Christopher om børn: "Hvis det skete i morgen, ville det ikke være en katastrofe"

Christopher er vokset op i en kernefamilie i Tårnby. Mor, far, lillebror og masser af kærlighed. Der var to ting, der virkelig fyldte i Christophers hverdag, og det var idræt og frikvarter. I frikvarteret lyttede han til musik og spillede fodbold, begge dele var store passioner, men musikken tog mere og mere over. Christopher kunne lytte til musik i timevis, og det på trods af, at hverken hans mor eller far er musikalske.

– Min morfar var gårdsanger, og min farmor siger, at jeg har det fra hende, men jeg tror nu ikke rigtigt på nogen af de to forklaringer, ha ha. Min lillebror er også super musikalsk, og han har nok fået interessen, fordi han altid har kigget på mig og har spurgt, hvad jeg nu lyttede til. Han laver også musik nu, sidder der-hjemme og laver bedroom beats. Jeg har hjulpet ham i gang med noget grej, men jeg skal ikke hjælpe ham for meget. Hvis du vil make it i musikbranchen, skal du brænde for det, det skal komme indefra, og man SKAL igennem den proces, hvor man sidder på teenageværelset fem timer om dagen og bare øver. Christopher ved, hvad han taler om, for han øvede og øvede på sit værelse, og da han var 17 år og gik i 2.g, fik han sin første pladekontrakt. Skolen trak ikke specielt meget.

– Mine forældre sagde til mig, at jeg lige skulle gøre min gymnasieuddannelse færdig, og derefter kunne jeg gøre, hvad jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg så.

De bedste år er bagude

Indtil nu har du ikke taget en uddannelse udover gymnasiet– hvad tænker du om det?

– Jamen altså, jeg tænker, hvis det ikke var blevet musik, så havde jeg læst videre som mange af mine kammerater, enten på CBS eller jura, som min bedste ven gør, eller noget journalistik. Der var ret mange ting, som jeg syntes var spændende, og som jeg også godt gad at arbejde med. Men når man er så heldig, som jeg er, at man har en drøm og en passion, så mener jeg altså, at man skal følge den. Du ved, musikken har altid været plan A for mig, og der har ikke rigtig været nogen plan B. Jeg har altid vidst, at jeg nok skal finde ud af det, og hvis det ikke var gået med musikken, var jeg blevet noget andet. Men jeg kommer aldrig til at ende på et kontor fra 9-16.

Du udgav single i 2011 og album i 2012, hvordan var det at komme ind i musikbranchen i så ung en alder?

– Det var det fedeste, der overhovedet kunne ske for mig. Det var jo ikke fordi det første album var en fuldstændig vanvittig succes, men det var det for mig, fordi jeg ikke rigtig havde nogen forventninger. Youtube og facebook eksploderede samtidig med, at jeg kom ud med mine ting, og det var også en stor del af det. Da jeg sendte min single ud, havde den pludselig en million views, det var bare så vildt, altså.

– Jeg er lige blevet 27 år, og jeg synes, at årene fra 19 til 27 har være den fedeste tid, men de er også bare gået sådan her – knips – og det er en tid, jeg aldrig får igen. Og det er sgu noget, jeg frygter.
At den bedste tid er bag mig. Jeg tror og håber da, at den bedste tid er foran mig, men hvad nu, hvis det hele stagnerer, og jeg ikke kan blive ved med at tage så store spring? Det er virkelig en frygt for mig, at det hele bliver fladt, og det er faktisk en del af temaet på min nye EP, for det er en tanke, jeg næsten ikke kan have inde i hovedet.

LÆS OGSÅ: Mads Langer om sin forlovede: "Jeg gik nok og ventede på, at tiden var rigtig, så vi kunne blive kærester"

Mange af Christophers fans var på hans egen alder eller yngre, da han begyndte sin karriere. Og der er stadig mange helt unge, der følger ham.

