Spørgsmål om langdistanceforhold, kriser og savn

Jeg er en kvinde på 59 år, som er kommet i en forfærdelig krise. Min kæreste, som er jævnaldrende med mig, fik en blodprop for snart to år siden. Hverdagen blev herefter anderledes. Han fik mén af blodproppen og skulle bl.a. hvile meget. Min kæreste havde også et job, der ligger i hans gamle hjemby 200 km. fra, hvor jeg bor, og vi indtil nu har boet sammen.

Den lange tur kunne han ikke længere klare at køre, så vi blev enige om, at han skulle flytte tilbage, og vi så skulle ses i weekender og ferier, og når der ellers var tid. Den løsning trivedes jeg fint med, jeg fandt ro i min hverdag, men savnede ham selvfølgelig, selvom vi så hinanden ganske tit. Alligevel endte det med, at vi røg ud i en krise, fordi vi var i tvivl om, hvorvidt forholdet kunne fortsætte på de betingelser. Der gik en måned, hvor vi ikke var i kontakt med hinanden, og da jeg endelig fik fat i ham, var han sur.

Forleden dag talte jeg så med min kærestes bror, der kunne fortælle mig, at min kæreste 14 dage før var dukket op med en ny kæreste til en familiefest. Ingen i familien var klar over, at vi var gået fra hinanden, og at han havde fundet en ny, så de var blevet godt chokeret. Jeg skrev til min kæreste og spurgte, om det var sandt. Han ringede til mig senere og sagde, at det var et nyt forhold, og at han troede, at jeg også var videre.

Jeg blev fuldstændig knust, for jeg havde på ingen måde regnet med, at det var slut. Vi har kendt hinanden i seks år og boet sammen i fire. Jeg har spurgt ham, om han er forelsket, og om han da slet ikke kan se os som par mere. Til det svarer han måske, men ikke lige nu. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph om at pleje hjertesorgen og passe på sig selv

Med fare for at lyde kynisk så kunne jeg ikke lade være med at blive lidt rørt over din mail. For lige så ofte jeg får mails fra ulykkelig forelskede unge kvinder, lige så sjældent får jeg det fra kvinder, der har passeret de 50. Det er på sin egen måde dybt livsbekræftende, når det sker, for at kunne føle stort er afgørende for at være et helt og livskraftigt menneske. Så egentlig bør du se dine tårer som et bevis på, at lige præcis et sådant menneske er du.

Når jeg læser din mail, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at du i sidste ende vil få det godt med, at forholdet til din kæreste sluttede. Nu ved jeg jo ikke, om der skete noget med din ekskærestes hoved, da han fik den blodprop, men hans opførsel virker på mig meget besynderlig. Man starter ikke et nyt forhold, før man har gjort det forhold, man er i, forbi, og man slæber ikke sin nye kæreste med til en familiefest, uden at familien er bekendt med de faktiske forhold. Det har din ekskæreste valgt at gøre, og det vidner om en dårlig karakter hos et menneske, der ikke er værd at spilde tid på.

Derfor er mit råd til dig, at du nu plejer din hjertesorg og gør det ved at overforkæle og passe uendelig godt på dig selv. Og husk så på, at når du nu ved, at du er en kvinde, der er i stand til at elske dybt, så skal du nok også nok snart møde den mand, der fortjener din kærlighed i langt højere grad end ham, det nu er slut med.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.