Præst om dødsangst: ”Jeg lever fuldstændig klart med, at jeg er bange for døden”

Føles tankerne om døden mindre skræmmende, hvis man tror på et efterliv? Hvordan er det at stå overfor døden – hver dag? Og hvordan lærer man at få et mere afklaret forhold til døden?

Det spørger jeg sognepræst Karsten Møller Hansen om i andet afsnit af podcastserien ”Cille er bange for at dø”. Han har gennem de seneste 15 år arbejdet som præst i Tårnby Kirke og fortæller, at én af grundene til, at han blev præst, var for at nærme sig sin egen dødsangst.

Læs også: Cille er bange for at dø: ”Jeg frygter dagligt at blive kørt ned”

”Det eneste, vi ved, vi har, er livet, og vi ved intet om døden. Den der store intethed er jeg bange for at falde ind i. Men jeg lever fuldstændig klart med, at jeg er bange for døden. Det bebrejder jeg ikke mig selv for, men jeg gad godt at have været lidt bedre til at håndtere min egen forestilling om døden, så jeg kunne leve bedre nu,” siger han blandt andet i podcasten og mener, at problemet med døden er, at den ”ikke er en viden”.

Derfor nytter det ikke at fortælle sig selv, at man ikke skal være bange. Døden er en del af vores krop og bevidsthed – om vi vil det eller ej:

”Nok ved, vi skal dø, men det gør vi hver eneste dag for at fortrænge. Og det synes jeg også, vi skal. Men døden er langt mere fysisk. Den sætter sig i jag, når man skal over vejen, eller når ens børn skal et sted hen. Den sætter sig i din krop, og derfor er det ret svær at ignorere den,” lyder det fra sognepræsten.

Døden ER din fjende

Ifølge Karsten Møller Hansen er det en evig kamp at insistere på at leve, selvom vi ved, vi skal dø. Samtidig er det nødvendigt – i øjeblikke – at ”fortrænge” døden for at kunne leve et meningsfyldt liv, siger han.

”Vi prøver at gøre døden til vores ven, og venner kan man bedre lide at være sammen med – og jeg kan også bedre lide venskaber end uvenskaber – men døden er faktisk ikke din ven. Den er din fjende. Så skub den væk. Spark til den. Sig, nu må den godt gå. Det bedste, man kan gøre, er at leve det liv, man har fået givet.”

For det er netop, siger han, når vi lever godt – går til koncerter, tager på dates, ses med venner eller har sex – at bevidstheden om døden for en stund forstummer.

”Instinktivt ligger døden i os – også i de valg, vi foretager os. Det er vel også derfor, vi forsøger at møde kærligheden og forsøger at få børn. Det er jo grufuldt at få børn med tanke på, at vi en dag skal dø fra dem, men alligevel gør vi det. For i det øjeblik, vi skaber liv, tænker vi ikke på døden. Og jeg tror faktisk, at alle mennesker søger de der øjeblikke,” fortæller Karsten Møller Hansen.

Lyt til andet afsnit af ”Cille er bange for at dø” i Apple Podcasts.