Hun brød gennem lydmuren med den medrivende videnskabskrimi ”Dinosaurens fjer” tilbage i 2008, og nu er der så en længe ventet, selvstændig opfølger i genren med videnskab, biologi, mord og menneskelige dramaer i en velkomponeret, stofmættet krimi. Anna Bella Nor, den bidske videnskabskvinde, er igen en fascinerende hovedperson. Hun rodes ind i den kontroversielle forsker Kristian Storms tilsyneladende selvmord – en mand, der udfordrede selveste WHOs vaccineprogrammer. For hvad hvis Afrikas børn dør af vaccinerne i stedet for at overleve? Marie Skov, Storms højre hånd, er den sideløbende historie, hendes egen familie er ved at opløse sig – og hun er selv nøglen til at få udbredt de dystre resultater. Sissel-Jo Gazan har igen skrevet en foruroligende, elegant og original thriller, der er umulig at lægge fra sig igen. Bravo. ap
Rusland er for stort. Dramaerne for voldsomme, følelserne for meget uden på tøjet. Sentimentaliteten, de historiske lidelser – det hele er overdimensioneret. Det er manglen på demokrati og empati også i Putin-æraen, og med debattør, redaktør, forfatter Zahkar Prilepins kultroman ”Sankja” ude på dansk får læseren et dybt indblik i, hvad det hele også handler om. Sasja er ung, autonom, militant demokratiforkæmper, og vi følger ham gennem tæv, fængsel og en smule kærlighed. Han er præget af stort vemod, sorgen over sin mors hverdag og sit lands hverdag. Prilepins roman er kontant som en lussing, skildret med lige dele rasende, ungdommeligt overmod og håbløshed. Prilepins egen fortid i sikkerhedspoliti og som udsendt til Tjetjenien gør ham stærk i sin fortælling, og den er et must. ap
”Mørke Strømme” af Arnaldur Indriðason
Annonse
Rosinante, 280 sider, 300 kr.
En ung mand findes myrdet med halsen skåret over i sin lejlighed i Reykjavik. Politiet har ingenting at gå efter. Andet end, at manden er iført en kvinde T-shirt, og at de finder drugrape-stoffet rohypnol i hans lomme. Den kvindelige efterforsker Eilenborg bliver sat på sagen, og ad mange omveje begynder hun langsomt at finde ud af, hvem manden er, og hvorfor så få mennesker kender ham. Det lyder spændende, og det er det også, plottet altså, problemet er bare, at bogen alligevel er lidt kedelig. Lidt for mange hints bliver skåret ud i pap, personskildringerne er svage, nærmest klichéfyldte, og sprogbrugen er stiv. F.eks. køber Eilenborg ind i en fødevarebutik og laver retter fra Det Fjerne Østen. Det gør, at man ikke kommer tæt på hende og derfor ikke føler det store for hendes del af historien med mand, børn og plejesønnen, hun ikke er på talefod med. mk
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.