For tre år siden blev Johanne Louise Schmidt tvunget til at stoppe op i sit arbejdsliv, og der lærte hun noget, som hun stadig husker sig selv på i dag. 

Det fortæller hun i ALT for damernes podcast Skål Søster.

– For nogle år siden ramlede jeg ind i den ene ulykke efter den anden, så jeg til sidst tænkte, at der var nogen eller noget, der prøvede at fortælle mig noget. Det hele kulminerede, da jeg fik en knæskade, hvor jeg tænkte: Okay, nu må jeg hellere lytte til min krop og mærke efter.

Johanne Louise Schmidt pådrog sig skaden, kun fire dage inden hendes teaterstykke havde premiere. Under prøverne skulle hendes kollegaer løfte hende op, men pludselig var der noget, der gjorde ondt.

LÆS OGSÅ

Mette Horn har droppet én ting efter overgangsalderen: ”Jeg gider ikke mere”

Da Mette Horn var yngre, var det vigtigt for hende altid at præstere og vinde over sig selv. Men efter overgangsalderen har hun fundet fred med, at hun ikke længere har det samme energiniveau som tidligere.

– Jeg har generelt smadret min krop, lige siden jeg gik på teaterskolen. Jeg har altid tænkt, at jeg skal give den alt, hvad den kan trække, uden at tænke over konsekvenserne. Jeg er måske den sidste generation, der er grænseløs på den måde, og det er der kommet mange gode ting ud af – men også virkelig mange dårlige. En konsekvens har f.eks. været, at min menisk er blevet slidt, og den dag kunne jeg pludselig ikke støtte på mit ben eller rette det ud.

”Du kan altid erstattes”

Det var så smertefuldt, at Johanne blev ført af scenen og derefter på hospitalet, hvor lægernes besked var klar: Hendes menisk var flækket, og de blev nødt til at fjerne det hele.

– Jeg blev lænket til min sofa og var nødt til at udgå fra forestillingen. Jeg var så ked af det, og det føltes også så antiklimatisk, at alt det, jeg havde knoklet for, var væk på et splitsekund. Jeg blev skiftet ud med det samme, for et teater er selvfølgelig en forretning, der skal køre rundt. Men så var det, jeg stoppede op og tænkte: Hvad er det, du bruger alle dine kræfter på? Og er de overhovedet delt godt nok ud?

Det fik hende til at indse en vigtig ting, som hun har tænkt over i sit arbejdsliv lige siden.

– Det gik op for mig, at du altid kan erstattes. Du er til at erstatte. Selvom det er benhårdt at erkende, så er der faktisk også en frihed i det: At tingene ikke vælter, hvis du ikke længere er der, fordi en ny kan træde til. Det kan være virkelig godt at makse i bund i perioder, fordi det er fedt og tilfredsstillende at arbejde fokuseret – men det er umuligt at opretholde det niveau i længden, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

–  Jeg skal have et arbejdsliv i rigtig mange år endnu, så jeg bliver nødt til at finde en balance i det. Min krop er heller ikke 21 år længere, og selvom jeg træner og holder den i gang, så skal den passes på, på en anden måde nu. Resten af mit liv vil min krop forandre sig, og så skal jeg tillade at forandre mig med den og tilpasse mig.

Lyt til hele samtalen i ALT for damernes podcast Skål Søster, hvor den anden gæst, Annamette Fuhrmann, også deler sine bedste råd til at komme godt igennem overgangsalderen.