Arbjdslivet efter corona

Foto: Unsplash og Privat Vores arbejdsliv blev vendt op og ned, da coronapandemien ramte - og måske var det egentligt meget godt.

"Jeg har været meget mere effektiv": Hvordan ser dit arbejdsliv ud efter corona?

Er du en af dem, der har været glade for at arbejde hjemme under coronanedlukningerne, er der godt nyt. Fremover vil mange arbejdsgivere tilbyde deres ansatte flere ugentlige hjemmearbejdsdage og mere flydende arbejdstid. Efter over et års hjemmearbejde har mange ledere nemlig indset, at det kan betale sig, når medarbejderne selv tilrettelægger deres arbejdsliv. Og mange medarbejdere har indset, at de ikke vil af med den nyvundne frihed.

Når du kommer tilbage på jobbet efter sommerferien, er der sandsynligvis sket en lille revolution af dit arbejdsliv. Du har sikkert mulighed for at arbejde mere hjemmefra, end du havde for to år siden, måske har du to faste hjemmearbejdsdage om ugen. Eller måske har du fået mere fleksibilitet på andre måder. Det er mindre sandsynligt, at du vender tilbage til business as usual og fremmøde kl. 9-17.

Sanne Nielsen er en af dem, der har nydt fleksibiliteten under coronakrisen, hvor hun har kunnet spare transporttid ved at arbejde hjemme og selv planlægge, hvornår hun ville arbejde, og hvornår hun ville hente og bringe sit barn. Og nu har hendes arbejdsgiver, designvirksomheden Muuto, givet alle ansatte mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen.

LÆS OGSÅ: 80-årige Jette: "Jeg er gået på pension to gange - men jeg kunne ikke holde det ud"

"Jeg har været hjemme et år og været meget mere effektiv derhjemme, end når jeg møder fysisk op på arbejde. Jeg bliver mindre forstyrret og holder færre kaffepauser. Nu er der ingen spildtid, og derfor kan jeg nå meget mere af det, jeg gerne vil. Jeg kan hente og aflevere mit barn, når jeg vil, og det er uvurderligt. Og min arbejdsgiver har fundet ud af, hvor effektive og gode vi har været til at arbejde hjemme under corona," siger hun.

Og Sanne Nielsen er langt fra den eneste dansker, der kan se frem til et mere fleksibelt arbejdsliv efter corona. For både arbejdsgivere og arbejdstagere har i mange brancher fået smag for fleksibilitet og er ikke parate til at opgive den. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri forventer arbejdsgiverne, at over dobbelt så mange vil arbejde hjemmefra, når Danmark er åbnet helt op. Hvor tallet var på 70.000 før corona, vil der efter corona være 160.000, der klarer opgaverne fra hjemmekontoret, viser undersøgelsen.

"Virksomhederne har gjort sig en masse erfaringer under corona og fundet ud af, at de godt kan få det til at fungere med mere fleksibilitet. De blev kastet ud i et tvungent eksperiment og har fået øjnene op for, at det faktisk kom med en masse muligheder. Så jeg er helt overbevist om, at fleksibiliteten er kommet for at blive mange steder," siger underdirektør i Dansk Industri, Anders Just Pedersen.

Mød Sanne

case_Sanne Nielsen2.jpg.jpg

Case_Sanne_nyt2.jpg

  • Sanne Nielsen, 39 år.
  • Bor i Lyngby.
  • Mor til Bjørn på 4 år.
  • Arbejder fuldtid som whole sale manager for Muuto.
  • Kan efter coronakrisen arbejde hjemme to dage om ugen.

Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier FAOS har løbende lavet undersøgelser af virksomhedslederes bekymringer under corona. Hvor de i foråret 2020 havde fald i produktivitet som den største bekymring, var det et halvt år efter slet ikke noget, der gik dem på. Der havde de fundet ud af, at deres medarbejdere sagtens kunne arbejde hjemme og alligevel komme i mål med opgaverne.

