Mesterspion inspirerer Ken Follett
Han skriver om Middelalderen og Anden Verdenskrig, men det er en agent med licens til at dræbe, der bringer spændingen ind i Ken Folletts bøger.
Forfatteren Ken Follett har solgt over 100 millioner bøger, men kimen til succesen bag bøger som Jordens søjler, Nålens øje og Giganternes fald blev allerede lagt i barndommen.
- Jeg læste en James Bond-historie af Ian Fleming, da jeg var tolv år gammel. Det fik indflydelse på mig, fordi jeg elskede den så meget. James Bond var så sej og jeg læste alle bøgerne om ham. Jeg skriver ikke som Ian Fleming, men den spænding han har i sine bøger, har jeg forsøgt at få i mine egne. Den glæde over en bog, skal læserne af mine bøger også opleve. De skal have lyst til at læse næste siden hele tiden, sådan som jeg havde det med James Bond-bøgerne, siger Ken Follett. Ian Fleming er ikke den eneste store forfatter, som walisiske Ken Follett har lært noget af.
- Den slags romaner jeg skriver for tiden, blev opfundet af Lev Tolstoj. Jeg har læst hans bøger flere gange. Jeg er inspireret af ham over den måde, han får virkelige personer ind i sin fiktive bog. Han har stor indflydelse på mine nye bøger, da det er en metode jeg selv gør brug af, siger Ken Follett, der blandt andet har Adolf Hitler og Winston Churchill i sin nyeste bog, Verdens vinter.
Læs an anmeldelse af Verdens vinter her: Verdens vinter
For at kunne få de historiske personer med, har det været vigtig med en masse research.
- For at kunne skrive trilogien var det vigtigt at have helt styr på historien. Jeg blokerede al min vide om det tyvende århundrede og så brugte jeg et halvt år på research, hvor jeg læste bøger og studerede kort fra den tid. Da jeg havde gjort det, havde jeg en idé om, hvordan de store træk skulle være i de tre bøger, siger Ken Follett. At bogen er historisk korrekt betyder meget for forfatteren.
- Det er vigtigt, at historien er korrekt. Jeg tror, at læserne kan lide det. At de føler tingene foregik, som jeg beskriver dem. Hvis jeg skriver, at et slag foregik på en bestemt dag, så foregik det faktisk den dag. Jeg ødelægger ikke verdenshistorien. Det de historiske personer udtaler i bøgerne, er noget de faktisk har sagt. Eksempelvis møder en karakterer i Verdens vinter Hitler. Det var i virkeligheden den britiske journalist Sefton Delmer, der mødte Hitler. Han skrev om det i en bog, og den scene har jeg så brugt i min bog, fortæller Ken Follett.