– Men jeg kan godt mærke, at mange af dem også er blevet over 20. Det har været vildt at følge deres loyalitet, dedikation og endeløse kærlighed i forhold til alt, hvad jeg har smidt ud. Der var nærmest et tidspunkt, hvor der var så meget medvind, at det føltes som om, jeg bare kunne slå en prut ind i mikrofonen, så jublede de. Det segment af 14-15-årige piger sætter en op på en piedestal og gør en til et idol, og så kommer det til at handle om alt muligt andet end musikken, og det kan være svært. Der blev stillet spørgsmål til mit udseende og den slags, og det kom bag på mig, for jeg troede, at jeg skulle tale om min musik. På et tidspunkt blev der skrevet en bog om mig, som jeg ikke selv havde været ind over – det troede jeg slet ikke, at man måtte. Pludselig var jeg tilskuer til min egen karriere. Du ved, alt lige fra hvem jeg så af piger, til at jeg havde været i byen en aften. Det hele kom på forsiden, og det var fandeme underligt, altså.

Hvordan holdt du fast i dig selv?

– Det har jeg ikke nogen opskrift på. Man kan ikke forberede sig på det, man må bare tage det, som det kommer. Jeg havde en periode, hvor jeg var meget obs på, at mine venner ikke skulle tro,
at jeg var blevet anderledes. Og bare det, at man bliver opmærksom på det, gør, at man opfører sig en lille smule anderledes. Jeg gik fra at være Mr. Nobody til at være en, som folk havde en holdning til.

På din nye EP handler nummeret ”Irony” bl.a. om livet på de sociale medier – hvordan oplever du det?

– Det er stukket helt af. Det handler ikke om mig som musiker, det handler om at lukke folk HELT ind. De kan ikke komme tæt nok på. Hvis jeg postede en film hver morgen, hvor jeg stod og børstede tænder og sagde, så blev det mandag, jeg håber I får en god dag derude, så ville folk synes, det var fedt. Man kan selv bestemme, hvor meget man vil lukke folk ind, men det er alligevel svært at
bevare en form for distance. Det er en svær balance, og jeg har sgu ikke fundet den endnu, for at være helt ærlig.

Glansbilledet

De sociale medier får også skyld for at vise et meget poleret billede af virkeligheden, hvad tænker du om det?

– Der er kommet en ny trend, som er uden filter. Der er flere og flere, der
ikke går med makeup, og som lader være med at lægge filter på. Min nye EP hedder ”Under The Surface”, og den handler netop om, hvordan vi egentlig er under overfladen. Der er ingen, der er perfekte under overfladen.

Men dit liv ser ret perfekt ud på Instagram?

– Man kan sagtens sige, at jeg om nogen er repræsentant for glansbilledet af det perfekte liv, for ja, jeg lægger da de fedeste momenter ud. Men det er fordi, det har været den måde, jeg har tolket
de sociale medier på. Selvfølgelig skal der ikke ligge billeder, hvor jeg står og vasker tøj eller vasker op. Det er ikke det, folk gider se. Jeg vil være inspirerende og motiverende for folk. Jeg har også altid taget det meget seriøst, at jeg er en slags rollemodel, særligt fordi jeg har såunge fans. Måske til tider FOR
seriøst. Jeg har sgu aldrig rigtig lavet nogen skandaler. Jeg kan huske, at Lukas Graham havde taget et billede, da han havde vundet en P3 guldpris, hvor han stod med klunkerne fremme. Der er noget i mig, som godt kan have lyst til at smide klunkerne op på en DMA-statuette og bare gå amok, men jeg er bare kommet frem til, at det ER ikke sådan, jeg er. Og det må jeg være tro imod.

Christopher kom for alvor i de kulørte blade og på alles læber, da han som 20-årig blev kæreste med den ni år ældre sangerinde Medina.

– Jeg startede med også at være kendt for noget andet end musik, nemlig at være kæreste med en mega succesfuld musiker. Når der var en overskrift, var jeg omtalt som Medinas kæreste og ikke som Christopher. Musikeren.

Var det irriterende?

