Anne Hjernøe: Jeg blev dårligere og dårligere, og lægerne råbte rød alarm
SPONSORERET indhold

Anne Hjernøe: Jeg blev dårligere og dårligere, og lægerne råbte rød alarm

Anne Hjernøe blev indlagt efter en rejse til Mexico og forstod ikke selv, hvor alvorligt det var.

Af: Anette Sikjær og Sara Wilkins Foto: Jesper Voldgaard
12. aug. 2019 | Livsstil | Hendes Verden

Livet har budt på mange opture for den populære forfatter, vært og tv-kok Anne Hjernøe, men der har bestemt også været svære perioder.  

Én af de særligt slemme var dengang, hun blev indlagt på intensiv med amøber i leveren – sandsynligvis hjembragt fra en rejse til Mexico.

Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden:

- Over en periode blev jeg dårligere og dårligere, og det kulminerede med indlæggelsen, hvor lægerne råbte rød alarm. Selv var jeg for syg til at forstå, hvor alvorligt det var, men jeg kom jo heldigvis på benene igen. Meget slappe ben dog, for efter sygdommen havde jeg ikke en muskel tilbage i kroppen, husker Anne Hjernøe tilbage i interviewet.

Derfor er kontrasten til i dag også stor, fordi hun nu træner tre gange om ugen med en personlig træner og føler sig ”hamrende stærk” i kroppen, fortæller hun.

- Da jeg var 20 kilo tungere, havde jeg ondt alle vegne og var så smadret om aftenen, at jeg bare lå på sofaen. Når man ikke er fyldt 50 endnu, er det en alt for stejlt nedadgående kurve, så jeg sagde: ”Fandme nej, nu tager du dig sammen, Anne.” Afsted til træning, og så skete der det, at jeg blev helt vild med det. Motion sparker gang i endorfinerne, og det giver energi og glæde, siger hun.

- Hold så op, hvor er alting nemmere, bedre og sjovere, når kroppen arbejder med og ikke imod.

Læs resten af det store interview med Anne Hjernøe i denne uges Hendes Verden, hvor hun fortæller meget mere om sit vægttab, sin nye bog og sit syn på at blive ældre.