Ina-Miriam Rosenbaum i hvid trøje foran rød baggrund
SPONSORERET indhold

Ina-Miriam Rosenbaum: ”Jeg skulle i hvert fald ikke indlade mig på et langdistanceforhold. Troede jeg”

Ina-Miriam Rosenbaum havde ikke just forudset, at hun skulle være i et langdistanceforhold, men er det nu på mere end tiende år - og er for første gang helt sig selv i relation til en mand. Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden.

Af: Freja Bech-Jessen og Emma Fjalland Lund Foto: Trine Buhk
13. jun. 2022 | Livsstil | Hendes Verden

At skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum skulle have et langdistanceforhold, havde hun aldrig selv forestillet sig. Men alligevel har hun nu haft et i mere end 10 år.

Det fortæller hun i et stort interview med Hendes Verden.

Ina-Miriam Rosenbaum mødte bassisten Michael Andersen første gang til Kolding Sommerrevy i 2008, hvor hun instruerede, og han var i orkestret. Året efter var hun tilbage, sommerflirten voksede – og det viste sig, at parret bestemt ikke var færdige med hinanden, også selvom der var langt mellem dem til dagligt.

”Jeg mødte Michael, kort før jeg fyldte 50. Han boede godt nok i Aalborg. Og jeg skulle i hvert fald ikke indlade mig på et langdistanceforhold. Troede jeg,” fortæller den Reumert-vindende skuespiller, der selv er bosat i København.

”Der er 416 kilometer mellem os, hvis vi kører over Fyn. Men vi har håndteret den afstand i over et årti nu. Og det, der begyndte som en sommer-fling, er blevet et meningsfyldt og meget unikt forhold. Vi bor hver for sig, men er sammen. Så meget, at vi nogle gange helt glemmer at bruge tid med vores fælles omgangskreds, fordi vi har det så godt i vores tosomhed.”

Artiklen fortsætter efter videoen... 

Evig diskussion

Langdistanceforholdet har nu holdt i mere end ti år. Men selvom parret efterhånden har fundet ud af, hvordan de skal ses, og hvornår det er bedst at ringe til den anden, er den store distance, og hvordan den splitter hverdagen og deres tid sammen op, stadigvæk et af de helt store samtaleemner mellem dem.

”Det er absolut ikke problemfrit og stadig kilde til en slags evig diskussion, hvor og hvornår vi skal flytte sammen,” fortæller skuespilleren til Hendes Verden.

”Men det er først og fremmest godt – jeg er mig selv i en relation til en mand for første gang i mit liv. Arbejdsmæssigt har det været et springbræt for mig. Man bliver lidt mere modig, når man har ro på bagsmækken.”

Læs hele med Ina-Miriam Rosenbaum i denne uges Hendes Verden, hvor hun bl.a. også fortæller mere om, hvordan hun løb rundt som hovedløs høne, da hun mistede sine forældre, og hvordan hun gjorde sit for at ligne den perfekte husmor, da hendes søn August kom til verden.

Anbefalet til dig