31-årige Lisa vil ikke skamme sig over sin sygdom længere: Folk har sagt "ad" til mig

"Det her er langt uden for min komfortzone. Det er noget, jeg aldrig ville have gjort for få år siden, men i dag vil jeg være lidt åben og ærlig med jer.

Jeg lever med type 1-diabetes, en sygdom der aldrig holder pause.

… Det betyder, at jeg skal tænke på hvert måltid, hver træning, hver nat og hvert eneste stressmoment. Det betyder både op- og nedture, men jeg prøver så godt jeg kan, hver eneste dag.

Det er udmattende. Nogle dage har jeg bare lyst til at give op, men dette er en kamp, man ikke kan slippe.

Jeg har brugt meget energi på at acceptere sygdommen. At skulle holde en del af mig skjult i nye relationer har været en evig kamp for mig, da jeg var yngre.

Jeg har følt mig uattraktiv, været bange for hvad folk vil tænke om mig, og jeg kæmper hver eneste dag med balancen omkring mad og kontrol.

At føle sig unormal og acceptere, at man aldrig bliver rask, er svært.

Men sygdommen ejer ikke mig. Jeg ejer sygdommen."

Sådan skrev 31-årige Lisa Salberg Amundsen på Instagram i november 2025.

– Jeg blev diagnosticeret med sygdommen diabetes type 1, da jeg gik i 9. klasse. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg røg direkte ned i kulkælderen, da jeg modtog beskeden. Den første tanke, der slog mig, var, at jeg aldrig ville klare det, og i tiden, der fulgte, græd jeg meget, fortæller Lisa.

Skammede sig 

Hun følte, at beskeden blev givet på en meget direkte og uempatisk måde af lægen. Derefter blev hun sendt direkte til på hospitalet for at få en intensiv oplæring i halvanden uge. Livet blev på kort tid vendt fuldstændig på hovedet.

– Jeg skammede mig meget over sygdommen, og jeg gjorde mit allerbedste for at skjule den. Bortset fra min familie, mine nærmeste veninder og eleverne i min klasse, var der ingen, der vidste det.

– Jeg var ung, og vi var optagede af at lære nye mennsker fra andre skoler at kende, og for mig var det en kamp for, at folk ikke skulle finde ud af det. Jeg anskaffede mig en pumpe med fjernbetjening, så andre ikke skulle se, at jeg tog insulin, beskriver Lisa.

Lisa følte sig anderledes og var bange for, at andre skulle tænke, at hun var uattraktiv og ulækker.

– På det tidspunkt fandtes der ikke en sensor, der nemt kunne aflæse blodsukkeret, så jeg måtte stikke mig i fingeren. Der kunne ofte gå en uge, uden jeg målte blodsukkeret, og apparatet var aldrig med, når jeg var ude med venner.

Hun havde stadig lidt insulin i kroppen, så noget regulerede sig af sig selv. I dag kan Lisa dog ikke forstå, hvordan hun klarede sig med ikke at have den kontrol, som hun har nu.

Som ung mødte hun meget negativitet omkring diagnosen, og Lisa lægger ikke skjul på, at det var både smertefuldt og sårende.

– Jeg har oplevet, at folk har sagt "ad" og bedt mig tage insulin et andet sted. Folk har afsluttet deres måltid på restauranter ved at skubbe tallerkenen væk, når jeg har taget insulin.

– Folk har højlydt kommenteret, hvor respektløst det er at tage insulin så åbenlyst. Det føles nedværdigende og sårende.

Tog fat og tabte 25 kilo

I mange år havde Lisa et usundt forhold til mad og levede konstant på forskellige diæter, blandt andet den såkaldte "low carb". Hun var streng med sig selv og takkede nej til fødevarer som kartofler, pizza, pasta og brød.

– Jeg var optaget af ikke at få nogen kulhydrater for at opretholde "diæten", forklarer Lisa.

