Eurowoman & H&M hylder genbrugsdesignere

Tilbage i maj lancerede highstreet-giganten H&M en fantastisk happening, hvor man kunne aflevere sit gamle H&M-tøj og få tilgodebevis til butikken til gengæld. Tøjet blev siden doneret til Røde Kors, bort set fra enkle stykker, der fik nyt liv af 3 designaspiranter fra Kolding Designskole.

I går kiggede modekoordinator Sara og jeg forbi H&M for i fællesskab med modeblogger Pernille Teisbæk at finde det bedste design ud af de 3 x 3 bud på genbrugsmode.

Her ses de designstuderende ved siden af deres fine kreationer.

Katrine

Aja

Og vinderen Kathrine Gram Hvejsel der havde designet disse tre looks.:



Vi valgte Kathrine Gram Hvejsel som vinder fordi hendes tre sæt rammer perfekt ind i sæsonens tendenser. Kollektionen var sporty med et touch af glam. Samtidigt var det intet mindre end imponerende, den måde designeren havde nytænkt materialerne på.

Du kan selv se alle tre designeres bud på genbrugs-mode i H&Ms butik på Amagertorv fra onsdag d. 8. august.

Tøjet vil efterfølgende blive sat til salg hos Lauritz.com.