Min kone er kommanderende og tyrannisk

Spørgsmål om mangel på nærvær, sex og tosomhed

Mit problem er, at min hustru og jeg ikke har noget liv sammen længere og ikke har haft det i nogle år. Vi bor i udlandet, hvor vi en del år har drevet en virksomhed, som vi haft stor succes med. Min hustru er typen, der er meget populær og vellidt. Hun virker på andre som en socialt dygtig og meget flot kvinde, men sådan er hun ikke, når vi er på tomandshånd. Her taler vi nemlig aldrig sammen, for når min hustru er hjemme, så har hun valgt at isolere sig på sit værelse, hvor hun tilbringer al sin fritid med sin computer og lange telefonsamtaler med sine venner.

LÆS OGSÅ: Min kæreste har åbenbart fundet en anden

For et par år siden opsøgte jeg hendes eksmand, som jeg talte med om vores forhold. Han mente, at min hustru har ADHD. Han sagde også, at jeg var en meget modig mand, og at han håbede for mig, at hun ville ændre sig. Det er rigtigt, at min hustru ikke kan koncentrere sig om andet end det, der er her og nu. Hun er også altid stresset, hun har et forfærdeligt temperament, og hun taler grimt og kommanderende til mig – når hun endelig gør det.

I øjeblikket er hun bortrejst. Beskeden lød, at hun skulle besøge sin mor. Det er en måned siden nu, og jeg har intet hørt. Jeg har prøvet at få kontakt til hende, men hun svarer ikke på mine henvendelser. Jeg vil så gerne leve i et lykkeligt forhold. Jeg savner et almindeligt familieliv, jeg savner nærvær, sex og tosomhed. Hvad stiller jeg op? Jeg bare lyst til at sælge det hele og flytte, mens hun er borte, men er det en løsning?

Vibeke Dorph råder til at pakke kufferten

For de fleste af os er det gamle ordsprog ”du skal være mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig” en smuk og ganske glimrende leveregel. Den er da også fin og rigtig, hvis det vel at mærke er et sundt og mentalt raskt menneske, vi lever sammen med. Er det ikke tilfældet, så er den regel bestemt ikke brugbar. For for grænseoverskridende mennesker er hensynsfulde og venlige medmennesker nemlig ikke mere værd end den dørmåtte, de tørrer deres beskidte fødder af i.

Og undskyld mig, det virker til, at det præcis er sådan, din hustru behandler dig. Du lyder til at være et ordentligt menneske, men hvad nytter det, når du er gift med en kvinde, der betragter den slags smukke karaktertræk som usle tegn på svaghed? Nu er jeg ikke psykolog, så jeg skal bestemt ikke slynge om mig med flere diagnoser end den, du selv nævner i din mail. Lad mig nøjes med at sige, at din hustru lyder narcissistisk forstyrret og som et menneske, det vil være umuligt at leve et harmonisk liv sammen med, med mindre man lærer sig at sætte foden hårdt ned. Jeg er nemlig sikker på, at man ikke skal bede om eller forvente sig noget af hende, man skal kræve det og forlange at få det.

LÆS OGSÅ: Hvad stiller jeg op med min aggressive mor?

Det kan nemlig godt være, at din hustru ligner et voksent menneske, men følelsesmæssigt virker hun som et forældreløst barn i trodsalderen. Om du har modet til at overtage forældreansvaret for hende, er jo dit valg, personligt ville jeg ikke orke at lege mor for min partner. Har du det som mig – og det håber jeg næsten, at du har – så skynd dig at få pakket din kuffert. For der findes heldigvis kvinder, der ikke opfører sig småpsykopatisk og grænseoverskridende, blot fordi de er i et forhold til en mand, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt.