Hvis du har fulgt med i nyhederne i denne uge, har du formentlig set, hørt eller læst, at hver anden unge kvinde mellem 18-26 år har psykiske problemer. Nyheden kom på baggrund af en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Psykiatrifonden.
LÆS OGSÅ: Jeg var i Paris, da de angreb. Og frygten for terror rammer mig nu hvor som helst
Men den konklusion er voldsomt sat på spidsen, mener Michael Danielsen, der er chefpsykolog i Psykiatrifonden og ansvarlig for rapporten:
"Det sidste, vi har ønsket med denne undersøgelse, er at gøre hver anden kvinde i tvivl om, hvorvidt de har en psykisk sygdom, for det har hver anden kvinde ikke, og det er heller ikke det, vores undersøgelse viser. Tallet er overvurderet og skal tages med et gran salt," siger han og fortsætter:
"I undersøgelsen svarer "kun" tolv procent af kvinderne, at en læge har vurderet, at de lider af en navngivet psykisk sygdom. De resterede procenttal er baseret på kvindernes egen vurdering af deres livsglæde, angst- og stressfølelse i hverdagen. Vores konklusion på undersøgelsen er derfor ikke, at hver anden kvinde har psykiske problemer, men at mange udviser tegn på mistrivsel," fortæller Michael Danielsen.
Ifølge Michael Danielsen kan det høje procenttal af unge kvinder, der bærer rundt på en følelse af mistrivsel skyldes, at denne målgruppe generelt mangler et mere nuanceret billede af, at livet ikke altid er nemt.
"Vi skal blive bedre til at brede budskabet om, at livet ikke altid er en fest. Det er et vilkår at livet nogle gange gør ondt. Det behøver ikke betyde, at man hverken er syg eller stresset. Jeg plejer at sige, at halvfems procent af tiden er livet hårdt, og kun ti procent af tiden har vi en følelse af, at livet giver mening," siger han.
LÆS OGSÅ: Fitnessblogger viser på egen krop, hvorfor ekstra kilo kan være en sund ting
Vi dyrker eliten
Formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen mener ikke vi må underkende omfanget af unge kvinders mentale problemer uanset om udlægningen af "hver anden" er retvisende eller ej.
Vi ved fra andre adskillige undersøgelser, at unge kvinder har det svært, og at udviklingen går den forkerte vej. Flere unge kvinder får spiseforstyrrelser, depressioner og gør skade på sig selv. Og så er der alle de andre, der ikke har så alvorlige symptomer, at de får en diagnose. Vi ser samtidig flere sygemeldinger på grund af stress og førtidspensioner, der relaterer til sig psykiske problemer. Vi har et samfundsproblem, som bunder i politikernes fokus på præstation og konkurrence, mener Eva Secher Mathiasen:
"De unge kvinder klarer sig godt, men de knækker i kampen om at være gode nok i et samfund, hvor præstationskrav er så høje. Vi dyrker gennemsnittet, som om de var eliten. Vi forlanger, de skal kunne mere, end de kan præstere. De er pligtopfyldende, men det er aldrig godt nok. Der er altid nogen, der er bedre, smukkere og dygtigere. Og den slags bliver man ensom og psykisk belastet af. Nogle får det så dårligt, at de får en lidelse – andre trives ikke."
Hun mener ikke, at vi kan forklare problemet med, at vi ikke har realistiske forventninger til livet – tværtimod knækker unge kvinder, fordi de forsøger at leve op til de forventninger, politikerne og samfundet har til dem:
"Jeg synes altid, at det er svært at sige, hvad den enkelte kan gøre anderledes. Det her er ikke et individuelt problem. Strukturelle forhold presser alt for mange, alt for meget. De unge kvinder er nogle af dem, det går hårdest udover. Gode råd om at man skal tro på sig selv, klinger hult. For det kan man ikke, når man har det som mange unge kvinder. Så kan det faktisk være en belastning, at folk siger, at du nok skal klare det."
Eva Secher Mathiasen ville ønske, at der var mere forståelse for, hvad de unge kvinder går igennem:
"De har arbejdet, præsteret og gjort alt, hvad vi har bedt dem om. De har fulgt alle de gode råd om at studere, arbejde, spise sundt og dyrke motion og alligevel, er de knækket. Hvis jeg skulle vælge ét sted, hvor jeg kunne ændre noget, ville jeg skabe forståelse af det her er ikke noget, man selv beslutter. Det er ikke en tilstand man kommer i, fordi man er svag. Tværtimod."
LÆS OGSÅ: Drenge er kloge, piger er sociale: Stor tøjkæde får kritik for sexisme efter ny annonce
LÆS OGSÅ: Siden hvornår er vi blevet en nation af krammere?
LÆS OGSÅ: Alexander er morgenbollefyr: "Jeg kan godt lide at være over stregen"
