–Jeg har været i tvivl om, hvorvidt det er mig, der ikke kan klare presset eller leve op til kravene. Men jeg har alle forudsætninger for at kunne holde arbejdsbyrden ud. Jeg er sund og rask, og jeg har kun fået topkarakterer på studiet. Først nu indser jeg, at det ikke er mig eller de andre sygeplejersker, den er gal med. Det er systemet.
LÆS OGSÅ: "Billederne er et udtryk for mange unges manglende moral"
Anna Vinding er snart færdiguddannet, men lige nu frygter hun for det enorme pres, der venter hende på afdelingerne.
–I mine praktikforløb har jeg oplevet, hvor galt det står til med travlhed på afdelingerne. Jeg flyver rundt hele dagen uden knap nok at have tid til at spise eller gå på toilettet. Patienterne er frustrerede, fordi jeg ikke har tid til at hjælpe dem tilstrækkeligt. Og når jeg endelig kommer ind på stuen, er det med trippende fødder og helt røde kinder, fordi jeg skal skynde mig videre. Stemningen omkring det at være på vagt føles ofte som ren og skær overlevelse.
LÆS OGSÅ: Kvinder er nogle humorforladte kællinger, der ikke kan begå sig på de sociale medier
Anna er ikke den eneste
Anna er langt fra den eneste, der oplever, at det psykiske arbejdsmiljø halter på hospitalerne. Fagbladet Sygeplejersken har over sommeren været i dialog med tillidsrepræsentanter fra 33 arbejdspladser, der i 2014 havde fået uddelt påbud på grund af tidspres og for stor arbejdsmængde af Arbejdsstyrelsen. Den nye rundspørge viser, at sygeplejerskerne på hver tredje afdeling fortsat føler sig presset på tid, hvilket ifølge formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er alarmerende.
– Når vi kan høre, at en tredjedel af vores medlemmer er stressede, er det udtryk for, at de bliver presset. De har givet udtryk for mange fysiske symptomer som ondt i maven, og det går ud over deres helbred, advarer sygeplejerskernes formand i Avisen.dk.
Anna genkender symptomerne fra sine egne oplevelser på hospitalsgangen i Region Hovedstaden.
–Jeg har somme tider fået ondt i maven, fordi jeg endnu engang er mødt ind til en vagtplan, hvor vi kun har været to eller tre sygeplejersker og få studerende til at tage os af alle patienterne. Jeg har måttet løbe mellem flere patienter, der har skullet overvåges samtidigt, hvor jeg ikke tør tænke på, hvor galt det ville være gået, hvis den ene patients tilstand udviklede sig kritisk, fortæller Anna og fortsætter:
–På hospitalet kan man hurtigt få en følelse af at være utilstrækkelig. Jeg føler, at vi svigter patienterne. Og det er svært at bede om kollegaernes hjælp, fordi alle er pressede.
Patienterne lider under politikernes nedskæringer
Et af de problemer, der er med til at øge arbejdsmængden, er ifølge Anna politikernes nedskæringer, der i sidste ende rammer patienterne.
–Alt er blevet standardiseret og effektiviseret ned til mindste deltalje. Tiden går med at udfylde screeninger, smertevurderingsskemaer og kliniske retningslinjer. Tiden bliver taget væk fra det, det hele drejer sig om – nemlig patienterne. Når man vælger et fag baseret på, at man gerne vil gøre noget godt for andre mennesker, yde en omsorg overfor dem, slår det ekstra hårdt, når man oplever, at man ikke kan lykkes med det, fordi man skal tilbringe store dele af tiden på et kontor.
–Som sygeplejeske bliver man nemt skydeskive for patienternes utilfredshed, fordi de er frustrerede over, at den pleje, man yder, ikke er tilstrækkelig, hvilket man godt kan forstå. Men mange gange er det ikke vores skyld. Det kan ikke lade sig gøre for os at løbe hurtigere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver fremadrettet, nu hvor politikerne vil spare yderligere 400 millioner i Region Hovedstaden i 2017.
Ingen kommentar
Tre afdelinger i Region Hovedstaden fik i 2014 påbud, fordi de ansatte på afdelingerne var underlagt for stor arbejdsbyrde og tidspres, hvilket der eftersigende skulle være rettet op på nu. Men hvordan vil Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand og Sundhedsordfører Jane Heitmann sikre sig, at nedskæringerne på 400 millioner kroner i Region Hovedstaden, ikke vil resultere i flere påbud? Og har de mon nogle tiltag på tegnebrættet, der skal sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på afdelingerne efter nedskæringerne? Det ønskede ingen af dem at svare os på. Jane Heitmann videresendte os til Sophie Hæstorp Andersen, som havde for travlt.
LÆS OGSÅ: Sådan fucker vores praleri på Facebook med kærligheden
LÆS OGSÅ: Hudsult: Hvis ingen rører dig, bliver du syg, stresset og deprimeret
LÆS OGSÅ: "Min første kæreste var kriminel, et røvhul og fantastisk spændende. Derfor faldt jeg for ham"
