Bag det cool São Paulo-baserede hostel We Hostel står arkitekten Felipe Hess, der har skabt byens første designhostel sammen med vennen Guilherme Perez. Det stemningsfyldte vandrehjem er indrettet i et pragtfuldt, hvidvasket palæ fra forrige århundrede, hvor smukke, oprindelige detaljer som farvede mosaikvinduer og gamle flisegulve blender flot sammen med vintagemøbler og moderne 50er-design. Her er en skøn og hjemlig atmosfære i loungeområder indrettet med fine vintagelamper, coffee table-bøger og hyggelige stole. Værelserne er simple, men med fine detaljer, og nogle vender endda direkte ud til den fælles terrasse, som er det perfekte sted at sidde og snakke med andre rejsende eller bare nyde roen midt i den pulserende storby med en kop morgenkaffe eller en aftendrink. Stedets hjerte er dog køkkenet, der er industrielt og funktionelt indrettet på en cool og atmosfærefyldt måde. Det er her, man mødes, laver mad og nyder den afslappede stemning.
Tjek ind på KEX Hostel i Reykjavik, der ligger i en cool nedlagt småkagefabrik, som er moderniseret med genbrugsmaterialer og vintagefund. Konceptet er så tæt på bæredygtigt, som man kan komme, og interiøret er en smuk blanding af industrial vintage med et eklektisk moderne præg. Stedet har de klassiske sovesale med køjesenge, men du finder også enkelt- og dobbeltværelser samt familieværelser. Her er også både café, bar, loungeområde, en opvarmet terrasse, vaskerum, gæstekøkkener, gratis WiFi og en old school gym. Beliggenheden er helt unik i Reykjavik City med udsigt over Faxaflói Bugten og de bagvedliggende bjerge. Og i gåafstand til byens cool restauranter, butikker og kulturelle seværdigheder, der gør det nemt at opleve den helt særlige, lokale og hyggelige stemning, der hviler over byen.
KEX Hostel, Skúlagata 28, 101 Reykjavík, fra 106 kr. pr nat, www.kexhostel.is
MÜNCHEN - BERCHTESGADEN YOUTH HOSTEL
Lidt uden for München ligger 30er-herberget Berchtesgaden Youth Hostel, som det lokale arkitektfirma Laboratory for Visionary Architecture (LAVA) har opdateret og genskabt som moderne hostel i en tid, hvor boutiquehoteller ellers sætter dagsordenen for cool overnatning i alverdens storbyer. Resultatet er nytænkende, smukt og cosy med kokonagtige køjer, indbyggede møbler, multifunktionelle fællesrum, autentiske detaljer og vidt forskellige, individuelle værelser. Den gennemgående tanke har været at skabe en bæredygtig base for rejsende med energibesparende opvarmning, gulvvarme og en overvægt af lokale materialer og håndværk. Flere steder finder du dybe vindueskroge i træ, der indbyder til at nyde den fantastiske udsigt over de bayerske alper, der også kan opleves på mountainbike eller ski på ture arrangeret af en lokal outdoor-guide. En bistro og en lounge skal indrettes i de tilstødende bygninger, og LAVAs næste projekt er et hostel i Bayreuth. Tjek ind i det sydtyske for en særlig oplevelse.
Midt i den historiske bykerne i Mexico City har folkene bag det toneangivende newyorkerhotel Hotel Americano skabt en ny cool destination. Rammerne er et tidligere spansk palads, men det største overraskelseselement er de tilstødende gemakker – nemlig paladsets oprindelige tjenesteboliger. De er for nylig blevet omdannet til det super cool hostel Downtown Beds med specialdesignede køjesenge – og med værelser, som også kan bookes alene, så man ikke behøver dele rum med andre rejsende. Et lokalt arkitektfirma har stået bag indretningen og beholdt mange af paladsets originale detaljer som fx de catalanske hvælvede lofter. På tagterrassen er der pool, og i den hyggelige gårdhave kan man få sig en kold øl og en street snack mexicana.
Downtown Beds, Isabel La Católica No 30, Centro Histórico, fra 100 kr. pr nat, www.downtownbeds.com
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.