”HPV-pigerne har været udsat for psykologisk karaktermord”
SPONSORERET indhold

”HPV-pigerne har været udsat for psykologisk karaktermord”

Debatten om HPV er dybt skadelig for de piger, der i forvejen lider. Ekspert kalder debatten for uværdig.

23. jun. 2016 | Livsstil | Eurowoman

Alle har efterhånden en holdning til, hvad HPV-pigerne fejler. De bliver mødt med mistro fra sundhedspersonale, venner, familie og tilfældige de møder. Nogle af dem oplever, at selv deres forældre er splittede i forhold til, om deres lidelser er indbildte.

Den slags debat er skadelig for de piger, der står i midten med lidelser, ingen forstår. For uanset om pigerne er blevet syge af vaccinen eller noget andet, så er de en udsat gruppe. Derfor mener Peter la Cour, leder af Videnscenter for funktionelle lidelser i Region H og specialist i sundhedspsykologi - og skribent til et indlæg om samme emne i Dansk Psykolog Forenings fagmagasin, at pigerne er blevet udsat for et karaktermord:

- Man siger, at offeret selv er skyld i sine lidelser uden at vide, hvad lidelserne skyldes. Det er i mine øjne et psykologisk karaktermord. Man taler om, at de nok har problemer, de ikke selv er klar over. Det kan være rigtigt eller ikke rigtigt, men pigerne kan ikke sige noget til det. Hvis de siger noget, har de problemer, og hvis de ikke siger noget, har de problemer, de ikke selv er klar over. Og det er en helt igennem uværdig situation at bringe patienter i.

LÆS OGSÅ: Det skal du overveje, inden du ændrer dit profilbillede

Kvindesygdomme
Der er ikke fundet en forklaring på HPV-pigernes lidelser, og symptomerne ryger derfor i gruppen af funktionelle lidelser. Det betyder, at det er lidelser, som der ikke kan findes en anerkendt forklaring på. Ifølge Peter la Cour er en del af forklaringen på den skingre debat, at den slags lidelser er blevet set på med lidt for kritiske øjne, fordi de typisk blev forklaret som kvindesygdomme.

- Mange af de funktionelle lidelser, som har været traditionelle kvindesygdomme, som fibromyalgi, piskesmæld og kronisk træthed, er medicinsk uforklarlige sygdomme. 2/3 af dem, der har disse lidelser, er kvinder. Historisk set er de derfor blevet regnet for kvindesygdomme. Man har gættet på, at de havde noget med menstruation at gøre. Og det går stadig som et spøgelse igennem hele feltet. De unge HPV-piger er i starten af puberteten og den seksuelle debut. De er derfor blevet beskyldt for gammeldags hysteri. I mine øjne er det groft kvindefornedrende. Det er som slag i luften, hvor man har intet har at have det i.

LÆS OGSÅ: Overraskende nyt om HPV-vaccinen

Pigerne står alene
Debatten om HPV sniger sig ind alle vegne. Peter La Cour har talt med piger, der skal sidde ved middagsbordet og høre mor og far skændes om, hvorvidt deres datters lidelser er indbildte eller skyldes en vaccine. Mange holder til sidst op med at fortælle folk, at de har symptomer fra en vaccine, selvom de selv er ovebevidst om dette. De har ikke lyst til at være centrum for en debat, hvor alle har en mening, forklarer Peter La Cour:

- Jeg ved heller ikke, hvorfor de piger er syge. Men de skal behandles og ses ligegyldigt hvad. Folk mener alt muligt i den blå luft, og det er fuldstændig opspind og blålys. Pigerne sidder midt i orkanen. De kan ikke forholde sig til fri fantasi. Der er ikke evidens for noget af det. Sådan er det med alle de funktionelle lidelser, de har altid været til debat. Det er bare gået helt galt med de her HPV-piger.

Da Peter La Cour først begyndte at følge debatten for et års tid siden, forventede han, der ville komme behandlingstilbud til pigerne. Et år efter er der ikke sket noget på området, og det undrer ham:

- Pigerne trænger til at have nogle lukkede forummer. Det er meget nemt at imødekomme, hvis der bliver ofret en krone på dem. Men det gør der ikke. Det er mig en stor gåde. Jeg forstår ikke, at regionerne kan være bekendt at sidde med hænderne i skødet. Det er pinligt for det danske sundhedssystem. Vi kan ikke tilbyde behandling, der gør dem raske, men vi taler om støttende omsorg, som man gør med alle andre patientgrupper. De her piger er ladt fuldstændig i stikken.

Alle har efterhånden en holdning til, hvad HPV-pigerne fejler. De bliver mødt med mistro fra sundhedspersonale, venner, familie og tilfældige de møder. Nogle af dem oplever, at selv deres forældre er splittede i forhold til, om deres lidelser er indbildte. Og den slags debat er skadelig for de piger, der står i midten med lidelser, ingen forstår. For uanset om pigerne er blevet syge af vaccinen eller noget andet, så er de en udsat gruppe. Derfor mener Peter la Cour, leder af Videnscenter for funktionelle lidelser i Region H og specialist i sundhedspsykologi, at pigerne er blevet udsat for et karaktermord: