Derfor forelsker vi os i folk, der ligner os selv

Du har sikkert mødt dem. De par, der har et eller andet udefinerbart sammen, dem, der "klæ'r hinanden", og dem, der bare er et usædvanligt godt match. Som bror og søster. Hvis du kigger ordentligt efter, er det måske, fordi de har nogle afgørende lighedstræk i ansigtet. For flere studier peger på, at vi finder folk fra det modsatte køn mere attraktive, hvis de ligner os selv. Vi forelsker os med andre ord i os selv. For ganske ubevidst er vi vilde med tanken om, at gener, der ligner vores egne, i stor stil bliver repræsenteret i den næste generation.

LÆS OGSÅ: Vi tror på kærlighed ved første blik

Det hidtil største videnskabelige vidnesbyrd kom fra professor i psykologi, Chris Fraley fra Universitet i Illinois, da han i starten af 00'erne udførte et eksperiment, der klart viste, at forsøgspersonerne syntes, at folk, der lignede dem selv, var de mest attraktive.

Han samlede 74 mennesker (36 mænd og 38 kvinder), som var helt uvidende om, hvad eksperimentet gik ud på. Fraley tog udgangspunkt i 100 digitaliserede billeder fra en canadisk årsbog, så folk på billederne var ukendte for forsøgets deltagere. De blev bedt om at vurdere personernes seksuelle tiltrækningskraft. Inden da havde Chris Fraley smeltet billeder af testpersonernes egne ansigter sammen med dem fra den canadiske årsbog i forskellige grader fra 0 til 45 %, så billedet, der endte på skærmen, var en ukendt person af det modsatte køn – hemmeligt mikset sammen med testpersonens egne ansigtstræk. Og voila. Narcissismen nåede ind i forsøgslokalet, for tendensen var tydelig: Deltagerne fandt ansigterne mere seksuelt tiltrækkende, når deres egne gener var blevet redigeret ind i billederne.

– Folk har en klar tendens til at vælge folk, som ligner dem selv – men selvfølgelig ikke for meget, siger Anthony Little, psykologiforsker på Stirling Universitet i Skotland, som har lavet lignende undersøgelser.

– Der er flere biologiske grunde til at finde en partner, der ligner dig. For det første øger det antallet af gener, som ligner dine egne, hos jeres kommende børn. Vi bliver tiltrukket af personer, som virker familiære, og kan godt lide, at vores partner har fællestræk med vores forældre – for eksempel samme hår- eller øjenfarve. Selvfølgelig er vi ikke seksuelt tiltrukket af vores forældre eller os selv for den sags skyld, men nogle fællestræk giver os som udgangspunkt en positiv interesse, når vi møder nye mennesker. Samtidig er vi mere tilbøjelig til at stole på et menneske, som ligner os selv, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan forfører du den evige singlemand


Katie Holmes og Tom Cruise.

Stort i USA
At vi tiltrækkes af folk, der ligner os selv, har det kommercielle datingunivers nu fået øjnene op for. Amerikanere har oprettet hjemmesider og Facebookgrupper med det ene formål at spotte par – både kendte og ukendte – som matcher hinanden. En af de nyeste stammer fra Christina Bloom fra New York, der for 20 år siden mødte sin egen mandlige dobbeltgænger:

– Jeg havde en vildt stærk, umiddelbar tiltrækning af ham på en måde, som jeg aldrig havde oplevet før. Vores ansigtstræk er meget ens, vi blev hele tiden fortalt, at vi lignede bror og søster, og så begyndte jeg at lægge mærke til dobbeltgængerpar alle vegne, siger hun.

Nu har hun gjort sin sjove opdagelse til avanceret datingvirksomhed og lancerede sitet FindYour-FaceMate.com for netop at skabe kontakt mellem folk, der har fælles ansigtstræk. Brugerne uploader billeder af sig selv, og ved hjælp af en særlig genkendelsesteknologi, der placerer markører på centrale dele af ansigtet – øjne, ører, næse, kinder og mundens vige og midte – finder sitet automatisk de perfekte match.

– Når vi ser vores facemates, tager vi billedet ind, hjernen bearbejder det, og det giver os en vild følelse i kroppen. Ubevidst drives vi mod det velkendte – det skaber instinktiv tillid og begær. Jeg tror, det er medfødt, siger Christina Bloom.

Siden har vokset sig stor og populær, og næsten 55.000 singler er blevet medlemmer af det gratis datingsite i håb om at finde det perfekte match – både indeni og udenpå.

LÆS OGSÅ: Sådan opnår I et godt kompromis

Vild med mor
Tilbage i Chris Fraleys forsøgslaboratorium gjorde professoren endnu en sjov opdagelse. Han havde bedt forsøgspersonerne om at medbringe et billede af deres forældre. Igen bad han dem rate deres seksuelle tiltrækning af ukendte personer fra den canadiske årsbog, men før billedet af den person, som skulle vurderes, kom frem, viste han på et splitsekund et billede af testpersonens egen forælder af det modsatte køn. Sad en mand ved skærmen, blev der altså flashet et billede af hans mor – så hurtigt at hans bevidsthed ikke opfattede det, inden billedet af den fremmede kvinde, hvis seksuelle tiltrækning han skulle rate, tonede frem. Og igen var der en klar tendens: Forsøgspersonerne fandt de fremmede mennesker mest tiltrækkende, når de kort forinden var blevet udsat for et billede af deres forælder. En mand fandt altså en tilfældig kvinde mere attraktiv, hvis han kort forinden havde set et billede af sin mor.