– Nej, det var ikke irriterende, men det var noget, jeg skulle bryde ud af. Vi var kærester lige i begyndelsen af min karriere, så jeg fik en anden start på godt og ondt på grund af det. Jeg kom jo også ud til en masse mennesker på grund af det forhold. Folk vidste godt, at jeg lavede musik, men de havde ikke hørt det i begyndelsen. Men da der så kom noget musik fra mig, der var godt nok, så lyttede de. Det forhold åbnede nogle døre, men det lukkede helt klart også nogle andre døre. Det var noget, jeg var nødt til at bryde ud af, og det tog lidt tid.

Hvordan var det at stå på den anden side af det forhold?

Han holder for første gang en længere pause.

– Det var på mange måder fedt og på mange måder underligt. Der var så meget fokus på mit andet album ”Told You So” og på de ting, der kørte rigtig godt, og det tog for alvor fart, da vi slog op. Det er aldrig fedt at bryde med en person, man holder af, så der var helt klart nogle mixed emotions, du ved, men jeg tror, at det var mest fedt at stå på den anden side.

Med den nye singlestatus var vejen banet for, at Christopher kunne begynde at se sig om efter andre piger. I maj 2014 mødte han så Cecilie på SPOT-festivalen, og han var solgt på stedet. Men…

– Hun var vild med en anden fyr på det tidspunkt og sagde til mig: ”Du virker som en sød fyr, men ellers tak”. Og jeg tænkte WAUW, det skal bare være hende, for det havde jeg sgu ikke rigtig fået at vide før. Jeg holdt døren så meget på klem, som jeg overhovedet kunne, og efter nogle måneder var hun ikke sammen med ham mere, så da vi mødte vi hinanden på Roskildefestival, greb jeg chancen.

Du er min!

Hvad faldt du for?

– Der kommer et langt svar nu, er du klar?

I samme øjeblik strømmer der pludselig musik ud af højttalerne i det store fotostudie, hvor vi sidder. Helt tilfældigt, men med så perfekt timing, at det er helt overvældende.

– Ha ha, det var timet – og for ulækkert perfekt. Hvad faldt du for – knips – music!

Han begynder at synge en sang, han digter på stedet: ”Hendes øjne, hendes hår… da, da, da…”

LÆS OGSÅ: Dejan Cukic mødte sin kone som 11-årig: "Jeg har holdt fast i min kvinde"

– Nej, altså ud over at hun er gudesmuk, så var det – og det lyder virkelig kliché-agtigt – at jeg kunne se, at hun var et gennemsyret godt menneske. I hendes øjne og i den der kæmpe store Colgate-
reklame af et smil. Hun er udadvendt og har masser af selvtillid og charme. Jeg har været sammen med andre super smukke og søde piger, men med Cecilie klikkede det bare på en helt anden måde. Vi tænker de samme ting, vi kan lide det samme, og hun forstår mine dårlige jokes og griner af dem. Jeg tror, vi havde været sammen én gang, og så sagde jeg til hende: ”Du er bare min fra nu af!”.

På den der måde. En ordre.

Han griner højt.

Og så klappede hun hælene sammen?

– Javel! Og så har jeg haft hende i en form for jerngreb lige siden, ha ha.

Fortæl om frieriet?

– Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget jeg skal sige.

Kom nu…?

– Jeg har med vilje ikke villet dele så meget, for det er så personligt, og jeg har oplevet med mange ting i mit liv, at jo mere jeg deler, jo mindre bliver det bare min og hendes ting. Men altså… Jeg er meget romantisk anlagt, så jeg havde lagt rigtig mange tanker i, at det skulle være perfekt. Og det endte med at blive perfekt. Jeg havde forberedt en fem minutters tale, men det koksede fuldstændig, fordi jeg blev for rørt, og det endte med kun at tage 30 sekunder.Bla, bla, bla… vil du gifte dig med mig?

Han slår en høj latter op.

– Det var perfekt, altså. Det var det virkelig. Og meget romantisk. Og om jeg så forberedte mig herfra og til næste år, ville jeg ikke kunne gøre det bedre. Så det var virkelig ulækkert, klamt perfekt.

