Brunch hos Julie Sandlau og butiksåbning af NØRGAARD

Brunch hos Julie Sandlau og butiksåbning af NØRGAARD

ALT for damernes moderedaktion var i morges på farten, da de både var inviteret til champagnebrunch og kollektionsfremvisning hos Julie Sandlau, samt butiksåbning af NØRGAARD.



Vi startede vores morgen på CUSTOM HOUSE, hvor den smukke og talentfulde Julie Sandlau havde inviteret til tidlig brunch, samt fremvisning af hendes tre nye kollektioner; Spring/Summer 2013, Baby Love og ikke mindst hendes 10 års jubilæumskollektion Mermaid. Der var ikke sparet på noget denne morgen, hvor de smukke omgivelser kun blev endnu skønnere af den lækre brunch og det gode selskab.



Efter vores besøg hos Julie Sandlau tog vi ind på Strøget, hvor Mads Nørgaard havde inviteret til butiksåbning af NØRGAARD og fejring af hans seneste samarbejde med ACNE. Her kunne han præsentere en udvidelse af butikken, dedikeret specielt til Mads Nørgaard Copenhagen Women Collection - Især det smukke sæt i leopard fangede de mange gæsters opmærksomhed.


Udover de skønne klæder fra Mads Nørgaard selv, blev de smukke kjoler fra samarbejdet med ACNE også fremvist; Kjoler kreeret i Nørdgaard materialer i ACNE farver. De søde piger fra Eurowoman var også på farten for at se disse og ønske Mads Nørgaard tillykke med butiksåbningen.

ALT for damerne siger tak til Julie Sandlau og Mads Nørgaard for en skøn formiddag.