Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnene opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.

For nogle år siden aftalte Henrik og jeg, at vi ville holde sommerferie hjemme i Danmark det år. 

Efter at det havde øsregnet i de to første uger, og vejrudsigten kun lovede endnu mere regn i den sidste uge af vores ferie, var vi dog ved at være noget slukørede.

LÆS OGSÅ

Hunden Carlo arbejder på plejehjem: "Det er det fede hundeliv"

Josefines hund og nærmeste kollega hedder Carlo. Golden retrieveren er så populær blandt beboerne på et demensafsnit i Herning, at de ikke kan undvære hans rolige, rare væsen. Derfor er hunden nu med Josefine på arbejde hver dag.

En eftermiddag kom Henriks bedste ven, Finn, spontant forbi til en kop kaffe. Finn og Henrik havde været venner, siden de var unge, og der var ingen som Finn, der forstod at sætte pep i os. 

Han var altid i godt humør, og mens regnen trommede på taget, bredte han armene ud og foreslog, vi da bare kunne pakke kufferterne og rejse med ham og hans nye kæreste, Pia, til Kreta et par dage efter. Han havde selv samme formiddag booket deres rejser, hvis vi var hurtige, var der måske stadig to pladser tilbage?

Inden vi rigtig nåede at tænke os om, havde Finn booket os ind på det samme fly og hotel. ”Det er bare Finn i en nøddeskal”, lo vi, da vi tidligt om morgenen et par dage efter mødtes ude i lufthavnen og hilste på Pia for første gang.

Hun rakte os smilende hånden, mens Finn derimod virkede i et lidt dårligt humør og nærmest ikke var til at slå ét ord ud af. Han havde nu heller aldrig været morgenmenneske, som Henrik forklarede Pia, der igen smilede.

Da vi var landet på Kreta og blevet indkvarteret på hotellet, gik vi ned på etagen under os og bankede på Finn og Pias dør. Vi ville invitere dem op på vores balkon, så vi kunne drikke et glas kølig hvidvin og skåle for en god ferie. 

Finn, der åbnede døren, trak på skulderen og mente, at det var lige tidligt nok at drikke alkohol. Det var jo heller ikke, fordi vi havde tænkt os at tømme flere flasker, som vi underligt til mode sagde til hinanden, da vi gik alene op til os selv igen. 

Det lignede da slet ikke Finn at være sådan.

Lidt senere fik vi øje på ham og Pia nede ved poolen, hvor de havde lagt sig i hver sin liggestol under den skyfri himmel. Med vores badehåndklæder om halsen gik vi derned og trak et par ledige liggestole hen ved siden af deres. 

I det samme rejste Finn sig og sprang i poolen. Der sad jeg så og smurte Henriks ryg ind i solcreme, mens vi talte med Pia om vind og vejr.

LÆS OGSÅ

Min svigerfamilie styrer vores liv

En læser er frustreret over, hvor meget konens familie blander sig i deres beslutninger. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Da vi samme aften sad på en restaurant på havnepromenaden, var Finn stadig ikke til at slå et ord ud af. Vi forsøgte at løfte stemningen og foreslog, at vi tog kaffen og cognacen på en af de små tavernaer nede ved havnen. 

Pia så spørgende hen på Finn, der igen afslog med undskyldningen om, at de ville tidligt op næste morgen og køre en tur op i bjergene i den bil, vi i fællesskab havde lejet.

Da de rejste sig og gik tilbage mod hotellet, blev vi undrende siddende tilbage. Det var ikke, fordi vi havde forventet, at vi skulle sidde lårene af hinanden hele ugen, men det kom alligevel bag på os, at Finn opfattede lejebilen som en, vi skulle dele mellem os – og ikke køre sammen af sted i.

I de følgende dage blev Finn ved med at trække sig. Når vi kom ned i morgenmadsbuffeten og satte os ved Finn og Pias bord, var det med en ubehagelig fornemmelse af, at vi trængte os på. Vi forstod det bare ikke, for det var jo Finn selv, der havde foreslået, at vi rejste med dem på ferie, så det ville da være underligt, hvis vi satte os i den anden ende af restauranten. 

