– Min far døde af et hjertestop i april. Han har boet i Israel og New York, siden jeg var lillebitte, og vi har ikke boet sammen. Jeg var i Israel og begrave ham, og efter ceremonien gav en af mine fars søstre mig en lyserød plastikpose og sagde, at det var en gave fra min far til mig, og at jeg først skulle åbne den, når jeg kom tilbage til min tantes hus. Indeni lå der en masse billeder af ham og mig fra dengang, jeg var spæd, som hverken min mor eller jeg havde set før.

– Forholdet til min far har været kompliceret... det er ikke det rigtige ord, men det har været anderledes. Et venskabeligt forhold, fordi vi ikke har kunnet se hinanden så tit. Det blev sådan et besøgsforhold, hvor han kom lidt til Danmark, og jeg kom lidt til Israel. Og så flyttede han til New York. Så det blev aldrig et rigtigt far-søn-forhold. Vi kom aldrig så tæt på hinanden.

– Billederne er med til at rekonstruere nogle oplevelser, jeg har haft sammen med ham. Der er et billede af, at han står og vifter med det israelske flag og giver mig sutteflaske, og det var dejligt at opdage, at sådan var det også mellem ham og mig, da jeg var lille. Det er meget rørende, synes jeg. Det er et kig ind i noget historie, som jeg godt vidste, jeg var en del af, men som jeg ikke kan huske.

– Min far er israeler og jøde, og hans familie flygtede fra Marokko efter Uafhængighedskrigen i Israel, hvor de blev forfulgt. Den europæiske del af hans familie findes ikke mere, for de blev udryddet i koncentrationslejrene. De kom til Israel med ingenting og boede i telt i en flygtningelejr i mange år. Det er en dramatisk fortælling at være en del af, som gør, at jeg føler mig meget knyttet til min far og hans familie. Det er ret magisk at dele samme historik.

– Min mor har skullet udfylde mange roller. Hun har været enlig mor og været meget væk hjemmefra for at arbejde. Jeg har stor respekt for min mor, men et rigtig tæt forhold har vi nok aldrig haft, fordi hun jo skulle få det hele til at hænge sammen. Det har da været mega svært at have to fraværende forældre nogle gange, men det er jo også det, der har formet mig som menneske. Jeg er nok lidt en ensom ulv, der strejfer rundt på egen hånd og fikser tingene selv.

– I forhold til min egen datter vil jeg gerne gøre det stik modsatte af min far. Jeg prøver at være virkelig meget til stede og give hende masser af kærlighed. Også fysisk kærlighed. Kram og kys. Jeg blev skilt for seks år siden, men vi er stadig rigtig gode venner, ses rigtig meget og samarbejder intenst om vores barn. Det ligger mig meget på sinde, at jeg fylder meget i hendes liv, selvom vi ikke bor sammen hver dag.