Nu oplever arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Steen Navrbjerg, at virksomhedslederne efterspørger gode råd til, hvordan man fremover skaber en mere fleksibel arbejdsplads, hvor de ansatte har langt mere indflydelse på deres arbejdsform. Faktisk er det især ledere fra de mest hierarkiske og strenge virksomheder, som har fået den største øjenåbner og indset, at deres tidligere organisering ikke var den rigtige.

"En leder med 400 ansatte havde som politik før corona, at folk skulle møde ind hver dag og være der fra 9 til 17. Det var kun, hvis man skulle have håndværker, at man kunne arbejde hjemme. Da vi så talte med ham i efteråret, havde han erfaret, at mange medarbejdere både trivedes med at arbejde hjemme og leverede det forventede. Derfor var han nu meget åben for to hjemmearbejdsdage om ugen, og det ville de også holde fast i efter corona," siger Steen Navrbjerg.

Den samme oplevelse har Dansk Arbejdsgiverforening. Her regner man med, at vi rammer en ny normal med mere fleksibilitet og bedre work life balance. Men samtidig påpeger arbejdsmiljøchef hos DA, Christina Sode Haslund, at vi ikke kun har fået øjnene op for gevinsterne ved hjemmearbejde. Vi har også indset, hvor vigtig det er at møde ind på en arbejdsplads. Vi har brug for at se vores kolleger og være noget for nogen. Derfor er hun sikker på, at virksomhederne finder en balance mellem behovet for frihed og behovet for tilknytning, så vi får flere hjemmearbejdsdage og mere fleksible mødetider, men også bibeholder en tilstedeværelse på arbejdspladsen.

Mere end dobbelt så mange vil arbejde hjemmefra efter genåbningen. En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at antallet af hjemmearbejdende vil vokse fra 70.000 til 160.000, efter at landet er helt genåbnet i august.

"Før corona var der en tendens i den offentlige debat til at tale arbejde og arbejdsmiljø ned. Men nu står det lysende klart, hvor positiv en rolle arbejdet faktisk spiller for danskernes generelle trivsel. De fleste har længtes efter at komme på arbejde. At have noget at stå op til, være noget for andre, løse faglige udfordringer sammen med andre og smalltalke med kollegerne ved kaffemaskinen. At arbejdet er godt for vores livsglæde, vidste vi på forhånd fra forskningen. Med corona er den del blevet tydelig for rigtig mange danskere. Jeg håber, at vi tager den læring med os, når vi vender tilbage til den nye normal," siger Christina Sode Haslund fra DA.

LÆS OGSÅ: "Det betaler sig HVER gang": Er dette vejen frem til en højere løn?

Farvel til pendlerliv og storrumskontorer

Udover at de fleste virksomheder har indset, at hjemmearbejde ikke er ensbetydende med røde tal på bundlinjen, så har hjemmearbejdet også haft andre gevinster, som er kommet både arbejdsgivere og arbejdstagere til gode. En af de markante er transport. De fleste af os har brugt 5 til 10 timer på transport til og fra arbejde hver uge. Den tid har vi under corona pludselig fået frigivet og har enten brugt den på arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter. Udover at det er rigtig godt for miljøet med mindre trafik, så har det ikke været nødvendigt at springe ud af sengen, stryge skjorter, tage makeup på, smøre madpakker og jage ud ad døren. Og fordi mange arbejdspladser holder fast i hjemmearbejdsdage fremover, kan det også få betydning for vores valg af bolig.

"Det kan godt være, at folk ikke er flyttet ud af byerne endnu. Men hvis virksomhederne tilbyder flere hjemmearbejdsdage om ugen, så vil det give mere mening for mange at flytte længere væk. Hvis man ikke behøver at pendle hver dag, men bare to dage om ugen, kan det sprede befolkningen noget mere, og det vil påvirke boligpriser, forsyningskæder, byggeri og meget mere. Så mere fleksibilitet kan skubbe til de helt store strukturer, som derfor indirekte bliver påvirket af corona," siger direktør i Center for Fremtidsforskning, Daria Krivonos.

Med færre på arbejde samtidig kan virksomheder også fjerne nogle skriveborde og på den måde spare penge på pladsen. Og det er ikke kun kvadratmeter, som arbejdsgiveren kan skære ned på. For det kan også betyde et farvel til storrumskontorer, som har vist ikke at være særlig godt for effektiviteten.

"Mange skærer ned på arbejdsarealet og laver det om, så der mere er fokus på projektarbejde, hvor det individuelle arbejde kan løses hjemmefra. Det har også sprængt bomben under de her åbne kontorfællesskaber, der ramte midt i 00’erne. For de er superforstyrrende. De er interaktive og giver noget på holdånden. Men folk er ikke rigtig produktive, når de sidder mange i samme rum," siger Daria Krivonos.

Vekselvirkning mellem børn og arbejde

Den gruppe, som har vundet allermest på trivselsskalaen under corona, er børnefamilierne, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg, der løbende har lavet undersøgelser af lederes bekymringer under coronakrisen og holder foredrag for arbejdsgivere om at skabe mere fleksibilitet.

For selvom familier med små børn har været pressede, da skoler og dagtilbud lukkede ned, og mor og far både skulle agere pædagog, skolelærer og flittig medarbejder på en og samme tid, så gav det også forældrene en masse frihed. Frihed til selv at planlægge, hvornår de ville arbejde, og hvornår de ville hygge med ungerne. Og da institutionerne åbnede igen, havde forældrene nemmere ved at hente tidligt. Derfor er det også især denne gruppe, som har ytret ønske om, at fleksibiliteten kunne blive et permanent tilbud efter corona.

Mød Anja

Case_Anja_Dyrby.jpg.jpg

Case_anja_NYT.jpg

  • Anja Mølbæk Dyrby, 31 år.
  • Bor i Herning.
  • Mor til Ylva på otte måneder.
  • Arbejdede fuld tid før corona.
  • Arbejder nu som freelancetekstforfatter 20 timer om ugen.

"Mange familier har haft det nemmere, fordi de har kunne få mere balance mellem arbejde og familieliv. De har måske kunne cykle en tur med ungerne klokken 13 og sat sig foran computeren igen kl 14 og så igen kl 21 om aftenen. Så det er børnefamilierne, der har fået mest ud af lockdown i forhold til at finde en bedre balance," siger Steen Navrbjerg.

Fordi mange børnefamilier har fået smag for mere frihed under corona, ser man også flere forældre vælge at gå ned i tid, arbejde freelance eller finde et nyt arbejde, hvor fleksibilitet er en mulighed. Mor til Ylva på otte måneder, Anja Mølbæk Dyrby, er en af dem, som efter nedlukningen slet ikke havde lyst til at vende tilbage til et fuldtidsarbejde. Derfor valgte hun at blive freelancetekstforfatter og arbejder nu 20 timer om ugen hjemmefra.

"Min chef var med på, at jeg godt måtte arbejde hjemmefra på freelance-basis. Og jeg nyder virkelig min frihed, hvor jeg kan bestemme over min tid og selv styre, hvor meget jeg vil arbejde. Så kan jeg arbejde mindre, imens mit barn er lille, og undgå at blive en del af hamsterhjulet," siger hun.

Et opgør med work-life balance

Forståelsen af arbejde og fritid som to helt adskilte ting, der foregår på hver sit fastlåste tidspunkt, er noget af det, corona virkelig har skubbet til, siger arbejdsmarkedsforsker hos FAOS Steen Navrbjerg. Hvor vi før var meget kritiske over for det flydende arbejde, som kunne betyde, at man svarede på mails om aftenen og løste en opgave søndag formiddag, har de fleste arbejdstagere fundet ud af, at det er virkelig fordelagtigt at kunne løse arbejdsopgaverne, når det lige passer ind. Også selvom det betyder, at det er efter mørkets frembrud.

"Der er et opgør med den her forståelse af arbejdslivsbalancen, hvor man så det som et problem, hvis man arbejdede om søndagen eller om aftenen. Der har været en stiv holdning til, at man kun skal arbejde mandag til fredag, 9 til 16. Her har corona været en øjenåbner for, at man godt kan skrue et arbejdsliv sammen på andre måder end den klassiske. At det ikke nødvendigvis er et problem at arbejde på skæve tidspunkter, hvis det frigiver tid på andre," siger han.

Alligevel gør fremtidsforsker Daria Krivonos også opmærksom på, at et mere flydende arbejdsliv sætter krav til både arbejdsgiver og arbejdstager om at kunne strukturere det, så man ikke ender med at være lidt på arbejde altid.

Gevinster ved hjemmearbejde

  • Mindre transport betyder bedre miljø og mindre spildtid på at køre til og fra arbejde.
  • Nye boligmuligheder fordi hjemmearbejderne ikke behøver at bo helt så tæt på deres arbejdsplads.
  • Færre kontorpladser betyder mindre areal på arbejdspladser med hjemmearbejde.
  • Virtuelle møder er mere effektive, kortere og kræver ikke business class-billetter til London.
  • Bedre work-life balance så man måske kan hente børn tidligere, nå til håndboldtræning, eller hvad man nu gerne vil bruge sine eftermiddage på for så at arbejde om aftenen.

"Det flydende arbejde kan godt være en udfordring for arbejdstager. Så sidder man pludselig og e-mailer under Disney Sjov, fordi man skal indhente det, som man ikke fik gjort tidligere. Så der er behov for at skabe klare linjer mellem ledere og medarbejdere, så man ved, hvordan man styrer det her. Måske vil nogen indføre, at man ikke må sende e-mails efter klokken 18, fordi arbejdet ikke skal fylde hjemme i stuen. Computeren og mobilen kan ryge i skuffen, så man er til stede hos sin familie," siger hun.

LÆS OGSÅ: Cecilie Beck: Det er skidesvært at snakke om løn - men det er vigtigt

Et kvantespring i digitalisering

Der er én ting, som har gjort det muligt for mange af os at arbejde hjemmefra, uden det har kostet vores arbejdsgivere dyrt. Digitalisering. Hvor vi for lidt over et år siden aldrig havde hørt om Zoom eller Teams før, er det nu blevet en integreret del af mange danskeres arbejdsliv. Stort set al mødeaktivitet har været virtuel, og det har vist sig at effektivisere arbejdet enormt.

"De fleste kan i dag oprette og holde et web-møde. Det var der altså ikke mange, der kunne før corona. Så pandemien har givet os et kvantespring i, hvad vi kan digitalt. Derfor har arbejdsgiverne fundet ud af, at de kan gøre tingene lettere og billigere ved at holde møderne digitalt. Så behøver man ikke transpores rundt til møder, og fysiske møder er ofte længere end dem, man holder digitalt," siger Anders Just Pedersen.

Men selvom de digitale løsninger har været en redningsplanke under krisen og fortsat gør det muligt for mange at arbejde hjemme, så kommer de også med en pris. For digitale møder gør det svært at skabe dialog på kryds og tværs af en arbejdsplads. På de virtuelle møder bliver der snakket meget effektivt om det, mødet er oprettet for, men ikke om alt det udenom, som også kan have betydning. Og så gemmer de virtuelle møder på lidt af et paradoks.

"Selvom vi har masser af virtuelle møder, så er der ikke rigtig nogen, der føler sig set. Og kolleger på tværs har ikke set hinanden. For man kan faktisk ikke have øjenkontakt på et virtuelt møde. Det er teknisk umuligt, fordi man kigger ind i kameraet. Det virker måske som en lille bagatel. Men man siger jo, at øjnene er vinduet til sjælen, så er det lidt paradoksalt, at vi i et år ikke har kigget hinanden i øjnene, men kun set PÅ hinanden," siger Daria Krivonos.

Når kontakten til ens kolleger bliver virtuel og kun foregår under møder, mister vi også fornemmelsen for, hvordan hinanden trives. Konflikthåndtering og trøst er så godt som umuligt over Teams, fordi der ikke er noget non-verbal kommunikation i form af kropssprog og berøring, og fordi det ikke lægger op til smalltalk. Og netop smalltalken har flere virksomheder indset er ganske uundværlig.

