Jakob Olrik: 3 ting, du skal vide om hans...
SPONSORERET indhold

Jakob Olrik: 3 ting, du skal vide om hans...

Vi har sat os ned med sexekspert Jakob Olrik, der er forfatteren bag "Kvinde, kend din mand" og "Mer og bedre sex". Snakken falder på, hvordan en kvinde bedst muligt tager sig af manden, når temperaturen stiger i soveværelset (eller andre steder for den sags skyld). Hvad er det, vi er så bange for? Hvordan bruger man sine hænder bedst, og hvad en "pumper" er, får du svar på her.

Af: Mi Skjold Brix
07. feb. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Du skriver, at "kvinder ved utroligt lidt om vores pikke". Kan du ikke prøve at uddybe det lidt?
- Det er rigtigt! I ved utroligt lidt om, hvor de følsomme steder eksempelvis sidder, og hvordan I skal tage fat.

Okay... Hvordan kommer det til udtryk?
- I kvindens usikkerhed. Nogle undlader at gøre alt det, hvor I skal udstille jeres egen formåen; handjob og blowjob. Mange kvinder tror, de er gode til blowjobs, men mange har også den holdning, at de kun giver dem til "ham, jeg virkelig elsker". For det er noget helt specielt. Det er det fineste, de kan give. Det er langt mere intimt end fissen, men det bliver man sgu ikke god af. Der er sikkert enormt mange mænd, der er elendige til at slikke fisse, men nu handler det jo om kvinderne, og det er dem, der hverken er primadonna-agtige omkring det, eller bange for det, som er virkelig gode.

- Som mand kan jeg godt mærke, om du elsker duften af min pik og virkelig lader den køre rundt i munden på dig. Så er det frækt for mig. Så er det liderligt. Alle de der tanker om, om den er ren, "bliver jeg kvalt", "åh nej", dem kan man som mand mærke lige med det samme.

Jeg har altså mødt rigtig mange kvinder, der bryster sig af at være hammergode til det.
- Det synes I, men hvis I skulle være helt ærlige og ikke sidde og spille op over for hinanden, så ville I kunne huske alle mulige oplevelser, hvor I er gået ned over ham eller har taget fat, og så blev den måske pludselig halvstiv undervejs, og han lå måske ikke lige og skælvede af fryd.

Du får teknikken til at lyde meget kompliceret i bogen med teknikker som "bananen" og "skålen":

"Her laver hun Eiffeltårnet, der som beskrevet i "handjob" går ud på, at hun masserer pikken opad. Hele tiden op, op og aldrig tilbage. Hvis hun gør det rigtigt, vil hun til sidst få al forhuden så meget op på pikken, at den falder indover og dækker pikhovedet.

Så samler hun forhuden og pikker med fingeren en lille skål i den overskydende hud, Her lægger hun en klar spyt, så skålen bliver en lille sø."

Selv et håndjob er pludselig blevet til raketvidenskab. Jeg læste, at kvinden skal køre nede fra og op. Det er jeg da lidt overrasket over?
- Ja, det handler om teknik. Den kan man bruge, når man skal lære det. Der er mange kvinder, der kommer til at tage for hårdt fat, når de kører ned, og så får de ikke forhuden med op og så kan det gøre ondt. De ender bare med at køre ned, ned, ned og så kører de direkte på pikhovedet. Hvis du i stedet har forhud, du trækker op over pikhovedet, så sikrer du, at du ikke kommer til at røre noget, der er ubehageligt, og så trækker du desuden blod ud i pikken. Det helt perfekte er, at når du er nede ved roden, så holder du helt stramt der og så trækker du op. Så kan du gøre det blødere oppe i toppen og hårdere, når du er nede ved roden. Det der sker, er, at du pumper blod ud i pikken. Man kan også gøre det med to hænder, så man hele tiden trækker én hånd op.

- Handjobbet er blevet noget, som ikke rigtig praktiseres. Her snakker vi ikke at rive i den et par gange, inden man har sex. Det kan slet ikke sammenlignes med den kunstart, det i virkeligheden er, hvor det bliver gjort helt til ende.