– De forklarede under forsøget, at den fremmede på det bærende billede pludselig virkede mere familiær, siger Chris Fraley.

Allerede i 1890'erne antydede Freud, at vi indeni har processer, som ubevidst får os til at være seksuelt tiltrukket af familiemedlemmer, og Fraleys undersøgelse viste altså, at der kan være en sandhed i det. Da han senere gjorde forsøgspersonerne opmærksomme på manipulationen, fik piben pludselig en anden lyd, og de fandt personerne mindre tiltrækkende.

– Så træder tabuet om incest pludselig i kraft. Det er forbudt, og helt evolutionært ligger det i os, at der er en større risiko for at få dårligt afkom, hvis forplantningen sker inden for familien. Men undersøgelsen viste altså, at vi ubevidst tiltrækkes af folk, der minder os om vores forældre, siger Fraley.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden

Karen Vedel, 37 år, redaktionschef, er kæreste med Frederik Mohr, 34 år, teknisk leder. De to har været kærester i fire år, bor i lejlighed i København og er forældre til Anna på 1 år.

På hvilke punkter ligner I hinanden?
– Først og fremmest på størrelsen. Frederik og jeg ville begge glide næsten ubemærket ind i vikingetiden. Vi er i hvert fald begge forholdsvis høje og drøje, henholdsvis 175 og 194 cm og et stykke fra letvægterklassen. Robust, tror jeg det hedder med et pænt ord. Det betyder først og fremmest, at vores proportioner passer sammen, og det ville nok også se pudsigt ud, hvis jeg kom slæbende med en spirrevip. Lidt tættere på vil man måske opdage, at vi begge har en rund ansigtsform, forholdsvis store øjne og munde og mindre næser. Øjnene er blå – Frederiks lidt mere dybblå end mine – og håret er blondt. Og så er vi begge ved at få høje tindinger, men det er en anden historie.

Havde du, før I blev kærester, overvejet, at I havde
nogle lighedstræk?
– Nej, faktisk ikke. Ikke, hvad angår ansigtstrækkene, i hvert fald. Men at Frederik var så høj, at jeg ikke ville "behøve at gå i maosko resten af mit liv", som en veninde engang formulerede det, det var jeg bevidst om. Altså at han matchede min højde. Det har altid betydet (alt for) meget for mig.

LÆS OGSÅ: Kærlighed: Sådan starter du på en frisk

Hvordan har dine tidligere kærester set ud?
– Jeg har haft fire seriøse kærester, og det eneste oplagte
fællestræk for dem har været højden. Derudover er der ingen
slående ligheder. Og dog – de bløde og fyldige læber
er overrepræsenteret.

Hvad siger folk typisk, når de ser jer som par?
– Vi ligner jo langtfra hinanden som to dråber vand, men vi har da fået et par kommentarer med på vejen. Til en fest blev vi engang antaget for at være søskende. Flere veninder og kolleger har fældet dommen, at vi "godt nok ligner hinanden". Selv slog det mig, engang jeg var til fødselsforberende gymnastik, og alle på holdet måtte tage deres partner med. Da var det slående, at Frederik var min mand og ingen andens, og den lighed var der for otte ud af ti par.Maja, 24 år, sprogpsykologistuderende, er kæreste med Kim, 25 år, Controller i Danske Bank.

På hvilke punkter ligner I hinanden?
– Vi har begge meget mørkt og enormt kraftigt hår, ligesom vi også har markante, mørke bryn og vipper begge to. Kims øjne er mørkegrønne, og mine er brune. Samtidig minder vores næser lidt om hinanden: De er hverken krogede eller spidse, men lidt bløde og runde i det.

Hvad faldt du for hos Kim rent fysisk?
– Jeg var især vild med, at han kan give nogle meget intense blikke ved hjælp af sine grønne øjne og de markerede øjenbryn. Jeg følte, vi var forbundet og havde en intuitiv følelse af, at jeg kunne se en del af mig selv i ham. Og så havde han den mest fantastiske ansigtsmimik, ren Jim Carrey.

LÆS OGSÅ: Guide: Forstå din mand

Hvad siger folk om jer som par?
– Vi har fået kommentarer fra fremmede på gaden, som synes, vi passer godt sammen, og det har jeg aldrig før oplevet. En dag gik vi sammen i byen, og da en ældre, italiensk herre gik forbi os, sagde han med klingende italiensk accent: "I er et flot par. I får nogle smukke børn!" Jeg blev helt forfjamsket, men det var meget flatterende. En anden gang, hvor vi var ude og løbetræne sammen, gik vi og grinede, da en gammel dame gik forbi, og lige da hun passerede os, pegede hun fra ansigt til ansigt og sagde: "I passer godt
sammen, I to." Jeg tror, hun syntes, vi var et megetharmonisk par.

Hvad tænker I selv om lighederne?
– På det seneste har vi for sjov snakket lidt om, hvordan vores børn kommer til at se ud, og hvilke af vores fælles, markante gener, de vil arve. Det er sjovt, at vi kan være helt sikre på, at de får mørke øjne, mørke øjenbryn, og så joker vi lidt med, at vores kommende børn får noget "godt hår", fordi vi begge er udstyret med en tyk hårpragt.
Én ting er at få at vide, at vi er et godt match udenpå, men det overraskede mig, at vi også passer så godt sammen personlighedsmæssigt. Vi har oplevet helt mind-freaking ting, som om vi deler tanker og hjerner, og jeg ved, at det er os to for altid.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden