mad til meget rimelige priser og hyggelig bar, hvor du evt. kan hænge ud, hvis du alligevel kommer tidligt.

Spiti.co

Trendy restaurant Spiti

LÆS OGSÅ: 5 apps du ikke kan undvære til rejsen

LÆS OGSÅ: Græske Lefkas byder på vand og varme