8 hurtige til Asos' chefindkøber Rachel Morgans

8 hurtige til Asos' chefindkøber Rachel Morgans

Hvad er de største tendenser i SS14?

”Vi lægger meget vægt på at starte året med noget nyt og friskt. Derfor er tendenserne i denne sæson blomster og i særdeleshed pastelfarver. Derudover er der bløde og rene linjer i hele kollektionen.”

Hvad er den bedste investering i kollektionen.

”Et godt jakkesæt og en kjole med print.”

Hvilken dansk designer er mest bemærkelsesværdig lige nu?

”Peter Jensen har et enormt præcist og flot look. Hans kollektion har altid en sjov kant.”

Er der nogle nye designere, vi skal holde øje med?

”Dette er hemmeligt for os indtil videre. Men der kommer en ny designer frem i januar, som jeg har fået af vide, at vi simpelthen er nødt til at holde øje med. En ung, nyopstartet pige der lige er blevet færdig med sin uddannelse. Her på redaktionen glæder vi os også til at følge med i det nye år.”

Har du oplevet en stigning i interessen for dansk design?

”Jeg synes bestemt, at der er en voksende interesse inden for både dansk mode og design. Designet er meget rent og smart. Især jeres måde at sammensætte ting på er meget bemærkelsesværdig, og gør det til et specielt look. Der er også en stigende interesse inden for dansk streetstyle og danske bloggere. Jeg følger dansk design på tæt hold.”

Hvad ser du efter når du skal vælge ting ud til Asos?

”Først og fremmest har vi jo en målgruppe der er omkring 20+, det er derfor vigtigt at vælge de ting ud, der giver bedst mening i forhold til aldersgruppen. Vi prøver så vidt muligt at vælge spændende og sjovt tøj, og så vil vi selvfølgelig gerne være de første på markedet med nye ting og designere. ”

Har du selv en favoritting i den nye kollektion?

”Jeg kan simpelthen ikke vælge én ting ud. Derfor må det være vores nylancerede linje White Collection, som jeg selv har været nødt til at have en masse ting fra.” (White Collection er Asos’ mere eksklusive linje, red.)

Hvad er det sidste du har investeret i?

”En lang lysegrå frakke, fra den nye White Collection. Den er blød og lækker, og god til vinter såvel som sommer. Jeg var simpelthen nødt til at have den i mit klædeskab.”

8 hurtige til Asos' chefindkøber Rachel Morgans

Rachel Morgans seneste køb fra Asos' White Collection: en lækker lang frakke til foråret.

Læs også: 12 hurtige om karrieren til Ann Ringstrand fra Hope