Raseri
Foto: Mie Frey

Få styr på din vrede

Derfor er det godt at rase ud i ny og næ

Det sker indimellem, at temperamentet løber af med os. At vi råber ad vores nærmeste – og bagefter bliver overvældet af dårlig samvittighed. Men det er faktisk godt at rase ud i ny og næ. Vreden hjælper dig nemlig med at sætte grænser.

I det kolde nord smadrer vi ikke tallerkner, når ­manden ikke gør, som det passer os. Og vi tysser på hinanden, hvis stemmen ­hæves i det offentlige rum. Men hvorfor må vi ikke vise vrede og irritation? Helt anderledes står det til i de sydeuropæiske lande, hvor raserianfald midt på gaden er et hverdagsfænomen, som ingen løfter øjenbryn over. Psykolog Pia Frahm har en forklaring på, hvorfor vi i Danmark ­ bliver forlegne, når vi ­møder vrede.

– Det er ganske enkelt sådan, vores kultur er – vi er opdraget til ikke at vise for mange af disse ­aggressive følelser i offentligheden, forklarer hun og uddyber:

– Når vi så alligevel kommer til at vise disse følelser, kan det virke som et kontroltab både for os selv, men også for ­omgivelserne – det kan være ubehageligt at ­være vidne til.

Når et kærestepar skændes offentligt, eller når en mor skælder sit barn ud i supermarkedskøen, bliver vi ufrivilligt inviteret ind i en privatsfære, som de færreste har bedt om at blive en del af.

– Du kan sammenligne det med, når nogle mennesker taler meget højt i mobiltelefon i bussen, eller når to veninder højlydt diskuterer weekendens festligheder. I disse tilfælde afkoder vi det ofte som mangel på respekt for omgivelserne, at man ­ikke kan holde sine private samtaler for sig selv, for vi er ikke interesserede i at blive en del af andres liv på den måde. Og det er måske meget dansk at opfatte verden sådan. Tager du til Rom og ser et par skændes på åben gade, vil de forbipasserende næppe opfatte det som påtrængende ­eller ubehageligt – her tænker man nok nærmere, at parret er meget passioneret, forklarer Pia Frahm.

LÆS OGSÅ: Er du ofte bekymret? Så er du måske mere intelligent end andre

Vreden er et kommunikationsværktøj
At vi gemmer vreden væk i det offentlige rum, er altså helt naturligt her i Danmark – vi har simpelthen ikke tradition for at være eksplicitte omkring vores følelser. Men er det fornuftigt at gemme vreden af vejen? Nej, ikke altid, ifølge Pia Frahm, som påpeger, at vrede er en lige så naturlig følelse som alle de andre følelser.

– Børnehavebørn bliver irettesat, når de råber op, mens det er langt mere acceptabelt at juble. Det er altså ikke legalt at vise "negative" følelser – så når vi som voksne viser dem, eller oplever andre vise dem, ved vi ikke, hvordan vi skal reagere.

Psykoterapeut Pernille Fournais er enig: Der er ­ikke noget, der hedder forkerte følelser. Vi skal bare lære dem bedre at kende.

– Mennesket har i tidernes morgen skulle bruge vreden til transportere adrenalinen ud i kroppen og gøre os klar til kamp. I vreden ligger en utrolig kraft, som gør os i stand til at mærke, når der er noget, vi ikke vil være med til. Den hjælper os med at sætte grænser. Man kan kalde vreden et kommunikationsværktøj, der signalerer, når vores grænser bliver overtrådt. Det går kun galt, når vi ikke kan kontrollere vreden, og den går ud over de forkerte, forklarer hun.

Mange kvinder undertrykker deres vrede – de skal være søde piger og ikke skabe sig, fortæller Pernille Fournais. Men hvis vi undertrykker vreden, risikerer vi, at den vokser sig stor og pludselig eksploderer – eller den kan vende indad og blive til en stemme, der konstant fortæller os, at vi ikke er gode nok, som vi er.

– Forestil dig, at du tegner en linje. I midten er vi i balance. I den ene side over-samarbejder vi, bliver nemt et offer og mærker ikke os selv. Her vender vi vreden indad og bliver selvdestruktive. På den anden side under-samarbejder vi, er vrede og siger nej hele tiden. Og på denne side er vreden vendt mod vores omgivelser.

