I dag havde jeg en snak med en kvinde, livet har ramt – som det jo gør med de fleste på et eller andet tidspunkt: sygdom, skilsmisse, dødsfald. 

Hun reflekterede over, at hun aldrig rigtigt havde været i kontant med sin egen sårbarhed. 

LÆS OGSÅ

Da Alex Høgh så overarmen på en af sine fans, fik han et kæmpe chok: ”Det var fandme surrealistisk”

En hovedrolle i en af verdens største tv-serier på HBO, ’Vikings’, gav Alex Høgh Andersen stjernestatus og millioner af fans. Men da han takkede ja til rollen, havde han aldrig forestillet sig, hvor vildt det ville blive. Det fortæller han i et stort interview i ALT for damerne.

Hvorfor skulle hun have været det? Der havde altid været en opvask, der skulle tages, børn, der skulle opdrages, en indkomst, der skulle sikres. Pligter og gøremål, der skulle klares.

Så skete det, at hun mistede et menneske, hun elskede dybt. Pludselig kunne hun intet gøre. Hun måtte lægge sig fysisk, til kræfterne kom tilbage – lidt efter lidt. Derefter oplevede hun et skift, der har gjort hende radikalt tro mod det, hun oplever og føler. 

Tidligere ville hun have ignoreret eller lukket følelserne ude, når hun f.eks. oplevede ubehag eller følte sig svigtet. Nu mærker hun det fuldt ud og står ærligt op for sig selv ved at sætte ord på, hvad det gør ved hende. 

For hende er sandheden et udtryk for sårbarhed, og hun elsker denne nye facet, der gør, at hun tillader sig at tage livet helt ind i kroppen.

LÆS OGSÅ

Jeg har snaget i min kærestes telefon - og nu står jeg i et dilemma

En læser har snaget i sin kærestes telefon, og er både vred og ked af det. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Det ramte mig. For noget af det, jeg stadig har sværest ved, er min livslange insisteren på ærlighed – når den koster. 

Måske fordi jeg endnu ikke helt har forstået med følelserne, at sårbarhed er en styrke for den, der tør stå i den. Eller fordi jeg et sted stadig helst vil hakke en hæl og klippe en tå og presse mig ind i en eller anden imaginær kasse af accept.

Jeg oplever, at mange kvinder i min egen generation – mig selv inklusive – har været på en vild jagt efter det lykkelige liv, som vi har forsøgt at konsumere os til. Vores dyd har også været:

”Kan selv, vil selv”. Vi er gået op i lige løn og vilkår – og det er megavigtigt, for vi opdagede også undervejs, at vi kæmper mod mænd på mænds vilkår uden at være mænd. Hver generation sine opgaver. 

Nu står vi så her, og mange af os genopdager kvinden og den feminine kraft, der først og fremmest ER, før den GØR.

Det handler vel om balance. Jeg oplever, at generationerne efter min egen er langt bedre til at være tro mod det, de mærker og har lyst til. 

Min søn er, paradoksalt nok, min største og mest kærlige læremester på det punkt. Han viser mig de sider, jeg har undertrykt i mig selv. Jeg er heldig, at han gerne vil tilbringe masser af tid med sin mor, og vores samtaler får os begge til at vokse. Jeg forstår – gennem min kærlighed til ham – at jeg har en værdi, uden at jeg skal gøre mig fortjent. 

LÆS OGSÅ

Lynet slog ned, da Louise mødte Markus, men der gik 30 år, før kærligheden kunne blomstre

Jeg var dybt tiltrukket af Marcus fra det øjeblik, jeg blev placeret ved siden af ham til min venindes bryllup. I starten virkede han til at have det på samme måde, men pludselig trak han sig. Der skulle gå 30 år, før jeg fandt ud af hvorfor. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Og han forstår, at disciplin og pligter ikke er nederen, men nøgler til at lade selvværet vokse. Til at overvinde sig selv i livet.

Tilbage til sætningen: Sårbarhed er en styrke, hvis man tør at stå i den. Måske har min generation ikke turdet mærke sårbarheden, fordi den i samfundet blev dømt som ineffektiv og svagelig – netop fordi den ikke kan måles eller vejes. 

Men det er paradoksalt nok netop i det sårbare, at vi bliver i stand til at udvide vores empati, vores følelse af sammenhørighed og de dybere menneskelige bånd. 

De færreste døende ville svare, at penge og status var det vigtigste i livet. De fleste vil derimod svare: båndene, man knyttede – dybden og kærligheden.

Alt sammen affødt af livets sårbarhed.

ALT for damernes klummeskribenter

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.