Men selvom Henrik flere gange diskret spurgte Finn, om der var noget galt, rystede Finn blot irriteret på hovedet.

Den tredje aften var virkelig forfærdelig. Ved spisetid gik Finn og Pia ind til byen uden at sige noget til os. Vi fik senere øje på dem på en restaurant. 

I det samme trak Finn spisekortet op foran ansigtet og gemte sig bag det. Hvad skete der! Vi kunne ikke regne ud, hvad det var, vi havde gjort eller sagt, siden Finn så tydeligt undgik at være sammen med os.

Det fik vi dog langt om længe svar på, da vi samme aften sad på vores balkon med et glas vin og blev overdøvet af Pias vrede stemme fra etagen nedenunder:

"Jeg fatter ikke, at du kunne finde på at invitere dem med herned, uden først at have spurgt, om jeg havde lyst til at være sammen med dem!"

Nu faldt 10-øren. Det var slet ikke Finn, men Pia, der havde et problem med, at vi var rejst med dem til Kreta. Udadtil bevarede hun facaden, men når hun havde Finn på tomandshånd, var hun tilsyneladende rasende.

Egentlig forstod vi godt hendes reaktion, og i hvert fald kunne vi nu også godt forstå Finns underlige opførsel. Han havde det jo som en lus mellem to negle.

Vi kendte Finn og hans spontane indfald. Så for at hjælpe ham ud af den pinagtige klemme, besluttede vi os for, at vi fra nu af ville lade som ingenting. 

LÆS OGSÅ

Da Alex Høgh så overarmen på en af sine fans, fik han et kæmpe chok: ”Det var fandme surrealistisk”

En hovedrolle i en af verdens største tv-serier på HBO, ’Vikings’, gav Alex Høgh Andersen stjernestatus og millioner af fans. Men da han takkede ja til rollen, havde han aldrig forestillet sig, hvor vildt det ville blive. Det fortæller han i et stort interview i ALT for damerne.

Vi kunne sagtens finde et andet formål med vores ferie end at rende dem i hælene. Når det kom til stykket, var vi jo selv rejst med til Kreta for at slappe af og nyde hinandens gode selskab.

Derfor tilbragte vi resten af ferien med at gøre præcis, som det passede os. Når vi mødtes med Finn og Pia, talte vi om vores oplevelser, men foreslog ikke længere, at vi skulle lave noget sammen.

Alligevel var det anstrengende. For vi kunne jo ikke undgå at rende ind i hinanden på hotellet eller om aftenen, når vi var ude for at spise, og mens Pia smilede og lod som ingenting, så kendte vi Finn så godt, at vi nu godt kunne se på ham, at han slet ikke slappede af på samme måde, som han ellers plejede.

Først, da vi var landet derhjemme igen, kom Finn alene hjem til os og undskyldte sin opførsel. Han indrømmede, at allerede inden, vi var rejst hjemmefra, havde Pia lavet en kæmpe scene over, at han havde inviteret os med. 

Hun havde sagt, at hvis han tvang hende til at skulle tilbringe hele ugen med os, var hun færdig med ham.

I stedet havde Finn nu selv gjort det forbi med Pia. For nok havde han i den grad kvajet sig over for både os og Pia, men i stedet for at tilgive ham, havde hun ikke bestilt andet end at ødelægge ferien for dem begge to, og han havde ovenikøbet også været tæt på at miste os. 

En kæreste, der opførte sig på den måde, var Finn slet ikke interesseret i.

Det var nu ikke kun Finn, der var blevet lidt klogere efter turen til Kreta. 

For når han siden har forsøgt at lokke os med på en af sine spontane idéer, tænker vi os lige om en ekstra gang, før vi slår til. 

Skriv til Vibeke Dorph

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.