– Når vi har et usundt forhold til vores vrede, er det ofte tegn på, at vi heller ikke har et godt forhold til den, vi er – vi tillader ikke os selv at mærke det, vi føler. Vrede er styrke, og det er derfor, den kan være skræmmende for kvinder at mærke, forklarer Pernille Fournais.

Der er også en god forklaring på, hvorfor nogle mennesker føler mere vrede end andre.

– Undersøgelser viser, at vi fødes med forskellige temperamenter, og derudover hænger det meget sammen med den kultur, vi vokser op i. Er du eksempelvis vokset op med nogle forældre, som har vist følelser, både glæde og vrede, og de har formået at gøre det på en måde, hvor det ikke har været krænkende for barnet, så vil du også have større tendens til at vise følelser som voksen og have et naturligt og afslappet forhold til at vise dem. Og omvendt – nogle børn lærer at lægge låg på deres følelser og vil højst sandsynligt ikke have nemt ved at vise følelser som voksne, forklarer Pia Frahm.

LÆS OGSÅ: Sådan genopdager du de sider, du ubevidst har pakket væk, siden du var barn

Gå væk og damp af!
Men hvad gør man så, når man kan mærke vreden bruse igennem kroppen?

– Bliv venner med vreden, og lær den at kende. Se på, hvad det er for situationer, du bliver vred i. Hvad ­trigger dig? Og hvad sker der, når du bliver vred?, siger Pernille Fournais.

Når du har fundet ud af det, er det nemmere at forstå, hvor vreden kommer fra – og om den overhovedet er berettiget, for ofte gemmer vi vreden væk og lader den først komme ud, når den har hobet sig op indeni, og vi ikke længere kan skjule den.

– Fjern dig selv fra den situation, der gør dig vred – gå væk og damp af, for der kommer ikke noget godt ud af at prøve at forklare, hvorfor du er vred ­lige nu. Det vil være din krybdyrs-hjerne, der taler, og den er ikke til at kommunikere med. Find ind til, hvad det handler om – og gå så tilbage og tag den derfra, siger Pernille Fournais.

LÆS OGSÅ: Følg mavefornemmelsen – også på arbejdet

Det kan være utroligt svært at gå, når man er vred, erkender Pia Frahm, men påpeger, at de fleste i en vredessituation vil blive enten rasende eller underdanige, og da ingen af delene er særligt hensigtsmæssige, må du trække dig væk.

– Hvis ikke det lykkes dig at trække dig, og du bliver vred, må du efterfølgende se på situationen – hvad skete der? Følelser er jo ikke forkerte – de er der af en årsag, og du må ikke dømme dig selv, fordi du har reageret på dine følelser. Så bliver det en dobbelt negativ oplevelse. Der er ingen grund til at bruge tid på at tænke over, hvad andre mennesker mon har tænkt om dig, da du eksploderede i al offentlighed. Du er nok ikke et dårligere menneske af den grund, og dine ­elskede holder nok stadig af dig. Det er ikke et carte blanche til, at man bare kan eksplodere hvert øjeblik – for hvis det sker jævnligt, må du kigge på, hvorfor du bliver så vred så ofte. Men alle kan miste besindelsen indimellem, og det er helt o.k., så længe det ikke går ­fysisk ud over andre, siger Pia Frahm.

Vil du sikre dig, at dit vredesudbrud ikke ødelægger en tæt relation, skal du øve dig i at sætte ord på følelserne og advare omgivelserne om, at du er irritabel.

– Hvis du er stresset, skal have din menstruation eller har haft en dårlig dag, kan du eksempelvis sige: "Du skal vide, at hvis jeg kommer til at vrisse, så er det ikke din skyld." På den ­måde advarer du dine omgivelser, men du drager også omsorg overfor dig selv, da du tillader dig selv at mærke følelserne.

– Er du i en situation, hvor det ­hele ­bare sejler, kan det være sundt at ­stoppe op og reflektere over, om det nu også er nødvendigt at rydde op ­lige nu, mens børnene skriger, din chef ­forlanger en rapport, og din mand er på forretningsrejse? Eller er det o.k., at det roder i entreen? Prøv at lege med dine børn i stedet – eller sæt høj musik på, og dans! Du når det, du når, og der findes ikke perfekte mennesker. Kvinder tager ofte så meget ansvar på sig, at de til sidst er ved at drukne – og så bliver de vrede, men de har jo heller ikke sagt fra. Hvis du først tager ansvaret for at være direktøren i dit hus, skal du også huske at uddelegere opgaverne, siger Pernille Fournais. 

