"Hvorfor taler værterne på tv og radio så unaturligt?"

DEBAT: Sproget er vores identitet. Vi er vores sprog med alt, hvad det indebærer af stemmeklang, ordvalg, betoninger osv. Derfor kan samtale om sprog ofte blive følelsesladet, fordi sproget er så tæt knyttet til den, vi er. Man er, hvad man siger. Vi kan også, i modsætning til alle andre arter, tale om sprog. Vi kan sige hest, uden at vi nødvendigvis har en hest i hånden.

Sproget er vi fælles om. Ingen ejer det, alle har adgang til det. I princippet må vi sige hvad som helst når som helst. Det er imidlertid ikke uden konsekvenser at sige noget. De fleste har nok prøvet at sige noget, der ikke skulle have været sagt. Men ordene hænger i rummet, og man kan ikke fjerne dem. Vi glæder, og vi sårer med ord.

LÆS OGSÅ: 13 talemåder, vi siger forkert

Mennesket er den eneste skabning, der har verbalsproget. Derved er vi enestående, og vi kan også selv vælge, hvordan vi bruger sproget, vel at mærke i normal samtale. Det forholder sig anderledes, når vi bruger sproget i professionel sammenhæng.

Værten på radio/tv har en forpligtelse til at formulere sig i et sprog, som vi forstår. Han/hun fortæller os om verdens gang, og da de fleste mennesker får deres informationer via øret, er det vigtigt, at sproget er klart, nuanceret og umisforståeligt.

LÆS OGSÅ: Sara Samucha: Fem fatale (stave)fejl

Her er der imidlertid et problem. I mediesproget har vi fået et nyt sprog. Og det er svært at forstå. Det har sin helt egen gangart, som ligger meget langt fra det sprog, vi normalt taler. Det har mærkelige betoninger eller modsætningstryk på ord, der ikke ellers har nogen betoning.

For eksempel bliver alle småordene betonet såsom: i, om, på. Hvis oplæseren var opmærksom på det, hun sagde, ville hun jo tale et ganske naturligt dansk. Men fokus er flyttet fra indhold til vært, der skal udstråle energi, og det får man, når man lægger tryk på mindst 10 ord i hver sætning. For så forstår seerne det bedre, lyder beskeden ovenfra.

Hvis oplæseren flytter opmærksomheden på det indhold, der skal formidles, vil hun ikke sige: I Syrien i stedet for at sige i Syrien, forhandlinger OM dagpenge, forhandlinger PÅ Christiansborg, men i stedet for sige forhandlinger om dagpenge på Christiansborg osv. Sådan helt lige ud ad landevejen. Men alt hvad tv/radioværten siger, er plastret til med forkerte betoninger.

Det er jo ikke så svært at tale dansk, hvis man er dansker. Alle danskere ved, at ordene har tryk, stød og længde, og vi ved alle sammen, hvor vi lægger trykket. Der kan være varianter, alt efter hvor man bor i landet, men grundlæggende kender vi det danske sprogs naturlige rytme og naturlige betoninger. Alle ved, det hedder: rødgrød, solbær, sofalampe, alle med tryk på første stavelse og ikke rødGRØD, solBÆR, sofaLAMPE osv.

LÆS OGSÅ: 10 ord du ikke skal skrive i din jobansøgning

Så snart værten flytter blikket fra oplæsningsmanuskriptet og interviewer vor udsendte, bliver sproget imidlertid helt normalt igen. Så bliver der endda plads til også at spørge "ind" til, hvad han føler, når han står der i krigshelvedet, og hvordan stemningen er i byen, hvor alle husene er blevet smadret. Stemningen!

I det mundtlige sprog sætter vi os selv på spil, og sproget er følsomt – over for den mindste betoning. Det mundtlige sprog henvender sig til øret, hvor skriftsproget henvender sig til øjet. Mens man skriver, skal man dog altid høre sin tekst, fordi den skrevne tekst har en iboende mundtlighed. Men har læseren ikke forstået, hvad der står, kan øjet flytte sig hen til begyndelsen af teksten og tage den én gang til.

Øret er derimod bundet til øjeblikket og må underkaste sig den orden, hvori ordene kommer. Det mundtlige sprog er væk i det øjeblik, det bliver sagt. Derfor er det vigtigt at den, der taler – ikke mindst i professionel sammenhæng – formulerer sig præcist og klart og i talesprogets naturlige frasering.

Alle modsætningstrykkene: Manden GIK over gaden (det er ikke usædvanligt), kvinden KOM ridende (!), skaber forvirring hos lytteren, fordi vores øre er konstrueret sådan, at vi opfanger i helheder og ikke i enkelte ord.

LÆS OGSÅ: Her er årsagen til, at kvinder og mænd misforstår hinanden

Modsætningstrykkene er et forståelsesproblem. Jeg forstår ikke, hvad værten siger. Skulle man af vanvare komme til at lægge øre til sportsjournalisterne, går det da helt galt. Det kan man selvfølgelig vælge at betragte som underholdning. Den mundtlige formidling om sport er en sport i sig selv! Artikulationen, tempoet, fejltrykkene, alt er forkert. Sproget er komplet uforståeligt.

Værten er blevet vigtigere end indholdet. Den kvidrende og kælne speaker er flink til altid at fortælle os, hvem der om et lille øjeblik sidder i nyhedsstudiet. Det behøver hun ikke at fortælle, idet der altid er navneskilt på som det første, når værten dukker frem i billedet. Og i princippet er det ligegyldigt, hvem der har vagten. Indholdet, ikke værten, er det centrale.

Det degenererede mediesprog er et stort problem, ikke mindst fordi børnene jo også lytter/ser med. Børn skal lære at bruge sproget, og på den måde lærer de noget om sig selv og verden, men hvordan skal børn blive gode sprogbrugere med de sproglige forbilleder, vi har på alle radio/tv-stationer. De skulle jo nødigt lære, at sådan lyder dansk.

Vi må have retorik på skoleskemaet, så børnene fra første skoledag lærer at bruge sproget i bevidsthed om, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man siger hvad. Samtidig lærer de, at den, der har ordet, har magten. Sproget er vores identitet, og sproget har livsvigtige nuancer, som rører ved både hjerne og hjerte. Vi er vores sprog.

Sig det • Skriv det • Del det

Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: Her er de 3 mest sexede ord en mand kan sige

LÆS OGSÅ: Kølpin: "I dag er jeg rigtig glad for, at jeg ikke sagde: "Du kan bare skride, kælling"

LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det