Erotiske bøger

Boganmelderen anbefaler: Erotiske streger

Der er masser af sex og sensualitet i de grafiske romaner, som udkom denne sommer. ALT for damernes boganmelder, Katrine Nadia Jørgensen, har udvalgt tre af sine favoritter.

TEGNESERIEKUNST OM KØN

Min kærlighed til tegneseriemediet startede med Anke Feuchtenberger. Den tyske tegneseriekunstner (og professor i illustration) har en lang række værker bag sig. Alligevel er hun først nu aktuel på dansk. I "Horen H kaster handsken" ledsages Feuchtenbergers sarte sort-hvide streg af forfatteren Katrin de Vries' ord. I bogen følger vi Horen på hendes færd gennem en mørk og magisk verden. Det handler om køn, magt og relationer, Horens nøgne krop kaster sig ud over siderne.

Boganmelderen anbefaler: Erotiske streger

"Horen H kaster handsken", forlaget Aben maler, 112 sider, 240 kr.

LESBISKE PUNKERE I OPBRUD

Det er mere end 30 år siden, den amerikanske tegner Jaime Hernandez gik i gang med sin fortælling om de lesbiske punkere Maggie og Hopey. Nu bliver afsnittet, hvor pigerne går fra hinanden, udgivet som selvstændig bog på dansk. Det minder om en klassisk dannelses-roman i tegneserieform. Stilen er mere fortællende end kunstnerisk. Skru ned for tv-serierne, og und dig selv et både unikt og underholdende kig ind i LA’s punkmiljø.

Boganmelderen anbefaler: Erotiske streger

”Har du set mig?”, forlaget Aben maler, 288 sider, 190 kr.

EROTIK I EVENTYRLAND

Tre kvinder indlogerer sig på det østrigske hotel Himmelgarten for at føre deres erotiske fantasier ud i livet. Vi er i år 1913, og de ”Vildfarne Piger” er ingen ringere end Alice fra Eventyrland, Dorothy fra ”Oz” og Wendy fra ”Peter Pan” – som voksne vel at mærke. Da hotellets gæster og ansatte inviteres indenfor, udvikler historien sig til en farverig eksplosion af lyst, begær og sexlegetøj.

Boganmelderen anbefaler: Erotiske streger

”Vildfarne Piger”, forlaget Fahrenheit, 320 sider, 349,50 kr.

LÆS OGSÅ: Ugens bøger: "Man får en klump i halsen"