Snorkling og safari i Kenya og Tanzania

Der kan forekomme sponsoreret links i artiklen:

Uimodståelige Østafrika

Mit hjerte banker hurtigere, da jeg får øje på ­elefantflokken. Fem store elefanter og en unge. De er travlt optaget af at ­spise, og ignorerer vores bil. Vi bliver holdende lidt. Det er vores første morgen på savannen, så det er svært at rive sig løs fra synet. Men dagen skal vise sig at rumme endnu flere store oplevelser.

To unge løver på vej op i et akacietræ, en doven leopard, der flader ud i et pølsetræ, fire giraffer på savannen sammen med en flok impalaer og en håndfuld bavianer. En elefant, der tager fat om en mandshøj busk og river den op, som om det var en kvist, og stopper den i munden.

Det er bare enkelte øjebliksbilleder fra en onsdag formiddag i Tarangire nationalpark i Tanzania. Sansebombardementet vil ingen ende tage. Vi zoomer ind på dyrene og de smukke akacietræer, der er så karakteristiske for Afrika, og klikker løs på vores kameraer. Vi spejder i kikkerter, og vi læner os ud af bilerne for ikke at gå glip af noget.

Vi forlod vores "lodge", som en indkvartering på safari kaldes, og som kan være alt fra ydmyge telte til luksushytter i trætoppene, klokken halv otte om morgen i tre firehjulstrækkere, ­hvorpå ­taget kan løftes, så man kan stå op og spejde ud. Allerede ­efter nogle minutters kørsel ser vi de første giraffer, der må bukke hovedet for at nippe bladene fra buskene. Vi kan desværre ikke blive hængende så længe, for vi har en aftale med en høvding fra en masailandsby. Masai er en afrikansk, seminomadisk folkestamme, der lever i Kenya og det nordlige Tanzania.

LÆS OGSÅ: Familieferie til Sri Lanka: Bountystrande, frodig natur og fornyet energi

Masaiernes liv

Når to masaier møder hinanden, spørger de som noget af det første: "Hvordan har dine køer det?" Køerne er det allervigtigste i masaiernes liv. Masaierne levede oprindeligt næsten udelukkende af mælk, men i tørtiden supplerede de mælken med blod, de tappede fra køernes halsvener. I dag spiser de kun kød ved festlige lejligheder, hvor de slagter en ko eller en ged.

Vi bliver modtaget af høvdingens søn, der forklarer, at vi skal ­betale 20 dollars hver, før vi kan komme indenfor i lejren. Men så bliver vi også underholdt. Mændene danser, og de skiftes til at hoppe op i luften – jo højere, des større manddomskraft.

Kvinderne danser også, mere yndefuldt dog. De vugger frem og tilbage og nynner, mens deres farvestrålende perlehalssmykker duver i takt. Nogle af dem har babyer på ryggen. Under et træ ­længere væk sidder en række børn i forskellige aldre på sten. De er i en slags præ-skole, før de bliver sendt i skole uden for landsbyen. Hytterne er ganske primitive, og det er altid kvinderne, der bygger dem. I den hytte, vi kikker ind i, er der kun et enkelt rum. I et hjørne er et åbent ildsted og i et andet nogle skind på en forhøjning, hvor beboerne sover. Hvis det regner ind, tætner man hytten med komøg eller en sort plastiksæk.

En flok mænd demonstrerer, hvordan de laver ild ved at gnide to stykker træ mod hinanden. Det ene stykke er hårdt, det andet er en blødere træart, som de drejer hurtigt mellem fingrene mod det hårde træ, og kort efter kommer der røg. De henter lidt tørt græs, og et øjeblik efter er der ild. En af mændene har en mobiltelefon i lommen. Den ringer. Da vi spørger, hvordan han får den opladet, griner han med sine hvide tænder: "Med solceller."

Rystet sammen

Det er ikke ren afslapning at være på safari. Man skal tidligt op og køre ad hullede veje og hjulspor, så udtrykket at blive rystet sammen får ny betydning. Desuden skal man flytte fra lodge til lodge. Men den lidt ubekvemme kørsel opvejes af at sidde helt tæt på dyrene, at kunne høre lyden af elefanthud der rasper tørt, når de store dyr bevæger sig, eller at se en girafhan gøre kur til hunnen, mens ungen ser undrende til. For slet ikke at tale om at betragte i tusindvis af gnuer og zebraer i bevægelse på vej mod nye græsgange, mange af dem med kalve og føl. Alle mennesker burde opleve den afrikanske savanne, skriver jeg hjem.

Vi har ikke noget til gode efter seks dages safari. Vi har set de fem store: bøffel, elefant, løve, leopard og næsehorn (sidstnævnte i Ngorongoro-krateret langt væk, men i en god kikkert lod de sig beskue.) Vi oplevede i hundredevis af gazeller og zebraer, flokke af giraffer, vi beundrede fugle i svæv, fugle i buske og træer, tæt på og langt fra, ørne med øjne på stilke efter bytte, en gepard med to unger, en anden gepard, vi troede, var gravid. Det viste sig, at den bare havde tyk mave efter et godt måltid. Vi så hyæner, der luskede af sted, marabustorke, der sloges med gribbe om et gnu-ådsel. En flok flodheste i et vandhul så fredelige ud, men vi blev mindet om, at sådan en fætter kan klippe et menneskeben over med hjørnetænderne.

Det er enestående at komme så tæt på dyrene. Man tænker, man lige kunne klappe, men det er den vilde natur, og løven, der ligger i det høje græs og sover lige uden for bilen og ser sød ud, er ikke noget kæledyr. En flok hvide storke kommer flyvende og spankulerer rundt i det høje græs. Vi taler om, at de snart burde sætte kursen nordpå mod Danmark.