LÆS OGSÅ: Hvornår bliver angst unormalt?

LÆS OGSÅ: Husker du at træne din lykkemuskel?

LÆS OGSÅ: 10 tips, der giver overblik i 2016

Når du bliver vred, kan du

– Om muligt gå fra situationen for at dampe af. Der kommer ikke noget godt ud af at reagere ud fra din vrede eller irritation – det er reptilhjernen, der taler her, og den er ikke fornuftig.

– Advare dine omgivelser på forhånd, så de ved, hvorfor du er let at irritere i dag. Fortæl det, hvis der er noget derhjemme, der driller, hvis du har sovet dårligt, hvis du er stresset osv. Det er nemmere for dine opgivelser at glide af på din vrede, hvis de ved, at der stikker noget andet under.

– Kigge på situationen efterfølgende, hvis det ikke lykkedes dig at undgå et skænderi. Hvad gjorde dig vred? Hvad kan du lære om dig selv? Og hvordan kan du undgå vreden en anden gang? Det tager nok noget tid at komme helt til bunds, men prøv at lære noget af situationen, hver gang vreden opstår.

Hvornår har du sidst vist vrede?

"Jeg kylede en beskidt, drivvåd gulvklud i hovedet på min søn, da jeg var alene med tre små børn og forsøgte at få lavet aftensmad, da jeg opdagede, at han og nabodrengen (begge 3 år) havde fundet en spraysolcreme og sprøjtet det ud over hele soveværelset – der var solcreme over alt! Jeg råbte virkelig højt: Det føltes rigtigt i situationen, men jeg fik dårlig samvittighed. Min søn blev dog tydeligvis ikke traumatiseret. Da han skulle i seng om aftenen, sagde han tørt: Mor, jeg er ikke sur på dig mere."
– Kristine, 35 år

"Jeg spillede Uno med min kæreste, og han blev ved med at vinde. Jo flere omgange han vandt, jo mere hoverende blev han. Det blev til sidst for meget, så jeg kylede en klase vindruer i hovedet på ham og gik ud i køkkenet for at rase af. Det værste var, at han bare syntes, det var sjovt, og er der noget, der er svært at bære, når man er sur, så er det, at folk synes, man er sjov"
– Louise, 34 år

"Jeg kom engang hjem fra byen med en ny flamme og begyndte at tage bukserne af ham, da han havde smidt sig på min seng. Han stoppede mig og sagde, at han blev intimideret af kvinder, der selv tog teten i soveværelset. Jeg blev så arrig og gik med det samme ud på badeværelset for at rase af. Jeg syntes, at det var et vildt nedladende kvindesyn, han havde. Og forholdet holdt heller ikke i længden"
– Christina, 31 år

"Min kæreste og jeg havde datet i et halvt år og havde sovet sammen to nætter i træk uden at have sex. Jeg vækkede ham midt om natten og spurgte, om vi ikke skulle have sex, men han var ikke til at vække – før jeg råbte, om vi nu var blevet sådan et par, der ALDRIG havde sex. Morgenen efter undskyldte jeg, og han grinede blot og sagde, at jeg skulle lade være med at opføre mig som en 14-årig teenagedreng"
– Lotte, 33 år

"Jeg bliver så vred, når min mor diskret påtaler min måde at opdrage mine børn på. Så bliver luften tyk af raseri, fordi jeg ofte ikke siger noget, men blot bliver passiv aggressiv. Og min mor ved ikke helt, hvorfor jeg er vred. Men så på et tidspunkt eksploderer det, og vi skændes, så ruderne klirer. Det er meget ubehageligt, men luften bliver også renset, og så kan vi sagtens kramme hinanden og sige undskyld bagefter"
– Sofie, 32 år

Eksperterne

Coach og psykoterapeut, Pernille Fournais, er indehaver af Balancekompagniet. Udover at tilbyde terapi- og coachingforløb, underviser hun også i yoga og meditation.
Se mere på: Balancekompagniet.dk

Psykolog, Pia Frahm, er indehaver af Frahm Erhvervspsykologi og arbejder med trivsel på arbejdspladser. Derudover arbejder hun med terapi og udvikling for voksne, unge og par, der lider af depression, stress, er i sorg eller krise.
Se mere på: Piafrahm.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi