Min mand er ikke en god far for vores børn

En læser har en mand, som ikke taler pænt til deres børn. Nu er børnene begyndt at trække sig. Hvad skal hun gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg har et problem med min mand og hans forhold til vores to mindreårige børn. Han påstår, at han elsker dem, det er bare ikke noget, han viser dem i det daglige.

Her irettesætter han dem og vrisser ad dem, fra det øjeblik, han kommer ind ad døren. Han taler sjældent med dem og lytter ikke efter, når de forsøger at fortælle ham noget. 

Når jeg konfronterer ham, lyder argumentet, at hans surhed skyldes, at børnene er krævende og uopdragne.

Min mand arbejder meget, og når han endelig er her, sidder han med ansigtet begravet i sin telefon eller sin computer, og han bliver irritabel, hvis børnene forstyrrer ham. 

I weekenderne dyrker han sport, ordner praktiske ting eller går i haven, det virker han til at trives med, men så snart, vi spiser, eller han på anden måde er sammen med børnene, er den gal igen. Kun når vi to er alene, bløder han op, og så har vi det faktisk godt sammen.

Børnene er begyndt at undgå deres far, men min mand forstår det ikke, når jeg påpeger problemet og siger til ham, at det hverken kan være rart for ham eller dem, når han er så afvisende og sur. 

Han forsvarer sig med, at han sørger for, at vores børn får mad på bordet og tag over hovedet, og at han så ellers bare prøver at opdrage lidt på dem. Det synes jeg bestemt ikke er nok, og jeg savner en bedre stemning herhjemme. 

Så har du et råd?

Vibeke Dorph råder læseren til både at tale med og lytte til manden

Din mand lyder som én, der er gravet op fra engang i midt 50’erne og endnu ikke rigtig er blevet støvet af, så han passer ind i verden af i dag. I hvert fald, hvad angår hans forhold til jeres børn. 

Her virker det til, at han lever efter devisen om, at børn gerne skal ses, men helst ikke høres. De tider er jo for længst forbi, og heldigvis for det. For de fleste af os har fundet ud af, at vi ikke får velfungerende børn, hvis vi konstant skælder dem ud og retter på dem og ad den vej fortæller dem, at det de er, og det de gør, er helt forkert.

Når det er sagt, så synes jeg også, at det er vigtigt, at vi opdrager vores børn og dermed forbereder dem på, at de skal kunne begå sig i verden og blive dygtige til at socialisere sig med andre mennesker. 

Det er sikkert også det, din mand bilder sig ind, at han gør, når han konstant at retter på dem. Problemet er så, at bruger han ikke også sin tid på blot en gang imellem at interessere sig for børnene og deres små unikke væsner, så skræmmer ham dem og gør dem nervøse i stedet for vinde deres lydhørhed og respekt. 

For de færreste, det gælder også vi voksne, lærer noget af at blive råbt og skreget af, vi bliver kun vrede eller bange af det, det ved din mand vel også selv.

Prøv derfor at få talt med ham om det. Her skal du ikke belære ham, for du har sikkert også noget, du kan lære af ham. Tal hellere om, hvad I gerne vil give jeres børn, og hvordan I når dertil i fællesskab. 

Lyt, lige så meget, som du selv taler, for kun ad den vej, kan I nå til enighed. Her kan det så også være, at du skal slippe tøjlerne lidt og lade din mand komme til og gøre tingene på hans præmisser og med hans værdier, så længe han altså gør det med lidt mere kærlighed og respekt.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.