"Det viser sig flere steder, at der bliver lavet flere fejl, fordi vi ikke har de der korte snakke i ny og næ om arbejdsopgaver og andre ting. På de virtuelle møder er det ikke de små samtaler mellem kollegerne, der er i fokus, og derfor får de ikke givet hinanden små beskeder og sparret med hinanden, hvilket faktisk har stor betydning. Samtidig går vi glip af en masse information om, hvordan vi har det hver især og kan derfor ikke rigtig støtte hinanden socialt," siger Steen Navrbjerg.

I foråret 2020 havde mange arbejdsgivere fald i produktivitet som den største bekymring i forbindelse med hjemmearbejde, men nu går bekymringen mere på andre ting som f.eks. tilknytning til arbejdsplads og kollegaer.

Og netop arbejdsmiljø og sammenhængskraft på en arbejdsplads bliver den helt store udfordring for de virksomheder, som indfører permanente hjemmearbejdsdage. Da forskningscenteret FAOS spurgte virksomhedsledere om deres største bekymringer under nedlukningen, ændrede deres svar sig fra produktivitet under første lockdown til arbejdsmiljø under anden. For hvordan sikrer man en stærk holdånd og en fælles identitet, hvis alle sidder på hver deres hjemmekontor og mest ses over Zoom?

"Lederne går meget op i sammenhængskraften i virksomheden. For hvor mange dage kan man arbejde hjemmefra, uden det går ud over virksomhedens identitet? Hvad sker der, hvis man ikke mødes ude i køkkenet til uformelle samtaler? Samtidig har medarbejderne virkelig savnet det sociale liv, og folk vil rigtig gerne tilbage på arbejdspladsen. Det er en form for familie og ikke kun et sted, hvor vi kommer for at tjene penge. Så de fleste virksomheder vil nok indføre 2-3 hjemmearbejdsdage om ugen. Jeg tvivler på, at nogen har lyst til mere end det," siger Steen Navrbjerg.

Mange får ikke fleksibilitet

Men det er langt fra alle steder, hvor der bliver indført 2-3 hjemmearbejdsdage. Hvis du laver omsorgsarbejde, arbejder med maskiner og produkter eller er i service- eller restaurationsbranchen, kan hjemmearbejde slet ikke lade sig gøre. Det er primært en mulighed for dem, der har et kontorarbejde, hvor opgaverne kan løses hjemme i køkkenet. Og selv blandt dem er det ikke alle, der får glæde af mere fleksibilitet.

Anna Schmidt, som har valgt at være anonym i artiklen – Anna Schmidt er derfor ikke hendes rigtige navn – arbejder med marketing og kommunikation i en stor virksomhed. Hun kalder sin arbejdsplads for gammeldags, fordi man skal sidde på sin pind fra 8 til 16 hver dag, og hjemmearbejde er helt udelukket. Også ovenpå en pandemi, der ellers har bevist, at det sagtens kan lade sig gøre.

"De kan slet ikke forestille sig, at man arbejder på skæve tidspunkter. Jeg har prøvet at råbe op om det, men det bliver altid skudt ned. Måske fordi der mest er mænd, og mange af dem er oppe i årene," siger Anna Schmidt.

Men efter hun har prøvet at arbejde hjemme under corona og have tid til sine børn, har hun svært ved at blive ved med at acceptere vilkårene. Derfor søger hun med lys og lygte efter et andet og mere fleksibelt arbejde.

"Corona har virkelig sat tingene på spidsen. For det kan ikke være rigtigt, at mit barn skal være i institution fra 7 til 17, bare fordi min arbejdsplads ikke vil lade mig tilrettelægge min tid selv. Fleksibilitet kunne give mig mindre stress og mindre ondt i maven, og det har jeg brug for," siger Anna Schmidt.