LÆS OGSÅ: 8 hemmelige hotspots i Barcelona

Farver og mønstermiks

Jeg er udhvilet, da jeg tager på safari. Jeg har forinden haft fem afslappende dage ved kysten syd for Mombasa i Kenya, før jeg ­stiger op i firehjulstrækkeren. 

Der er palmesus, hvidt sand og det blinkende og turkise Indiske Ocean lige uden for min værelsesbalkon ved Diani Beach, da jeg rejsetræt lægger mig på himmelsengen. På vejen op ad trappen møder jeg en sykes-abe, der sidder og håber på adgang til frugtkurven på mit værelse. Det lykkes den at slippe indenfor, da jeg ikke får lukket døren hurtigt nok, og vupti har den snuppet en banan og sætter sig på gelænderet udenfor og skræller den, mens den ser triumferende på mig. Goddag, Afrika.

Da jeg vågner næste morgen, er livet i fuld gang på stranden. Jeg ser det hele fra min altan, hvor jeg drikker en kop te. En mand er ved at klatre op i en palme for at skære kokosnødder ned, så de ikke rammer de solbadende i hovedet. Fiskerne har været ude i ­deres små, primitive træbåde og er vendt hjem med deres fangst. To af dem står og trækker i en blæksprutte. De handlende er ved at rigge deres boder til. En kvinde hænger en række farvestrålende kangaer (det afrikanske navn for de store bomuldstørklæder, der også kaldes saronger) op på stativer, hvor de blafrer utrætteligt i den milde, men kraftige vind.

Kvinderne i Østafrika er ikke ­bange for farver og mønstermiks. De snor stofferne om livet, om ­hovedet og om brystet, ternede, blomstrede, lilla, orange, røde og skriggrønne, og de ser pragtfulde ud. Jeg køber senere nogle kangaer og håber, de også vil tage sig godt ud i den danske sommer. Under et halvtag holder nogle mænd til. De sælger salatbestik, sandaler, skåle og alskens træarbejder. På bestilling skærer de navne i nøgleringe, der forestiller løver, aber, elefanter og geparder.

En mand trækker tre dromedarer i vandkanten. Han håber, at ­turisterne, der har indtaget solstolene, vil købe en ridetur. ­Nogle handlende tager deres varer under armen og promenerer i hælene på dromedar-trækkeren. De vifter med masai-perlesmykker og salatsættene for at friste de blege turister, der smører sig ind i faktor 40.

LÆS OGSÅ: Sydfransk storcharmør: Weekendtur til Montpellier

Snorkling med delfiner

Dagen efter bliver jeg hentet af en chauffør ved syvtiden om morgenen sammen med syv andre morgenfriske turister. Efter en times kørsel er vi ved Shimoni, hvor vi vader ud i det lave vand til små både, der sejler os ud til en dhow, som er en mindre træbåd, men stor nok til at rumme godt tyve turister og seks-syv besætningsmedlemmer. Vi sejler ud mod Kisite, en såkaldt "marin nationalpark". Revet er fredet, men vi skal snorkle, og der er også nogle, der skal dykke. Vi får strenge ordrer om ikke at røre noget under vandet. Kun kigge. På vejen spejder vi efter delfiner. Vi slår begejstret hænderne sammen, da fem delfiner springer i kåde kolbøtter og følger båden.

Kort tid efter hopper vi i vandet med snorkeludstyr. Det varer ikke længe, før jeg er så optaget af, hvad der sker under overfladen, at jeg glemmer at kigge op og se, hvor resten af selskabet er. Korallerne er i så mange former og størrelser, at jeg ikke kan se mig mæt. Og fiskene, der bevæger sig hjemmevant mellem dem, er stribede, prikkede og ensfarvede, nogle store, andre bittesmå. En lilla søstjerne blafrer langsomt med armene. Pludselig prikker en af instruktørerne til mig og peger: En skildpadde glider langsomt hen over havbunden.

Efter snorkling sejler vi til Wasini Island med de mange smukke baobab-træer. Her bliver vi beværtet med alt godt fra havet: krabber, fisk og tang. Der bliver serveret kølig Serengeti-øl til. Produceret i Tanzania, som er næste stop på rejsen til Østafrika. 

Vores rejse

Vores safari tog udgangspunkt i byen Arusha i Tanzania. Herfra kørte vi til nationalparken Tarangire. Dagen efter satte vi kursen mod Serengeti, en nationalpark på størrelse med Jylland, i det nordlige Tanzania. Serengeti betyder "endeløs slette", og det forstår man, når man kører rundt derude. Det er her, man ser de store flokke af gnuer, der vandrer mellem det sydlige ­Serengeti til Masai Mara i Kenya, sammen med zebraer på jagt efter nye græsgange. Fra Serengeti kørte vi ned i Ngorongoro-krateret, et næsten 20 kilometer bredt udslukt vulkankrater. Inden safari havde vi fem dages afslappende ophold ved Diani Beach syd for Mombasa i Kenya.

Fakta

Vi rejste med Bravo Tours.
Vores danske guide var Hanne Lindemann, der er biolog og som har boet en årrække i Kenya. Hun taler swahili. En uges safari med alt inklusive (undtaget er dog drikkevarer) koster omkring 25.000 kr. Man kan kombinere Tanzania-safarien med badeferie på Zanzibar, eller som beskrevet i artiklen, med badeferie i Mombasa. Det er også muligt at kombinere en safari med et ophold i Dubai på vejen.
Læs mere om de forskellige ­muligheder på Bravotours.dk

LÆS OGSÅ: Kom med til eksotiske Bali

LÆS OGSÅ: Kom med til cool Kiev

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke må gå glip af i Tokyo