– Samtidig har jeg altid været glad for mad og været et rigtigt «madøre». Glad for slik og søde sager. Det kan dem, der kender mig, skrive under på, griner Lisa.

Trods en streng diæt oplevede hun, at vægten gik opad. Hun var så optaget af kulhydrater, at hun glemte det samlede kalorieindtag.

– Jeg indså til sidst, at jeg måtte ændre noget, og jeg lagde "low carb"-diæten på hylden. Fokus blev derefter på kalorieindholdet i den mad, jeg spiste. De gjorde, at jeg over en periode tabte i alt 25 kilo.

Lisa beskriver, at hun altid har været glad for træning. Fra hun var bare syv år gammel, dyrkede hun aktivt alpint ski helt frem til 10. klasse. Siden har hun trænet i fitnesscenter og kombineret styrke med kondition.

– I 2015 tog jeg uddannelse som personlig træner. Træning er som medicin for min diabetes, og jeg oplever, at jeg kan reducere lidt på insulinet, når jeg træner regelmæssigt.

Bedre selvfølelse

Lisa lægger ikke skjul på, at selvbilledet har været svinget gennem årene. Da hun tabte sig og følte sig mere tilpas i sin egen krop, blev selvbilledet og selvfølelsen bedre.

– Jeg tager ikke længere tingene så nært, og jeg bekymrer mig simpelthen ikke så meget om, hvad folk måske tænker om mig, fastslår Lisa.

Hun fortæller ærligt, at sygdommen i sig selv er anstrengende at leve med. 

Det er et arbejde, man aldrig kan tage en pause fra eller give slip på. Nogle dage kan hun have mest lyst til bare at give op, men hun ved, at det kan hun ikke.

– Jeg har desværre mange udsving i blodsukkeret, og jeg synes, det er udfordrende at skulle holde det stabilt. Om natten må jeg stå op flere gange for at tage insulin, og det er klart, at det i høj grad går ud over min nattesøvn.

– Jeg har heldigvis en sensor på armen, der siger til, hvis det skulle blive for højt eller for lavt.

LÆS OGSÅ

Diabetes-ekspertens bedste råd: Sådan bliver du medicinfri

Sundt fedt, masser af proteiner, fiberrige kulhydrater og grønt. Med det på menuen, er du godt på vej mod en hverdag, hvor du styrer din type 2-diabetes og ikke omvendt.

Fokus i hverdagen for at holde et jævnt og stabilt blodsukker er regelmæssig træning, fortæller Lisa. Derudover prøver hun at skære lidt ned på hurtige kulhydrater som blandt andet pasta og ris – og i stedet gemme den slags til weekenderne.

– Jeg er blevet god til at bytte hurtige kulhydrater ud med grøntsager som aubergine i stedet for lasagneplader, eller jeg laver pizzabund af blomkålsris og æg.

– De fleste hurtige kulhydrater kan erstattes med grøntsager, og det smager faktisk lige så godt. Fremover vil jeg holde fast i de gode rutiner, der giver stabilitet i hverdagen, fastslår Lisa.

Et almindeligt og aktivt liv

Diabetes type 1 er en kronisk sygdom, hvor kroppen ikke producerer det livsnødvendige hormon insulin, fortæller diabetessygeplejerske Elin Peiponen. 

Årsagen til dette er, at immunsystemet ved en fejl angriber og ødelægger insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.

– Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom. Det er ikke noget, du har gjort forkert, og det er ikke noget, du kan træne eller spise dig væk fra. Sygdommen handler ikke om livsstil, kost eller vægt, og det er heller ikke noget, du kunne have forhindret.

Der findes i dag ingen kur for diabetes, og personer med diabetes type 1 skal derfor tilføre insulin hver dag, enten via en insulinpen eller en insulinpumpe fastgjort på kroppen.

– Med den rette behandling kan du leve et helt almindeligt og aktivt liv. Diabetes type 1 kan opstå i alle aldre. De fleste får sygdommen som barn eller ung voksen, men mange får den også som voksne, siger Peiponen.

