Hiv fat i veninderne/manden, og tag på grøn storbyferie i din egen hovedstad. København nås nemt med offentlig transport, og samtidig byder byen på et voksende udvalg af miljøvenlige oplevelser – og kan nu også prale af titlen som Europas grønne hovedstad.
København er kåret som Europas grønne hovedstad i 2014. Europa-Kommissionen står bag prisen, og begrundelsen var blandt andet byens indsats for at øge antallet af cyklister samt sit ambitiøse mål om at blive CO2-neutral i 2025. Året som grøn hovedstad blev skudt i gang 22. januar, og i løbet af året vil der være en lang række udstillinger, arrangementer og begivenheder med grønt aftryk Se mere på Sharingcopenhagen.dk
Skal dine sneakers være fairtrade?
Er du ikke til rendyrket genbrug, kan det være svært at finde bæredygtigt tøj, også i København. Men på Nørrebro gemmer der sig en lille perle med miljøvenlige lækkerier til garderoben. Tricotage har sirligt pyntede vinduer og den mørke mahognidisk leder tankerne tilbage til svundne tider – men udvalget rammer tidsånden, som dikterer bæredygtighed og god kvalitet. Ca. 75 procent af udvalget er bæredygtigt. Snus rundt i den lille, intime butik, og nyd duften af Dr. Bronner’s fine økologiske sæber. I butikken finder du bl.a. også superfede fairtrade og økologiske sneakers fra Veja, økologisk uldundertøj fra tyske Engel, lækre Nudie-jeans i økologisk bomuld, skønne sweatre i alpakauld fra Serendipity samt butikkens egen kollektion af basiskjoler og T-shirts i blød, økologisk bomuldsjersey.
Vil du for alvor forkæle dig selv, er en økologisk spabehandling hos Amazing Space måske lige noget for dig. Forsvind for en stund ind i en verden af ren velvære med afslappende musik, aromaterapeutiske dufte og velgørende, økologiske behandlinger som eksempelvis deres Cream & Honey Wrap a la Cleopatra – en nærende og opstrammende kropsbehandling med bodywrap, bodyscrub, aromabad og massage. Amazing Space udfører 100 procent økologiske spabehandlinger og har til huse i det nyrenoverede luksushotel Hotel d’Angleterre på Kongens Nytorv.
Er du på jagt efter spændende, bæredygtige gaver eller bare lidt nyt til hjemmet eller dig selv, kan du med fordel kigge forbi den lyse kælderbutik gågrøn! i Jægersborggade på Nørrebro. Rundt på hylderne finder du skønne, grønne sager som de lækre toilettasker og kosmetikpunge fra Apple & Bee, økologiske tekstiler fra danske The Organic Company, flotte farverige skåle fremstillet af økologisk dyrket bambus, håndlavede tasker fremstillet af vegetabilsk garvet kernelæder og meget mere. Udvalget er spændende og valgt med omhu – og så dufter butikken dejligt af træ og natur.
Duften af naturlig hudpleje møder dig, så snart du åbner døren ind til den flotte, lyse butik i to etager. Indenfor hos Pure Shop, som er et af Danmarks største økologiske parfumerier, finder du et stort udvalg af økologisk hud- og hårpleje, parfume og makeup. Snup en lille fletkurv ved døren, og gå så på jagt blandt de mange skønne sager fra mærker som Less is More, suki skin care, john masters organics, Rich Hippie, Logona og mange flere. Her er noget lækkert til enhver, både mor, far og familiens mindste.
Frokost udendørs Knurrer maven midt på dagen, kan du slå et smut forbi Den økologiske pølsemand. Her kan du stille den lille sult uden at give afkald på rene, økologiske råvarer og sundt tilbehør. Var det måske noget med en unghønepølse med havtorn og persille serveret med langtidshævet surdejsbrød bagt med fuldkornshvedemel, rugmel og hørfrø – eller måske en vegetarpølse med rodfrugtmos? Pølserne er fra Hanegal, og alt er 100 procent økologisk. I duften af pølsevogn kan du skylle din hotdog ned med en frisk Fejø Most eller en sprudlende, økologisk sodavand.
Ved Helligåndskirken på Strøget og ved Rundetårn på Købmagergade, Døp.dk
Sæsonbestemt middag
Annonse
I det hyggelige gamle og stille kvarter ved Nyboder gemmer der sig lidt af en frontløber inden for økologiske restauranter, nemlig den første restaurant, der blev certificeret med det røde Ø-mærke, Restaurant BioM. Med udsigt over kvarterets gamle gader og bygninger kan du i ro og mag spise dig dejligt mæt i økologisk gastronomi og vende dagens oplevelser over et glas økologisk vin. Indretningen er moderne, men enkel, og menuen er sæsonbestemt – også den lidt utraditionelle, men spændende brunch, som BioM serverer lørdag og søndag.