Men mænd er jo forskellige. Og det er måden man skal gribe dem an på, vel også. Der er ikke en formel?
- Alle mænd er forskellige og onanerer også på alle mulige forskellige og mærkværdige måder. Det er derfor altid godt at se manden onanere, for så ser du, hvordan han tager fat. Det er enormt intimt og enormt liderligt. Og det er enormt lærerigt.

Skal man så som kvinde forsøge at ramme det, han gør? Det er vel dumt? Det kan man aldrig ramme?
- Det er ikke fordi, du skal efterligne, men du får en fornemmelse af, om han kan lide det hårdt eller blødt. Hurtigt, langsomt.

Det leder mig til mit næste spørgsmål. Du skriver om to forskellige typer mænd – pumperen og skælveren.

"Basalt kan danske mænd deles op i to grupper: skælveren og pumperen. (...) Skælveren er ham, der næsten kommer før han er gået i gang, fordi han ikke kan styre sin ophidselse. Og pumperen er ham, der pumper løs, hårdere og hårdere, med kun det ene mål at få udløsning."

Der er umiddelbart ikke nogen af dem, der lyder særligt charmerende...
- Nej, det er også mere en skala. Det er en pikskala. Hvor du i den ene ende finder skælverne. De er som regel ikke så populære hos kvinderne. Og så er der, den anden ende. Pumpepikken, der kører på hurtig friktion og kan køre i timevis. Skælveren er alt for meget "ovre i" kvinden. Alle hans sanser er ovre i hende og han bliver overstimuleret. Typisk, hvad der sker for forelskede mænd. Det er jo det, der er forfærdeligt. Hvis en forelskelse ikke er gengældt hos en kvinde, så bliver vi mænd helt patetiske små katte, der ligger og kradser ude på døren, og i kvinder får det sådan "så gå dog, væk".

Hvor på skalaen er det så, det bliver rigtig godt?
- Det gode er jo, hvis man kan zappe i det her under samlejet. Og man kan være både pumpende og skælvende. Sex er jo en kunstart. Det er jo noget, der kan opøves og dyrkes til en sofistikeret kunstart, hvor vi kan bringe alle mulige stemninger og følelser på banen og kaste os rundt i et univers, der er helt fantastisk – især i vores kontrollerede og trivielle tilværelse. Det er jo enormt fedt. Sex er ligeså meget en kunst som madlavning.

Du skriver, at orgasmen bliver målet med det hele. Er det skidt?
- Ja, især mandens. Ikke så meget kvindens. Det går vi ikke så meget op i jo. Men vi vil bare gerne have at vide, at det er den bedste orgasme, hun nogensinde har fået. Det vil vi gerne. Men ellers er der jo alt for stort fokus på mandens klimaks og det gør det jo også ret kedeligt. Så er det igen pumperen.

Jeg tænker, at man på den måde kan dele sex op i to – de gange, hvor det er orgasmen, der er fokus og at det skal gå hurtigt. Og de andre gange, hvor det er mere som et maraton.
- Ja, der skal jo være begge ting. Det ville være forfærdeligt, hvis det altid skal være storslået og langvarrigt. Quickies er slet ikke til at fornægte, men det andet, hvor man virkelig dyrker det er slet ikke til at fornægte. Sætter du et døgn af til virkelig bare at knalde og elske og bolle og kneppe og hvad du ellers gør, så vil du være opfyldt af alle mulige belønningsstoffer oppe i hjernen i mange, mange dage efter.

Er det noget folk gør for lidt eller foregår det bare bag lukkede døre?
- Jeg tror ikke, vi knalder for lidt. Det er der selvfølgelig nogle single og i nogle parforhold nogen der føler, men generelt tror jeg vi er ret udlevende. Men det er ikke så meget frekvensen, jeg snakker om. Det er mere kvaliteten. Hvad er det så for en sex, vi har?

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik: Her er teknikken til at blive en god kysser