Mød Eurowomans nye blogger

Mød Eurowomans nye blogger

Hun studerer på kunstakademiet i Wien, hun er halv mexicaner, og så gemmer hun på et hav af pinlige vaner.

Velkommen til vores nye blogger på Eurowoman.dk, Miriam Meyer. Hun er 28 år gammel og bor til daglig i Wien, hvor hun studerer på kunstakademiet. Ved siden af sin kunstneriske praksis arbejder hun som freelancejournalist og har en fortid inden for modebranchen, senest som webredaktør for Eurowoman. Hun er desuden halv mexicaner, er vokset op i Belgien og har tidligere læst litteraturvidenskab og kunsthistorie. Hendes blog favner bredt med alt fra strøtanker, billedserier og narrativer til tekster og videoer om aktuelle emner, som optager hende.

Vi har lavet en Q&A med Miriam, så du kan lære hende lidt bedre at kende. Desuden kan du finde hendes blog på linket her

Hvis ikke du var endt på kunstakademiet i Wien, hvad lavede du så i dag?

"Jeg var egentlig på vej til Stockholm for at gå på kunstakademiet der, så hvis ikke jeg var endt med at vælge Wien, havde jeg befundet mig i Sverige nu."

Hvad var det første, du gjorde, da du fik beskeden om, at du var optaget på kunstakademiet?

"Jeg begyndte at græde. Og jeg så drak min daværende partner og jeg os fulde i champagne."

Hvad ville dine venner sige om dig, hvis de kun måtte sige én ting?

"Aner det ikke. Men håber da, de ville sige, at jeg er en kærlig ven."

Hvornår var sidste gang, du fik sus i maven?

"Da jeg sidst var forelsket."

Hvem er din drømmepartner?

Det betyder også meget for mig, at min partner forstår den verden, jeg færdes i og hvorfor kunsten betyder så meget for mig. Uden kunsten som fællesnævner på et eller andet plan, tror jeg ikke, vi ville fungere i længden."

Mød Eurowomans nye blogger

Hvad er dit ultimativt største ikon?

"Jeg har aldrig forstået ikondyrkelse. Men jeg beundrer mange folk. Min tidligere chef og mentor, Sophie Dupont, for eksempel. Hun er både en sej kvinde og en dygtig kunstner."

Hvis du måtte møde én person for sidste gang, der ikke længere lever, hvem skulle det så være?

"Den er svær. For mange af de forfattere, kunstnere, musikere osv, hvis værker jeg elsker, var muligvis ikke så sprøde personer i virkeligheden. Jeg ville ikke have lyst til at få ødelagt min oplevelse af deres kunstneriske arbejde, fordi de viste sig at være røvhuller. Men altså, jeg ville gerne have mødt Gertrude Stein."

Hvornår var sidste gang, du græd til en film?

"Da jeg genså 'De andres liv' for 10. gang for ca. en måned siden. Jeg græder over slutscenen hver gang."

Hvad er det bedste kys, du har fået?

"Det afslører jeg ikke."

Hvor finder du din stil- og modeinspiration?

"Nok mest i film og ved at observere folk på gaden. Der er mange med en sjov, personlig stil på akademiet, så det er altid et godt sted at studere tøjvalg."

Hvad savner du mest ved at være barn?

"Tid, færre bekymringer og uskyld."

Hvis du mødte dig selv som teenager, hvad ville du så sige?

"Slap af."

Hvad er din mest pinlige vane?

"Jeg er totalt neurotisk, så jeg har mange pinlige vaner, jeg ikke går og tænker over. De bliver først pinlige, når en eller anden påpeger, at der er noget usædvanligt ved dem. Jeg kan for eksempel ikke kapere aske udenfor askebægeret. Jeg er nødt til at samle det op. Det er både stressende for andre og ret ulækkert egentlig."

Hvornår bliver du sådan rigtig bange?

"Når jeg kommer for tæt på at miste noget, der er dyrebart for mig, og jeg føler mig magtesløs."

Hvorfor skal læserne følge med i dine blogindlæg?

"Jeg håber folk kan blive inspirerede på forskellige måder. Indholdsmæssigt bliver det lidt blandet og nok også lidt utraditionelt. Det bliver helt sikkert noget om kunst, men måske mest om alle de ting, vi allesammen går og griner af og undres ved. Man kan sige, det nok bliver en indsigt i det, der går og optager mig løbende - og det behøver ikke altid at være specielt dybsindigt. Helt konkret kan man forvente noget med video. Mere vil jeg ikke afsløre om det endnu."

Mere fakta om Miriam

Født 1988, dansk mor/mexicansk far, har en storebror, som bor i Zurich, som er hendes bedste ven, selvom de er diametrale modsætninger. Hun er vokset op i Belgien. Hun har gået på gymnasiet i København, læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet og kunsthistorie i Skotland. Hun har altid vidst, at hun ville være kunstner, men tog sig sent sammen. Hun er veganer, dog ikke på den religiøse måde. Et valg hun tog, fordi hun tror på, at dyr er mere end "a means to an end". Hun elsker dyr og ser det ikke som nogen skam at ende som kattedame, mens planter derimod dør i hendes varetægt.