Trænger du til et lille hvil fra storbyens stress og støj, er byens grønne parker stedet at søge hen. Besøg Botanisk Have, hvor du kan se på planter og blomster fra hele verden, eller gå i Christian den fjerdes fodspor og spadser en tur rundt i Kongens Have, som er et yndet åndehul for byens borgere. Der findes flere flotte parker rundt om i byen, hvor du kan finde fred og ro og en bid smuk natur.
Med byens nye bycykler kan du komme bæredygtigt rundt i hovedstaden – og oven i købet få hjælp til at træde i pedalerne. Bycyklerne er nemlig udstyret med en lille elmotor samt en tablet, som hjælper dig med at finde rundt og holde styr på togtiderne. Det koster 25 kr. per påbegyndt time, så husk at aflevere cyklen, så snart du er færdig med at bruge den. Du kan booke din cykel på forhånd eller hente en på den nærmeste cykelstation.
Trænger du til et lille hvil, kan du kombinere pausen med lidt let selvforkælelse. Hos den bæredygtige frisørkæde Zenz, kan du få en sansevækkende HairSpa massage med velgørende, aromatiske olier. Behandlingen byder på hårkur, hovedbundsmassage, fodbad, velduftende olier og en dejlig kop økologisk fairtrade-te, -kaffe, -kakao eller -saft. Og du kan roligt sætte dig til rette i stolen. Zenz er nemlig en certificeret grøn salon, og her er efter sigende ingen kemiske dampe eller skidt kemi.
Grønnegade 36, 1107 K – og fem andre steder i byen. Find nærmeste salon på Zenz.dk
Få inspiration til et grønt hjem
Besøg udstillingen ”Behind the Green Door” på Dansk Arkitektur Center, og bliv klogere på arkitekturens rolle i den bæredygtige udvikling de seneste 30 år. Dansk Arkitektur Center har til huse i et gammelt pakhus i den charmerende bydel Christianshavn, som i sig selv er et besøg værd. Gå på opdagelse blandt mere end 600 bæredygtige objekter, og nyd samtidig de smukke gamle lokaler, der danner rammen om udstillingen. Stedets boghandel er også et besøg værd. Her finder du masser af gode gaveidéer og spændende bøger til dig selv, blandt andet bogen ”Eco Housebook”, som er spækket med tips til bæredygtig indretning derhjemme. Udstillingen ”Behind the Green Door” kører fra 7. februar til 27. april.
Tjek ind på hotel Axel Guldsmeden, og sov sødt svøbt i blødt, økologisk sengelinned. Vågn op til duften af et stort økologisk morgenmåltid, og forkæl dine sanser med et dejligt bad i selskab med hotellets velduftende, økologiske plejeprodukter. Hos Axel Guldsmeden er økologi og bæredygtighed et gennemgående element. Hotellet bærer det globale miljømærke inden for turisme, Green Globe, og har modtaget det officielle økologiske spisemærke i guld. Selv håndklæderne er fremstillet i økologisk bomuld, og ønsker du at forlænge oplevelsen, kan du købe hotellets signaturprodukter med hjem. Snyd heller ikke dig selv for en tur i hotellets skønne spa, hvor du kan nyde en afstressende massage, en dybderensende ansigtsbehandling eller måske bare et dejligt dampbad med æteriske olier.
Bliver du pludselig ramt af trangen til kaffe og søde sager – hvilket man jo ofte gør, når man trasker storbyen tynd – er Emmerys bestemt et besøg værd. Her bages der 100% økologisk, og Emmerys er både bageri og café, så du vælger selv, om du vil have kaffe og kage med på farten eller nyde en bolle ved bordet. Her dufter dejligt af nymalet kaffe, og på hylderne finder du spændende specialiteter, som du kan købe med hjem.
Den hyggelige handelsgade Jægersborggade gemmer også på noget så unikt som en økologisk restaurant med Michelin-stjerne. Restaurant Relæ har modtaget det økologiske spisemærke i guld, hvilket betyder, at maden er 90-100 procent økologisk – og har desuden modtaget noget så fornemt som den eftertragtede Michelin-stjerne. Alligevel hersker her en afslappet stemning, hvor du hverken finder lys eller dug på bordet, ja faktisk heller ikke bestik – det må du selv grave ud af skuffen i bordet. Vær også forberedt på en lidt anderledes oplevelse, hvis du bestiller vin til maden. Her serveres nemlig kun såkaldt naturvin, vin som er økologisk, usvovlet og ufiltreret.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.