KLUMME: "Har jeg set rigtigt? Skriver du for Eurowoman?"
Det blev jeg faktisk spurgt om, da jeg for nyligt debuterede som klummeskribent i nærværende magasins website.
Jeg skal da også være den første til at indrømme, at jeg normalt mere er til den nørdede side, og så alligevel... Der er også folk, der bliver forvirrede, fordi jeg måske ikke 'ligner' en rigtig nørd. Og her har vi egentlig sagens kerne: For en 'rigtig' nørd, og én der er glad for bøger, teori, filosofi og har nicheprægede interesser, skal helst se ud på en bestemt måde.
LÆS OGSÅ: "For os der ikke ser pæredanske ud, er dating med hvide mænd en ekstra 'speciel' oplevelse"
Hvordan skal man se ud? Ja, helst lidt drenget, helst ikke for meget make-up og helst ikke på en måde, der aflæses som feminint i vores super binære samfund. At samfundet er binært når det kommer til køn, betyder at der er meget ufleksible regler for hvornår man aflæses som enten kvindelig eller mandlig. Der er altså ikke plads til så meget andet, til alt det midt i mellem eller helt udenfor.
Men der er meget stor forskel på, hvordan det vi forstår som kvindeligt og det, som vi forstår som mandligt bliver vurderet. Det er fint for alle at gøre ting, der opfattes som mandlige, for eksempel at være nørdet, interesseret i videnskab og teknik. Det er også fint for kvinder at holde sig på 'kvindelige' domæner. Men for mænd at gøre noget kvindeligt, det er stadig ildeset. Eksemplerne er mange, tænk bare på ordet 'tøsedreng'. Håndværkere tjener stadig mere end sygeplejersker og børnehavepædagoger. Fag, som er meget skarpt opdelt efter køn.
LÆS OGSÅ: "Jeg vil gerne være din ven. Ikke din bøsseven"
Og selv fra politisk side er man stadig med til at give det signal, at mænd ikke behøver at få tildelt børnepasning som en del af deres 'naturlige' opgaver, det vil sige barsel. Man vil ikke gå ind for 'øremærket barsel', siger man, det er jo forskelsbehandling af mænd. Men som det er nu, er den faktisk øremærket til kvinder alene i de fleste heteroseksuelle forhold.
Der er altså både i hverdagsliv og i politik en vis hierarki, der placerer det kvindelige som lavere. Og det er her, det bliver interessant at analysere, hvad der ligger bag tanken, at det skulle være mindre fint at skrive for Eurowoman end for en videnskabelig tidsskrift.
Noget af det, som feministiske bevægelser har forsøgt at gøre op med, er netop at kæmpe imod den opdeling, der placerer det videnskabelige og faktuelle som højere end det, der baserer sig på livserfaringer, det kropslige og det nære. Kvinders oplevelser og den verden, man oplevede fra en kvindelig position blev ofte ekskluderet fra det fine selskab, selvom mange kvindeblade var med til at lægge kimen til kvinderetsbevægelser og mobilisere suffragetternes kamp for at få stemmeret.
Så prøv lige at tænke lidt over det, næste gang du er ved at vurdere noget som dårligere eller af mindre værdi, bare fordi det står i et kvindeblad. Det behøver det slet ikke at være.
HVAD HAR DU PÅ HJERTE?
Har du en personlig historie, en holdning eller en særlig viden om noget, som du vil dele? Så skriv gerne til tine@eurowoman.dk. Indlægget skal fylde cirka 700-900 ord.
LÆS OGSÅ: Når du endelig kan tage bh'en af - og 18 andre hverdagsfølelser, alle kvinder kender
LÆS OGSÅ: "Hvis det stod til mig, skulle jeg aldrig lave noget før kl. 10"
LÆS OGSÅ: "Jeg droppede at tabe de evige '5 kilo'"
OM NAZILA KIVI
Nazila Kivi er foredragsholder, journalist og redaktør på magasinet Friktion. Hun studerer på Københavns Universitet og arbejder med at forbedre mor og barn-sundhed for minoritetskvinder. Hun er også blogger på Politiken og Modkraft.
Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.