Ulemper ved hjemmearbejde

  • De virtuelle møder giver ikke plads til smalltalk, løbende sparring og social kontakt, så det kollegiale
    kan godt få et hak.
  • Flydende arbejde kan være svært at styre og derfor blive det endeløse arbejde, hvor man altid er halvt i gang med en mail og har svært ved at holde fri.
  • Udover at det kan være ensomt for mange at arbejde hjemmefra, så kan det også påvirke virksomhedens identitet og sammenhængskraft negativt, hvis de ansatte er for meget væk.

Den nye normal er kommet for at blive

Så hvorfor er det, at nogen virksomheder slet ikke har mod på at indføre mere fleksibilitet, og andre skulle gennem en pandemi, før de fik øjnene op for gevinsterne ved hjemmearbejde? Svaret fra arbejdsmarkedsforskeren er vaner og skepsis.

"Mange arbejdsgivere har haft den holdning, at familierne selv måtte finde ud af at skabe mere fleksibilitet. De har været bange for, at hjemmearbejde ville føre til et fald i produktiviteten. Men egentlig behøvede man ikke en pandemi for vide, at det ikke ville ske, for det har undersøgelser vist gennem lang tid. Ikke desto mindre har krisen bevist over for lederne, at de godt kan fastholde en positiv bundlinje med mere fleksibilitet, og så er de meget mere åbne for at eksperimentere," siger Steen Navrbjerg.

I hvert fald har det seneste halvandet års coronapandemi sat gang i en udvikling, som er svær at rulle tilbage. Både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening siger på arbejdsgivernes vegne, at der er for meget at tabe ved at gå tilbage til den rene tilstedeværelseskultur. Og det er fremtidsforskeren helt enig i.

LÆS OGSÅ: Kære kvinde: Derfor skal du fortælle din (mandlige) kollega, hvad du får i løn

"Jeg tror ikke, vi vender tilbage til den gamle arbejdsform med 9-17-dage hele ugen, for det er en dårlig forretning. Og virksomheder er jo lidt kyniske og reagerer på det, der er en god og dårlig forretning. Der er penge at spare på areal og på ineffektive møder. Derudover er der også nogle medarbejdere, som siger op, hvis de ikke får tilbudt fleksibilitet efter corona. Så det er ikke så ligetil at skubbe en udvikling tilbage, når folk først har oplevet glæden ved fleksibilitet," siger Daria Krivonos.

Arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg mener, at det ville være decideret dårlig ledelse, hvis man ikke tager al det, vi har lært under corona, til efterretning og bruger det. For der er behov for en new normal, hvor vi både ses ved kaffemaskinen på arbejdspladsen og kan have en arbejdsdag hjemme med fordybelse og joggingtøj.  

"Vi har i virkeligheden en enestående mulighed for at tage alt det bedste, vi har lært under lockdown og beholde det fremover. For alt det værste er væk. Børnene bliver ikke sendt hjem, og vi har lært at holde møder på Zoom. Så den største fejl, vi kan lave, er ikke at tage ved lære. Sætte sig ned og sige, hvad skal vi have med, og hvad var bedre i gamle dage."

Mød eksperterne

Ekspert_Steen-Narvbjerg2.jpg.jpg

Steen Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker hos FAOS

"Corona har været en øjenåbner for, at man godt kan skrue et arbejdsliv sammen på andre måder end
den klassiske."

Ekspert_Daria Krivonos.jpg.jpg

Daria Krivonos, direktør i Institut for Fremtidsforskning

"Måske vil nogen indføre, at man ikke må sende e-mails efter klokken 18, fordi arbejdet ikke skal fylde hjemme i stuen."

ekpert_Christine Sode Haslund.jpg.jpg

Christine Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, DA

"At arbejdet er godt for vores livsglæde, vidste vi på forhånd fra forskningen. Med corona er den del blevet tydelig for rigtig mange danskere."

ekspert_Anders Just Pedersen.jpg.jpg

Anders Just Pedersen, underdirektør i Dansk Industri, DI

"Virksomhederne har gjort sig en masse erfaringer under corona og fundet ud af, at de godt kan få det til at fungere med mere fleksibilitet"

Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere og Samfund