Diabetessygeplejersken fortæller, at typiske symptomer kan være:

• Øget tørst
• Hyppig vandladning
• Træthed og slaphed
• Ufoklarligt vægttab
• Acetonlugt på ånden eller kvalme

– Hvis du har disse symptomer, er det vigtigt at opsøge læge hurtigt. Hos lægen tager man nogle enkle blodprøver, og det vigtigste er at måle blodsukkeret og langtidsblodsukker.

Diabetessygeplejersken påpeger, at diabetes type 1 er en sygdom, du lever med 24/7. Den, der har diagnosen, skal tage små beslutninger gennem hele dagen: Mad, aktivitet, insulin, stress, hormoner, søvn og sygdom – alt påvirker blodsukkeret.

– At leve med diabetes type 1 betyder, at du får en del ekstra ting at holde styr på, men det betyder også, at du lærer din krop utroligt godt at kende.

– Du giver dig selv insulin hver dag, enten med pumpe eller pen, og sensoren hjælper dig med at følge med i blodsukkerniveauet. Efterhånden lærer du, hvordan mad, træning, stress og hverdagslivet påvirker dig – og hvordan du kan justere det for at have det godt, fortæller Peiponen.

Mange mærker ifølge diabetessygeplejersken også, at diabetes påvirker tankerne og følelserne. Der kan være meget ansvar og bekymring i perioder, og det er helt normalt. Da er det vigtigt at have nogen at tale med og at få støtte fra personer omkring dig. 

– Nogle bliver stressede af tanken om følinger, eller bekymrer sig om høje værdier. Samtidig er det ofte vigtigt at kunne leve frit, rejse, være spontan og gøre det, du har lyst til. Det gode er, at diabetes type 1 ikke behøver at stå i vejen for noget af dette.

Derfor hjælper træning mod diabetes type 1

For personer med diabetes type 1 er både kost og træning vigtig for at få det bedre i hverdagen, fortæller Peiponen.

– Træningen øger insulinfølsomheden. Det gør, at kroppen bliver mere følsom over for insulin, giver et mere jævn blodsukker og stabiliserer blodsukkeret over tid. Træning giver også mere energi, bedre søvn og mindre stress – alt sammen noget, som hjælper blodsukkeret i den rigtige retning.

Kost spiller også en vigtig rolle. Ikke fordi du skal følge en streng "diabetesdiæt", men fordi smarte madvalg kan gøre hverdagen meget lettere. Det er vigtigt at finde en kost, der passer til dig og dit liv, forklarer Peiponen.

– Regelmæssige måltider og mad, der giver stabil energi - som langsomme kulhydrater, proteiner og sundt fedt - bidrager til et blodsukker, der holder sig mere stabilt gennem dagen.

– Mange oplever, at en god måltidsrytme giver færre uventede toppe og bunde, og at det er lettere at ramme rigtigt på insulindoseringen. Der er heller ikke forbud mod noget, men det handler om at finde en god balance. 

Klar besked

Diabetessygeplejerske Peiponen har en klar besked:

– Med god viden, teknologi, der gør hverdagen lettere, og planlægning, når du har brug for det, kan du leve præcis det liv, du ønsker dig.

Diabetes bliver en del af hverdagen - og selvom det kan være hårdt, krævende og nogle gange overvældende at leve med diagnosen, så behøver den ikke definere dig, begrænse dig eller tage din frihed fra dig, påpeger Peiponen. 

– Det er helt i orden at føle, at der er meget at håndtere. Alligevel skal du kunne følge dine drømme og mål. Det vigtigste er, at sygdommen tilpasses dit liv - ikke omvendt, siger Peiponen. 

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Hvis der er én diæt, du bør holde dig fra, så er det denne, siger to eksperter

De, der følger denne diæt, spiser næsten kun kød. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvilke farer diæten kan medføre, siger ekspert.