Og den historie må jeg godt skrive?

– Ja!

Var du bange for svaret?

– Nej, for fanden. Der var lige et tidspunkt… Jeg troede virkelig ikke, at jeg ville blive så nervøs eller rørt, for jeg tænkte, at det var det samme som at skulle gå på scenen og performe, og jeg havde den samme kriller i maven. Men da jeg satte mig ned, kunne jeg bare mærke, at det virkelig ikke var det samme som at gå på scenen. Jeg troede sgu ikke, jeg ville gå i baglås på den måde. Ikke fordi jeg ikke kunne sige noget,men det var bare sådan FUCK, det snurrer rundt i min mave lige nu, og min stemme bæver. Det betød noget.

Klar til børn

Cecilie arbejder som model og farer land og rige rundt. Det samme gør Christopher, så der kan godt gå dage eller uger imellem, at de ser hinanden.

– Det lyder måske en lille smule dumt, men det med, at vi i perioder savner hinanden SÅ meget, gør, at vi er intenst sammen, når vi så ses. På den måde bliver vi ved med at blive forelskede igen og igen. Vi har begge to ild i den, og der er ikke noget med, at hun har støvet alle hylder af, når jeg kommer hjem, og står med maden klar. Hun kommer også ind ad døren og kaster sine ting. Jeg tror, det havde været utrolig svært for en meget struktureret og fattet person at være sammen med sådan en som mig, for jeg er utrolig ustruktureret og distræt. Det er Cecilie også. Der er en mærkelig balance i det, selvom det lyder meget kaos-agtigt, og der er helt klart også nogen, der kigger på os og tænker holy fuck, det er et mirakel, at de kan få det til at fungere. Men mit liv har altid været kaos-agtigt, og Cecilie og jeg har på en eller anden måde fundet ro midt i kaos.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde om kærligheden til Joakim: Han tog teten og sagde "Nu kysser jeg dig"

Det lyder som det perfekte forhold?

– Der er i hvert fald en uperfekt perfekthed.

Drømmer du om at få børn?

– Ja, for fanden. Det vil jeg gerne.

Han trækker vejret ind og puster langsomt ud. Holder en pause.

– Jeg føler, at jeg skal passe lidt på med, hvad jeg siger. Men uden at det kommer som et chok for nogen, tror jeg godt, jeg kan sige, at børn er lettere at udskyde for mænd end for kvinder. Jeg har helt klart en følelse af, at jeg lige skal ud og prøve nogle ting af, inden jeg er helt klar. Men igen, der er jo ikke noget perfekt tidspunkt, man må bare hoppe ud i det, du ved. Og jeg tror, at Cecilie er sådan ved at være klar-agtig, ha ha. Det er ikke rigtig nogen hemmelighed. Det mest grineren eksempel var, da vi var på skiferie, og der så kom sådan en lille tudbrølende snotunge ind i restauranten. Jeg tænkte, Jesus Christ, en eller anden, shut that baby down. Men hun skreg et kvarter, og da de så kom gående forbi os, var Cecilie bare sådan: Nååårh! Der vidste jeg godt, okay, hun er klar…

– Nej, altså, jeg glæder mig sindssygt meget, jeg tror, det bliver det fedeste, og det er ikke noget, jeg frygter. Hvis det skete i morgen, ville det ikke være en katastrofe. Man indretter og indordner sig jo bare, og jeg tror på mange måder, det vil være sundt for mig ikke at være den vigtigste person i mit eget liv mere. At skulle tilsidesætte noget af den egoisme og det selvcentrerede show, jeg har haft gang i i 27 år. Jeg tror, jeg kommer til at vokse af det og nyde det. Men det er også nøjeren, altså… Jeg har mange venner, som er blevet unge fædre, og de kan slet ikke huske deres liv inden børn. Det er som om, at lige så snart du sidder med den baby i armene, så er der en, der trykker på den knap inde i hovedet, du ikke vidste, du havde – DUF – så er du klar.