Gunver har haft en særlig interesse, siden hun var lille: ”Jeg var alt for draget mod det”

Gunver skilte sig temmelig meget ud som teenager i 1990’ernes Sdr. Nissum. 

Hun var det (nok) eneste barn med abonnement på Illustreret Videnskab og et stort skrummel af et teleskop i baghaven. Og den første i den nordvestjyske landsbys historie, der i et skandaløst naturvidenskabeligt oprør valgte ikke at lade sig konfirmere.

LÆS OGSÅ

Anne blev vild med en gift mand – da han forlod sin kone, kom hans sande side frem

Mikael lagde ikke skjul på, at han havde både kone og børn, da jeg mødte ham. Han påstod nemlig, at han levede i et åbent forhold, som han i øvrigt gerne ville fravælge for min skyld, når hans børn altså blev ældre. Da den dag langt om længe kom, fik jeg dog noget af et chok. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

– Jeg levede lidt i en parallelverden, siger hun. – Jeg elskede mit abonnement på Illustreret Videnskab og Jyllands Postens videnskabstillæg, som jeg troligt pillede ud af avisen hver søndag.

Hun overtalte også sin far til at køre til Kolding efter et teleskop, hun havde fundet billigt på Den Blå Avis. 

Et skrummel på tunge træben, som hun slæbte ud i baghaven på stjerneklare aftener.

– De frostklare nætter er bedst, og jeg kørte sammenbidt hjem fra skole, når der var optræk til en god klar nat – for så vidste jeg jo, at jeg skulle ud og stå at fryse, fortæller Gunver.

– Men jeg var alt for draget mod det uforståelige mysterium deroppe til at lade være.

Rumsvimmel

42-årige Gunver Lystbæk Vestergård burde være blevet videnskabsmand, rumforsker eller astronaut. Det stod bogstaveligt talt skrevet i sol, måne og stjerner. I stedet blev hun videnskabsjournalist. 

For at forsøge at formidle al den viden, hun siden barndommen har været opslugt af på en måde, så alle kan forstå det. Nu har hun skrevet bogen 'Vores levende univers', som gennemgår nogle af nyere tids mest opsigtsvækkende opdagelser om rummet og det stadig omsiggribende bevismateriale for, at vi ikke er alene derude.

– Jeg har nok især haft unge kvinder og piger for øje, for som barn mærkede jeg selv, hvordan mine interesser fik mig til at skille mig ud, siger hun. – Og jeg synes fortsat, der er en kønsskævvridning, når det handler om formidling af rummet – det bliver nok stadig opfattet som lidt af en mandeverden.

På en måde har Gunver også skrevet bogen til sig selv. Den, hun var dengang i Sdr. Nissum. For lige så meget som hun elskede at vende sit teleskop mod himmelrummet, lige så overvældet blev hun.

– Jeg var dybt fascineret af at stirre op mod vores solsystem og dets stjerner og planeter. Mod månen med dens golde landskab og døde kratere og mod solen, den her flammende, brændende ildkugle, som jeg følte, jeg kom så tæt på, at jeg næsten kunne se den boble og syde, siger Gunver.

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.

Men af og til blev hun nødt til at kigge væk, fordi hun simpelthen blev svimmel af det. Fysisk svimmel. Af alle de ubesvarede spørgsmål, der fandtes derude.

– Jeg fik nærmest ondt i hovedet – ikke hovedpine, men sådan en trykken, siger hun. 

– Som for de fleste andre var det ubegribeligt for mig, hvordan det hele var opstået, hvad universets næsten uendeligt store størrelse egentlig betød, og hvorvidt der faktisk fandtes liv på andre kloder.

Universet har momentum

Som voksen, og videnskabsjournalist, har Gunver forsøgt at nærme sig de spørgsmål.

Og hvad ved vi så? Ikke så lidt, viser det sig. Og det er, som om viden på området disse år accelererer med lysets hast. Spørger man forskere, der beskæftigede sig med spørgsmålet om liv på andre planeter i 1970’erne og -80’erne, vil de svare, at det absolut ikke var karrierefremmende, fortæller Gunver.

Men det har forandret sig.

– Der er sket et kæmpe ryk. Søgen efter liv i rummet har så at sige fået momentum, og unge forskere har kastet sig over feltet, fortæller hun.

– For vi ved i dag, at der er planeter om næsten hver eneste stjerne. Og at næsten alle stjerner, der ligner solen, nok har en planet, der ligner Jorden. Det vil sige, at vi er ret sikre på, at der er i Mælkevejen findes milliarder af tvillinger til Jorden. Milliarder!

Ingen marsmænd

– Og det er alene i Mælkevejen, fortsætter Gunver. – Så er der alle de andre milliarder af galakser med måske lige så mange ”jorde”. Hvad der foregår på de planeter, aner vi ikke. Men vi ved, at de ligner Jorden i deres kredsen, størrelse og temperatur.

Samtidig begynder vi at få teleskoper, som for alvor kan kigge efter liv.

– James Webb-teleskopet, der blev sendt op i 2021, bliver nok ikke det, der først finder liv, men det er den største gun, vi nogensinde har haft. Og nye stærkere teleskoper, som nok vil kunne finde liv, er på vej, siger Gunver.

Spørgsmålet er imidlertid, hvad vi skal forvente at se med de nye superteleskoper. Ikke grønne marsmænd, lyder det fra videnskabsjournalisten

– Det, vi leder efter, er indirekte tegn på liv, fastslår hun. – For eksempel udledningsgasser og mærkelige mineraler, der viser, at noget lever. Og her er forskerne langt fra enige om, hvad der egentlig skal til.

Beviserne mangler

Allerede i 1975 sendte NASA to sonder, Vikingesonderne, til Mars med instrumenter til at afgøre, om der var liv eller ej. Men selv om de rent faktisk opfangede gasser, og til trods for at hver eneste jordprøve viste tegn på liv, blev det aldrig den store historie, som et så massivt gennembrud ellers skulle synes at afstedkomme.

LÆS OGSÅ

Da Marianne Eihilt blev gift, fik hun en særlig gave af sine forældre: ”Det var så god en tanke”

Marianne Eihilt har altid vidst, at hun gerne ville have børn, men med en karriere som professionel danser og 'Vild med dans'-dommer gik tiden hurtigt, og hun var 40, da hun blev mor første gang – og i sommer blev hun gift.

– Instrumenterne viste ikke helt de samme udsving, som de ville vise for liv på jorden, siger Gunver. – Så selv om man var nødt til at konkludere, at der var mulighed for liv, turde man ikke sige det. Det handler også om, at går du ud med så radikal en påstand, så vil du straks blive afkrævet ekstraordinære beviser.

Og det er ikke et rimeligt, mener Gunver.

– Vi kan ikke altid forvente ekstraordinære beviser. Især når vi ikke ved, hvordan liv kan tage sig ud, og måske ikke kan genkende det, når vi ser tegn på det, fordi vi ikke kender det fra jorden, siger hun. – Ofte er det sådan, at ny viden snarere bygger på konsensus end egentlige beviser.

Kopernikus’ teori

Gunver fortsætter med et eksempel fra historien:

– Prøv lige at overveje, hvis Kopernikus var blevet afkrævet ekstraordinære beviser, da han foreslog solen som centrum for universet og ikke jorden som hidtil antaget. Dem havde han jo ikke kunnet producere – for han havde ikke skyggen af beviser.

Det, Kopernikus satte i gang, var en ny erkendelse sammensat af mange forskellige erkendelser, som dannede et nyt billede af, hvordan universet hang sammen. Og det er lidt samme sted, vi står i dag, i forhold til liv i rummet.

– Når vi er ude at røre ved noget, ingen har været i nærheden af før, er der ikke noget, der hedder ekstraordinære beviser, siger Gunver.

På mange måder afhænger vores chance for en dag at finde liv altså af vores evne til at erkende det, når vi støder på det.

Selv er Gunver for længst flyttet fra Sdr. Nissum og bor i dag på toppen af en etageejendom med panoramavinduer i København. Der er alt for meget lysforurening til at se på stjerner i hovedstaden. Men hun betragter stadig stjernehimlen, når hun er hjemme hos sine forældre.

– Og jeg kan stadig blive svimmel. Men det er ikke hovedpineagtigt længere. Jeg er mere spændt på alt det, der er på vej, siger hun.

– Nye opdagelser – af planeter, mystiske signaler og sære gasser. Og nye erkendelser af, hvad det alt sammen betyder.