Hun står i spidsen for bekæmpelsen af pigeomskæringer

Da Malika var en lille pige, blev hendes kønsdele skamferet. En omskærerske spredte hendes ben, hakkede hendes klitoris og kønslæber af og rimpede det resterende væv sammen. Blot en lille åbning blev efterladt som en kanal til urin og menstruationsblod. Indgrebet var så voldsomt, at Malika var sengeliggende i næsten tre måneder, mens såret helede.

Da hun blev gift, og hendes mand forgæves forsøgte at trænge ind i den snævre åbning, måtte hendes skede åbnes med et barberblad. Takket være hendes skamferede kønsdele var en senere fødsel lang og kompliceret og resulterede i fistula – en lidelse, der bevirker, at hun ikke kan holde på urin og afføring. I dag lever hun isoleret i en lille hytte. Hun er ude af stand til at stå, så hun tilbringer sine dage liggende på en måtte.

– Jeg er en død person nu, forklarer hun.

Står i spidsen for bekæmpelse af pigeomskæringer

Det er rædselsvækkende historier som denne, fra Afar i Egypten, som er Nafissatou Diops drivkraft. Hun har igennem mange år beskæftiget sig med kvinders rettigheder og er i dag ansat i FN's Befolkningsfond, UNFPA, hvor hun står i spidsen for verdens største program til bekæmpelse af pigeomskæringer.

– Det gør ondt i hjertet, hver gang jeg hører historier som Malikas. Ingen fortjener en sådan skæbne, siger Nafissatou Diop, der tirsdag den 11. november taler på en international konference på Christiansborg om pigeomskæring.

Pigeomskæring er en årtusinder gammel tradition i dele af Afrika og Mellemøsten, og FN vurderer, at cirka tre millioner piger hvert år bliver udsat for indgrebet, der indebærer afskæring af kønsdele typisk med en kniv eller et barberblad og ofte under uhygiejniske forhold. Mens det i nogle områder er normen, at "blot" klitoris eller en del af klitoris fjernes, praktiserer man i andre den mest omfattende form for pigeomskæring, kaldet infibulation. Her skæres både klitoris, indre og ydre kønslæber af, og sårfladerne sys sammen, så pigen er efterladt med et lille hul på størrelse med en ært til at tisse og menstruere igennem.

Vesten bør ikke lukke øjnene

Det er et overgreb, som kvinder i Vesten ikke bør lukke øjnene for, mener Nafissatou Diop.

– Det er ligegyldigt, om du er fra en lille landsby i Yemen eller fra København. Pigeomskæring vedkommer os alle. Forestil dig, at du holdes fast, og dine ben spredes, hvorefter en kniv føres til dine kønsdele. Forestil dig, at du har smerter, hver gang du skal tisse eller har menstruation. Forestil dig, at din skede skal åbnes med en kniv, når du skal føde. Vi kan ikke acceptere, at piger og kvinder lider så meget i traditionens navn, siger hun.

Nafissatou Diop har sin daglige gang på UNFPA's kontorer i et strømlinet højhus i New Yorks midtby, hvor et blafrende amerikansk flag foran hendes vindue minder om, at hun befinder sig i "frihedens land". Men hun er opvokset i Senegal, hvor mange etniske grupper praktiserer pigeomskæring, og hun husker fra sin barndom, hvordan veninder pludselig forsvandt for en tid.

– Vi levede bare med det. Vi vidste, at det skete, men det var ikke et emne, der var til diskussion, fortæller hun.

Forandret for altid

Og når veninderne vendte tilbage, var de forandret for altid. Følgevirkningerne af omskæring kan plage omskårne piger både på kort og lang sigt. Selve indgrebet, der ofte sker under tvang, kan føre til voldsomme blødninger og chok udløst af den intense smerte.

– På grund af smerten kan pigen være urolig, og det kan betyde, at kniven glider og skærer for meget eller forkert. I værste fald kan blodtab og infektioner koste pigen livet, siger Nafissatou Diop.

Samtidig er der kroniske sundhedsproblemer forbundet med omskæring. Menstruation, sex og vandladning kan være smertefuldt, og fødsler er ofte vanskelige. Kvinder, der har været udsat for den mest omfattende form for omskæring, er nødt til at få skåret arvævet omkring skeden op inden fødslen. Ifølge Nafissatou Diop føder omskårne kvinder oftere ved kejsersnit, og der er en forhøjet risiko for, at barnet dør.

Psykiske traumer

Meget tyder også på, at omskæring kan udløse livslange psykiske traumer.

– Mange piger taler om, hvordan omskæringen knækkede noget inde i dem og ødelagde tilliden til deres mor. Det er traumatisk for et barn, når de mennesker, som hun elsker højest, udsætter hende for gevaldig smerte, siger Nafissatou Diop.

Og der er langsigtede økonomiske omkostninger for hele samfundet, når piger eksempelvis ikke er i stand til at passe deres skolegang på grund af invaliderende smerter under hver menstruation.

– Følgevirkningerne af omskæring kan gøre skade på pigers muligheder for at få en uddannelse og på kvinders muligheder for at arbejde og bidrage til husholdningsøkonomien. Derfor er pigeomskæring ikke bare et kvindespørgsmål, men også et samfundsspørgsmål. Det handler om menneskelig kapital, siger Nafissatou Diop.

Politisk uro skader kvindesager

Det erklærede mål med FN-programmet er at udrydde pigeomskæring i verden inden for en generation. Nafissatou Diop er forsigtig optimist.

– Tabuet om pigeomskæring er i vid udstrækning blevet brudt, og det er ikke længere en kamp, der i Afrika afskrives som en tonedøv kampagne fra vestlige feminister. Mange afrikanere tager del i kampen nu, og det er noget, som vi kan tale mere frit om. Jeg tror på, at vi i mange lande kan udrydde pigeomskæring inden for 20-25 år. Men i nogle lande vil det ikke ske, siger hun.

Udfordringerne er enorme. Regeringer smøler. Der er mangel på ressourcer. Sammenstødet mellem tradition og modernitet udløser kon-flikter. Og selvom mange lande siden midten

af 1990'erne har vedtaget lovgivninger mod pigeomskæring, kan håndhævelsen være kompliceret.

– I mange afrikanske lande er der ingen fængsler for kvinder. Et andet problem kan være, at hvis man anholder forældre for at lade deres døtre omskære, så mister en

hel børneflok måske deres forsørgere. Det er udfordringer, som vi bliver nødt til at tænke med, siger hun.

Kvinder lider i konflikter

Dertil kommer det politiske kaos, der i disse år fejer hen over dele af Nordafrika og Mellemøsten. Militante religiøse ekstremister bruger pigeomskæring som led i en generel kampagne for undertrykkelsen af kvinder. I Egypten bakker fremtrædende politiske grupper såsom det Muslimske Broderskab eksempelvis op om pigeomskæring, selvom indgrebet blev ulovliggjort i 2007 efter en 12-årig piges død.

– Det sker desværre ofte i konflikter, at kvinders rettigheder er første angrebsmål. I visse lande, hvor der var sket fremskridt i kampen mod pigeomskæring, oplever vi nu en tilbagegang, fordi politiske og religiøse grupper kobler omskæring med rettro, forklarer Nafissatou Diop.

Næste fase i FN-programmet omfatter en indsats for at udbedre nogle af skaderne på omskårne kvinders kønsdele. Forsøg på at øge omskårne kvinders seksuelle nydelse ved at udbedre skader på klitoris foregår kun i vestlige lande. Men der er andre måder at hjælpe omskårne kvinder i tredjeverdenslande, siger Nafissatou Diop.

– Sundhedssystemerne skal være i stand til at forebygge pigeomskæring ved at sørge for, at alle, der kommer i kontakt med en læge, får budskabet om de skadelige virkninger. Vi vil også sikre, at sundhedspersonale ved, hvordan de behandler kvindernes lidelser, siger hun.

Traditioner er til for at brydes

I dag er der mere opmærksomhed på problemet end dengang, Nafissatou Diop var ung pige i Senegal. I Vesten betragtes pigeomskæring som en afskyelig praksis, der fordømmes af globale ledere og forbilleder fra politikeren Hillary Clinton til skuespilleren Angelina Jolie. Og der sker faktisk fremskridt. 12.000 landsbysamfund tværs over Afrika har erklæret, at de ikke længere vil omskære deres piger, og det på baggrund af et program, som UNFPA sammen med FN's børneorganisation, UNICEF, står bag. Holdningsændringen er sket ved hjælp af oplysning og samtale med religiøse ledere, landsbyældre, skolelærere og andre samfundsspidser. Budskabet om, at pigeomskæring er sundhedsfarligt og ikke understøttes af islam eller kristendommen er også blevet udbredt via radio, tv og aviser. Forandring sker først, når en kritisk masse siger stop, understreger Nafissatou Diop.

– Det er vanskeligt for en person at sige fra uden at blive ekskluderet og frosset ud af lokalsamfundet. Vi skal bakke op og give plads til debat i familien, i ægteskabet, mellem kvinder og mænd. Pigeomskæring er en tradition. Men traditioner kan ændres, og traditioner, som er skadelige, kan opgives, siger Nafissatou Diop.

Kontrollerer kvinders seksualitet

Pigeomskæring anses som en praksis, der kontrollerer kvinders seksualitet og fastholder hendes underlegne plads i forhold til manden. Men det er som regel kvinder, der står for pigeomskæringer, og derfor er det ofte også kvinderne, der holder traditionen i live.

– Mødre får deres døtre omskåret, fordi de mener, at pigerne ellers er urene og ikke vil blive accep-teret i lokalsamfundet. Omskæring betragtes i mange etniske grupper som et vigtigt overgangsritual og et glædesfuldt øjeblik, forklarer Nafissatou Diop.

Derfor bakker FN's program mod pigeomskæring op om initiativer for at erstatte traditionen med alternative overgangsritualer. Eksempelvis gennemgik 360 piger i Kenya i december 2012 et ugelangt ritual, hvor de blev afsondret fra lokalsamfundet og undervist i positiv interaktion med drenge, vigtigheden af uddannelse og følgevirkningerne af omskæring.

Og selvom historier som egyptiske Malikas er fortvivlende, så er der altså også glimt af håb. I UNFPA/UNICEF-dokumentarfilmen "True Story" fortæller Malikas mor, at den tåge af uvidenhed, der før fik generationer af mødre som hende selv til at lade deres døtre omskære, har løftet sig. Og traditionen stopper i den familie med Malika – hendes egen datter bliver del af den første generation, der får lov at vokse op uden frygt for omskærerskens kniv.

4 kategorier af pigeomskæring:

Type 1 "sunna", omfatter afskæring af forhud omkring klitoris og i nogle tilfælde også selve klitoris.

Type 2 omfatter afskæring af klitoris samt hel eller delvis afskæring af de indre kønslæber.

Type 3 "infibulation", omfatter afskæring af klitoris, fuldstændig fjernelse af de indre kønslæber og delvis fjernelse af de ydre kønslæber. Det resterende arvæv sys sammen, så der kun efterlades en lille åbning til urin og menstruationsblod. Syningen brydes op ved første samleje. Ved fødsel skal syningen brydes yderligere op, hvorefter kvinden ofte sys sammen igen.

Type 4 omfatter forskellige traditioner for at ridse eller brænde ydre kønsorganer og skeden.

LÆS OGSÅ: "Alle mennesker kan gøre en forskel for andre"

LÆS OGSÅ: Sådan er det at være nødhjælpsarbejder i Uganda

LÆS OGSÅ: Anja flyttede til Nigeria for at redde heksebørn